Danmarksdemokraterne kritiserer landbrugsminister: - Hænger ikke sammen med den tid, vi lever i

Når EU-landene næste år skal diskutere den fremtidige landbrugsstøtte, sidder Danmark for bordenden. Danmark er således EU-formandsland i andet halvår af 2025.

Men den danske regerings prioriteter til de afgørende forhandlinger om den kommende CAP-reform møder bestemt ikke udelt begejstring blandt Folketingets partier. Hverken blå eller rød blok er imponeret over fødevareminister Jacob Jensens (V) ambitioner på SVM-regeringens vegne – viser en rundspørge, vi har foretaget til partiernes landbrugsordførere og Europa-parlamentarikere.

Dybt uenig med regeringen

- Vi er dybt uenige med Jacob Jensen i, at den direkte landbrugsstøtte skal udfases hurtigere, lyder det fra Danmarksdemokraternes ordfører på området, Hans Kristian Skibby.

Han kommenterer dermed ministerens udmeldinger i blandt andet Altinget om, at den direkte landbrugsstøtte skal udfases i et hastigere tempo, end der hidtil har været lagt op til, og at der bør stilles flere grønne krav til fødevareproducenterne i Europa. Jacob Jensen understregede i interviewet med det politiske netmedie, at den direkte landbrugsstøtte ikke kan udfases fra den ene dag til den anden, men at det er den retning, det skal gå.

Afhængig af landbruget

- Det hænger simpelthen ikke sammen med den tid, vi lever i, hvor eksempelvis krigen i Ukraine netop har bevist, hvor afhængige vi er af landbruget og dets produktion, også når det gælder den videre forarbejdning af råvarerne fra den danske landbrugsproduktion, siger Hans Kristian Skibby.

- Når det er sagt, er vi åbne for at skulle kigge på at omlægge landbrugsstøtten. Men hvis det skal gøres, er det især vigtigt for os, at den kommer de mest klimaeffektive landmænd i Europa til gode. Det er vi åbne for at se på, fordi det især vil komme de danske landmænd til gode. De er netop nogle af dem, som er bedst i Europa til at producere klimaeffektivt, tilføjer Danmarksdemokraternes landbrugsordfører.

Mere forsonlige toner fra de konservative

Blandt besvarelserne i rundspørgen er det kun Det Konservative Folkeparti, der bakker helhjertet op om SVM-regeringens oplæg til CAP-forhandlingerne næste år. Såvel Europa-parlamentariker Niels Flemming Hansen som landbrugsordfører Per Larsen pointerer, at partiet støtter den danske regerings ambition vedrørende en hurtigere udfasning af den direkte landbrugsstøtte og flere grønne krav til landmændene:

- Med hensyn til Danmarks rolle som kommende formandsland ser vi det som en unik mulighed for at fremme en CAP-reform, der både gavner miljøet og sikrer en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor, siger Niels Flemming Hansen.

- Vi tror på, at en balanceret tilgang, hvor vi skaber incitamenter for grøn omstilling, samtidig med at vi sikrer økonomisk bæredygtighed for landmændene, er den bedste vej frem. Vi ser frem til de kommende forhandlinger og håber, at vi sammen kan arbejde mod en fælles vision for fremtidens landbrug i EU, tilføjer Per Larsen.

Radikale: Væk med slagtepræmier

I rød blok ønsker politikerne en total omlægning af landbrugsstøtten. Medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, Sigrid Friis, mener eksempelvis, at man i fremtiden bør fokusere mere på at producere mad til mennesker fremfor dyr og at passe bedre på klima, miljø og natur. Biodiversiteten bør styrkes, hedder det.

- Vi skal væk med slagtepræmier og frem med klimastøtte. Landbruget skal ikke længere belønnes for at fylde meget. I stedet for at give mest til dem med de største jordarealer skal der gives gulerødder for alt det grønne, som Sigrid Friis formulerer det.

En tredjedel af EU’s samlede budget gives i dag til landbruget, og de flere hundrede milliarder kroner fordeles i støtte på en måde, hvor der – lyder det fra Sigrid Friis – slet ikke tages hensyn til klima, miljø og natur.

- Skal vi lykkes med at vende modgang til fremgang og blive i stand til at give et bedre Europa og en bedre verden videre til de unge generationer, er yderligere reformer af EU’s landbrugspolitik derfor uomgængelig. I dag er det for eksempel sådan i Danmark og i EU, at man får pengepræmier alt efter, hvor mange dyr man slagter. Jo flere dyr, jo flere præmier. Sådanne støtteordninger fremmer ikke ligefrem incitamenterne til at omlægge til anden fødevareproduktion, mener den radikale Europa-parlamentariker.

Nej til grundbetaling uden modkrav

Hun foreslår helt konkret at reducere budgettet for den fælles landbrugspolitik med 200 milliarder kroner i perioden 2028-2034, hvilket er en reduktion på 10 procent i forhold til det nuværende niveau. Den nævnte slagtepræmie bør ifølge Det Radikale Venstre afskaffes allerede i 2028.

Derudover vil Sigrid Friis og hendes partifæller udfase den direkte landbrugsstøtte, begyndende med de største landbrug, hvilket ifølge partiets oplæg vil frigive en stor del af de 900 milliarder kroner, der i dag gives i grundbetaling. Det Radikale Venstre lægger ligeledes op til at anvende ikke færre end 1.000 milliarder kroner på etablering af bedrifts- og pointbaserede bioordninger, hvor landmænd skal kunne modtage betaling for ydelser indenfor natur og biodiversitet. Her skal især økologisk landbrug, skovlandbrug og diverse regenerative metoder tilskyndes af hensyn til klima og miljø.

Den radikale plan indeholder også fondspenge til forskning indenfor plantebaserede produktioner og det, partiet kalder bæredygtige fødevaresystemer. Desuden ønskes klimaafgift på landbrug på EU-niveau. Samt støtte til landbrugsproduktion i udviklingslande, især på det afrikanske kontinent.

Sigrid Friis understreger, at hendes parti ser en fremtid for landbruget, der imidlertid netop derfor bør gøres mere modstandsdygtigt:

- Vi vil gerne øremærke 100 milliarder kroner i etableringsstøtte og dermed være med til at sikre det økonomiske fundament for yngre landbrugere og samtidig modvirke eventuelt faldende jordpriser som følge af udfasning af den direkte landbrugsstøtte, siger hun.

Kræver grøn reform af støtten

Alternativet er på linje med Det Radikale Venstre. Partiets landbrugsordfører, Helene Brydensholt, siger således om de kommende CAP-forhandlinger:

- Danmark skal bruge sin plads som forhandlingsleder til at hæve ambitionerne for en grøn reform af EU’s landbrugsstøtte. Alternativet er enig med regeringens udmelding om, at den direkte støtte hurtigere skal udfases, og landbrugsstøtten skal være grønnere, så mere støtte fremover går til landmænd, der arbejder med grønne indsatser. Men ambitionsniveauet skal hæves markant. Vi skal for eksempel arbejde for at udfase den konventionelle husdyrproduktion ved at hæve incitamenterne til at producere plantebaserede fødevarer, lyder det.

Ifølge Helene Brydensholt udpiner store dele af landbruget kloden og ødelægger vores klima, hvorfor dén del af erhvervet slet ikke bør modtage støtte:

- Det kræver, at vores europæiske landbrugsstøtte omstilles fra at støtte gammeldags storindustri på landet til at understøtte en klar bæredygtig retning, der understøtter ambitionerne i vores verdensmål og The European Green Deal. Vi vil på kort sigt tilpasse landbrugsstøtte i søjle 2, så den fremmer mindre, økologiske og regenerative landbrug. På lang sigt skal hele landbrugsstøtten være bæredygtig. Konkret ønsker vi et loft på arealstøtten. Det betyder, at mindre landbrug rent faktisk får noget ud af støtten, og at småskalalandbrug kan få reel gavn af støtte. CAP’en skal også udformes på en måde, så den tager de nødvendige hensyn til verden uden for EU og ikke bruges til at underminere andre landes madproduktion, forklarer Helene Brydensholt.

Landmænds livsgrundlag skal sikres

Den yderste venstrefløj anerkender samtidig, at fødevareproduktion er vigtig, og at en ny CAP-reform ikke skal aflive landbruget.

- Vi vil omlægge landbrugsstøtten totalt. Det skal være slut med egentlig hektarstøtte og klimafjendtlig aktivitet. Og hvis det lyder lidt som det, fødevareminister Jacob Jensen siger, må tiden jo vise, hvor enige vi egentlig er. Men vi er nødt til også at se på den sociale dimension i forhold til de mange mennesker, som ernærer sig takket være landbruget. Vi har en forpligtigelse til at opretholde liv ude på landet, siger Per Clausen, Europa-parlamentariker for Enhedslisten.

Hans SF-kollega i Bruxelles og Strasbourg, Rasmus Nordqvist, er enig:

- Det her handler ikke kun om at sikre den grønne omstilling, men også om at garantere landmændene et livsgrundlag. Vi skal gå efter at løse begge disse udfordringer, forklarer Rasmus Nordqvist.