Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Der findes landmænd, som højest trækker på skuldrene over samfundets regulering af fødevarebranchen.

Og så findes der folk som Bent Hovalt Bertelsen.

Den 61-årige deltidslandmand fra Vestfyn blander sig gerne i den offentlige debat om blandt andet udryddelsen af minkerhvervet samt det, han kalder kvælstoftyranniet. Han mener, at danske landmænd er blevet tromlet gennem de seneste 30 år. Bent er typen, som kan finde på at arrangere en minibustur til Bruxelles, når tusindvis af europæiske landmænd med en demonstration i EU-land vil agitere for bedre vilkår.

- Nu blev bussen faktisk aldrig til noget. Men vi var da en gruppe på 10 landmænd, som tog afsted i tre biler i december. Og det var såmænd flere bønder, end Landbrug & Fødevarer sendte derned, som Bent Hovalt Bertelsen formulerer det, mens han demonstrativt løfter øjenbrynene.

Fra 200 til 13 hektar

Han stammer egentlig fra Vendsyssel, tog en del af sin uddannelse i Canada og drev efterfølgende landbrug på Djursland i et kvart århundrede. En skilsmisse og et efterfølgende nyt parforhold har imidlertid gjort Bent Hovalt Bertelsen til fynbo. Da hans nuværende hustru Mettea for 10 år siden fik nyt job som organist i Odense, flyttede parret således til den store ø midt i landet.

Står det til Bent Hovalt Bertelsen, bør de europæiske og især de danske landmænd mere på barrikaderne, eksempelvis i form af traktordemonstrationer. Han har selv deltaget i de massive protester i Bruxelles tilbage i december.

Står det til Bent Hovalt Bertelsen, bør de europæiske og især de danske landmænd mere på barrikaderne, eksempelvis i form af traktordemonstrationer. Han har selv deltaget i de massive protester i Bruxelles tilbage i december.

- Jeg syntes, det var lidt sent for en mand i 50’erne at begynde forfra som selvstændig landmand. Så jeg søgte diverse job uden at have det store held med mig. Men i dag lever jeg så først og fremmest af at bygge transformerstationer, fortæller vendelboen med den fynske adresse.

Landmand er han dog stadigvæk – om end på et andet niveau end dengang, Bent Hovalt Bertelsen havde 200 hektar jord og et par hundrede køer. I dag ejer han beskedne 13 hektar og dyrker selv græs, mens han har bortforpagtet hvede-, raps- og rugmarkerne.

- Jeg kører også og sår lidt for en anden landmand, siger han.

Bent Hovalt Bertelsen er bosat ved landsbyen Bred lidt udenfor Vissenbjerg, som utvivlsomt er mere kendt. Men der var faktisk engang, hvor Bred husede flere købmænd, slagtere og bagere samt et driftigt teglværk. Så kom motorvejen og gjorde Vissenbjerg til områdets centerby. Mens der her i 2026 ikke længere er én eneste butik tilbage i Bred.

Bjarne Brønseruds bog studeres flittigt hjemme på Kastanievej – hvorfra matriklens indehaver stadig styrer et lille landbrug men i øvrigt lever af at lave transformerstationer.

Bjarne Brønseruds bog studeres flittigt hjemme på Kastanievej – hvorfra matriklens indehaver stadig styrer et lille landbrug men i øvrigt lever af at lave transformerstationer.

Bondeforkæmperen fra Kastanievej sværger til pløjefrit landbrug og er altså – som det vist tydeligt fremgår – fortsat enormt engageret i debatten om erhvervets forhold. Blandt andet illustreret med landmandsdemonstrationen i Bruxelles i slutningen af 2025, hvor protesterne egentlig var rettet mod Mercosur-aftalen mellem EU og nogle sydamerikanske lande.

Ulige konkurrencevilkår

- Dén handelsaftale kommer jo også til at påvirke danske landmænd, fordi vi ligeledes kommer til at konkurrere på særdeles ulige konkurrencevilkår. Sydamerikanerne har for eksempel ikke de store bekymringer i forhold til hormoner, og de har på flere måder ekstremt effektive produktioner på gigantiske arealer, mens vi her på kontinentet og i særdeleshed i Danmark døjer med restriktioner af næsten enhver slags, fortæller Bent Hovalt Bertelsen.

- Men demonstrationen i Bruxelles handlede tydeligvis også om europæiske landmænds generelle utilfredshed med systemet. Og hvert land havde ligesom sine egne agendaer med hjemmefra. Jeg kan godt lide at tale lidt engelsk, tysk og fransk med mine europæiske kolleger. Italienerne kan jeg desværre ikke kommunikere med på deres sprog, og der var ellers en stor delegation fra støvlelandet i Bruxelles. Det, vi først og fremmest ville dernede, var at få inspiration til, hvordan vi selv kan demonstrere Jeg ønsker nemlig danske landmænd på barrikaderne, landevejene, eller hvad vi ellers kan finde på. Kvælstoffejden skal simpelthen vindes, hvis ikke landbruget skal køres helt ud på et sidespor og stå tilbage som en historisk kulisse og tomme landsbyer, tilføjer han.

Et mindretal af demonstranterne i EU-hovedstaden gik i øvrigt over stregen med blandt andet brandstiftelser og andre hærværksgerninger. Noget, som Bent Hovalt Bertelsen tager afstand fra:

- Det gavner ikke vores sag at hærge og ødelægge på dén måde. Men jeg er nødt til at sige, at jeg forstår de frustrationer, der ligger bag. Det gælder både i hele Europa og herhjemme i Danmark, at man som samfund skal passe meget på med at sætte fødevareproducenterne i en situation, hvor de nærmest er sat udenfor indflydelse på deres eget selvstændige arbejdsliv, som han formulerer det.

EU bør gribe ind overfor Danmark

Grundlæggende er Bent Hovalt Bertelsen 100 procent tilhænger af EU, som han mener har været en garant for mange års fred og i øvrigt også for den frihandel, som både eksportører og importører af landbrugsvarer nyder godt af. Han kalder de danske forbehold – også overfor eurovalutaen – for decideret beskæmmende, og han er faktisk imponeret over, hvordan krudttønden Europa med alle forskellighederne og den barske historik på mange måder er blevet et fredeligt fællesskab.

Bent Hovalt Bertelsen er en flittig gæst ved computeren, hvor han holder øje med og også gerne kommenterer på verdens nyheder.

Bent Hovalt Bertelsen er en flittig gæst ved computeren, hvor han holder øje med og også gerne kommenterer på verdens nyheder.

Det, vi først og fremmest ville dernede, var at få inspiration til, hvordan vi selv kan demonstrere. Jeg ønsker nemlig danske landmænd på barrikaderne, landevejene, eller hvad vi ellers kan finde på

Bent Hovalt Bertelsen - om tur til Bruxelles

- Det er bare ærgerligt og trist, at alle de gode ting fra Bruxelles bliver ødelagt, når de skal implementeres ude i medlemslandene. Men EU burde også holde sig til det overordnede og sørge for, at produktionen kører. For det er dét, man burde koncentrere sig om: At kæmpe for, at EU fortsat er i stand til at stå på egne ben. Jeg er desuden virkelig harm over, at EU tillader Miljøministeriet at fejloversætte nitrat- og vandrammedirektiver, så det for eksempel fremgår, at grundvandet går helt op til rodzonen. Og at unionen ser stiltiende til, når Danmark i nu mere end 20 år har negligeret EU’s krav om at måle for kemiske stoffer i vandmiljøet, siger han.

- Jeg er helt sikker på, at fremtiden kommer til at byde på ikke så få EU-retssager, hvis den uretfærdige regulering i Danmark fortsætter. Om ikke andet med udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, tilføjer Bent Hovalt Bertelsen.

Han kan ikke lade være med at tænke på nødvendigheden af landbrugserhvervet, når man for eksempel i kirken taler om vort daglige brød.

- Mætte maver har aldrig været en selvfølge, lyder det.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.