Socialdemokrat vil skære massivt i EU's landbrugsstøtte
Europa-parlamentarikeren Niels Fuglsang giver ikke meget for al snakken om fødevareforsyningssikkerhed, men Venstres Asger Christensen betoner vigtigheden af landbrugsstøtten som et fælles fundament i EU-samarbejdet.

Niels Fuglsang (S) og Asger Christensen (V) til venstre var ikke ligefrem enige, da de diskuterede landbrugsstøttens niveau på Folkemødet. I panelet ses også Claes Bengtsson fra EU-Kommissionen, Rasmus Foss fra Tænketanken Europa samt moderator Mette Vibe Utzon. Fotos: Christian Ingemann
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Man kan snildt skære halvdelen af EU’s landbrugsstøtte væk.
Det mener den socialdemokratiske Europa-parlamentariker Niels Fuglsang, som kom med den opsigtsvækkende melding under en af debatterne på Folkemødet forleden.
- Jeg synes helt klart, at vi bruger for mange penge på landbrugsstøtten, lød det fra den unge politiker.
I det nuværende EU-budget – gældende til og med 2027 – er der over en syvårig periode afsat i omegnen af 400 milliarder euro til landbrugsstøtte. Det svarer til omkring en tredjedel af det samlede budget.
I det budgetforslag, som EU-Kommissionen fremlagde sidste sommer, er der lagt op til at reducere landbrugsdelen af budgettet med omkring en femtedel. Men det er slet ikke nok, hvis man spørger den socialdemokratiske Europa-politiker:
- Efter min mening kunne man godt skære 200 milliarder euro på den konto, sagde Niels Fuglsang under folkemødedebatten.
Han tilføjede, at der desuden fremadrettet bør være et øget fokus på fødevareproducenters miljø- og klimavenlighed:
- Den støtte, der er tilbage, skal naturligvis forbeholdes de landmænd, som formår at skære i kvælstofudledningerne og i øvrigt kerer sig om det omgivende samfund, som han formulerede det.
Prioritet i hele Europa
Asger Christensen (V) deltog også i debatten og erkendte, at landbrugsdelen af EU-budgettet – kaldet CAP’en – formentlig bliver lidt mindre fremover. Han ville dog ikke høre tale om en reduktion på størrelse med den, Niels Fuglsang foreslog:
- Jeg kan garantere for, at den franske regering i så fald får ballade med de franske bønder, som for manges vedkommende i forvejen lever under fattigdomsgrænsen. Og det ved man godt i Paris, sagde Asger Christensen.
- Det vigtigste, set fra min stol, er dog fødevareforsyningssikkerheden. Den bliver en helt central og strategisk opgave for hele Europa. Vi går af en eller anden grund ikke så meget op i den derhjemme, men det gør man i stort set alle andre europæiske lande, tilføjede Venstre-manden.

Europa-Parlamentets danske kontor er en synlig aktør, når der er folkemøde på Bornholm. Banneret her viser de danske repræsentanter i det europæiske parlament.
Niels Fuglsang giver ikke helt så meget for især borgerlige politikeres evige insisteren på vigtigheden af at sikre forsyningen her på kontinentet:
- Vi har jo en kæmpe svineeksport til Asien. Hvordan skulle det kunne styrke vores fødevareforsyningssikkerhed, spurgte socialdemokraten.
Lige konkurrencevilkår ønskes
Asger Christensen sidder som den eneste af de 15 danske Europa-parlamentarikere i det europæiske parlaments landbrugs- og fiskeriudvalg. Venstremanden – som selv er landmand hjemme i sydjyske Jordrup – holder fast i essensen af at bibeholde en stadig betydelig landbrugsstøtte i EU-regi.
- Det, der virkelig kan bekymre mig, er de tanker om en renationalisering af landbrugsstøtten, som EU-Kommissionen har lagt op til, sagde han.
- Landbrugsstøtten har jo ellers været en af de vigtigste fælles fundamenter i hele EU-samarbejdet. Det er den rene gift at lægge de pengepuljer ud til de enkelte medlemslande, blandt andet fordi det utvivlsomt vil kunne skabe en ulige konkurrence over landegrænserne, tilføjede Asger Christensen.
De øvrige debattører i diskussionen, kaldet »Kan EU blive en stormagt med et minibudget« – arrangeret af Europa-Parlamentets danske kontor – var Rasmus Foss, som er chefanalytiker i Tænketanken Europa, samt Claes Bengtsson, som er ledende rådgiver i Generaldirektoratet for told og skat i EU-Kommissionen. Sidstnævnte forklarede, at det er rigtig svært at se syv år frem i tiden, og at det kommende EU-budget (efter planen gældende fra den 1. januar 2028) derfor meget vel kan blive skruet lidt anderledes sammen, end man har set det tidligere:
- Måske skal man beslutte lidt mindre nu og så have noget større fleksibilitet undervejs i budgetperioden, sagde Claes Bengtsson.
Efter min mening kunne man godt skære 200 milliarder euro på den konto
Niels Fuglsang (S), Europa-parlamentariker - om landbrugsstøtten
Følg EU's landbrugspolitik her i avisen
EU's fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer, hvilke regler danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP'en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP'en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.





































