Graf viser konflikten: Støtteloft rammer vidt forskelligt
Meget tyder på, at et støtteloft i større eller mindre grad bliver en del af kommende landbrugsreform. Men det bliver en kamp at skrue sammen, så alle lande er tilfredse.
Der er mange mindre diskussionsemner, hver gang en ny CAP skal falde på plads.
Aftalen definerer, hvordan landbrugsstøtten skal se ud, hvad pengene skal gå til, og hvilke regler man skal overholde for at få dem.
Men i den igangværende diskussion om CAP’en, der skal træde i kraft fra 2028, er der ét emne, der foreløbig har taget overskrifterne – ikke mindst i Danmark.
Støtteloftet har fået meget opmærksomhed, siden Europa-Kommissionen i sommer fremlagde et forslag til en ny CAP, hvor de lagde op til, at man højst kan modtage omkring 700.000 kroner i landbrugsstøtte. De penge, der ikke længere skal gå til de største gårde, skal i stedet bruges på miljøforbedringer, sikring af landdistrikter og støtte til generationsskiftet blandt europæiske landmænd.
Dansk bekymring
Og hvorfor er det så blevet en stor historie i Danmark?
Da kommissær Christophe Hansen i september var i Danmark, var det støtteloftet, Landbrug & Fødevarer ville tale med ham om, og landbrugsminister Jacob Jensen har også udtrykt bekymring.
Danmark bliver hårdt ramt, og det viser sig tydeligt, når man kigger på, hvor store gårde normalt er rundt om i Europa. Det, der er en stor gård i Italien, er nemlig ikke nødvendigvis en stor gård i Danmark – og det komplicerer processen, når man skal lave et fælles støtteloft.
Den gennemsnitlige bedrift i Danmark er mere end dobbelt så stor som i Italien. Og i Tjekkiet er bedrifterne endnu større.
Som grafen viser, er det svært at sætte ind på samme måde i alle lande, og det gør et ellers simpelt indgreb langt mere kompliceret.
– Der er jo stor forskel på, hvornår et landbrug er stort. I Italien er et gennemsnitligt landbrug måske på omkring 8-9 hektar, mens det i Danmark er på omkring 80. Så at lave et loft på tværs af EU vil ramme ret skævt, har det lydt fra Søren Søndergaard om loftet.
Han anerkender dog, at der kan være nogle geografiske forskelle:
– Vi har jo et åbenlyst interessesammenfald med de andre nord- og vesteuropæiske lande, og der er faktisk også enighed om at være imod forslaget i den europæiske sammenslutning af landbrugsorganisationer. Men der er selvfølgelig nogle ministre i syd og øst, der kan have andre interesser.
Landbrug & Fødevarer har da også forsøgt at argumentere for, at loftet ikke bliver ens, og at det måske endda bliver frivilligt – selvom de ellers i andre sammenhænge helst ser, at der ikke gøres forskel mellem landene.
Diskussionerne om støtteloftet og den øvrige landbrugsreform vil formentlig fortsætte i det kommende år, da den kommende CAP først forventes på plads i løbet af 2026.
Siden Christophe Hansens besøg i september har han især forsøgt at få debatten til at handle om generationsskifte. Og det var da også det, han mente var formålet med støtteloftet, da han i Danmark blev udfordret:
– Vi har et stort problem med generationsskifte – det har I også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro ét sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget. Så pengene bliver i Danmark – de forsvinder ikke til et andet sted i EU, lød det fra Christophe Hansen under besøget i Danmark.
