Arbejdskamp kan ramme landbrugsstøtten

Mulighed for at trække i landbrugsstøtten hos landbrug, der ikke lever op til særlige arbejdsmarkedskrav, kan blive en realitet i den kommende landbrugsreform.

Arbejdsvilkår for et landbrugs medarbejdere kan meget vel blive en del af kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte, når den kommende reform for EU's landbrugspolitik formentlig træder i kraft den 1. januar 2022.

Det vil i givet fald være første gang, at vilkår for de ansatte bliver en del af kravene for at modtage landbrugsstøtten, og derfor vækker det da også en del debat. For der er langt fra enighed.

- Det er interessant, for vi har kæmpet for i mange år, at man også kigger på arbejdsvilkår, når man kigger på landbrugspolitikken, og det kan være et lille gennembrud, siger Peter Kaae Holm fra Den Grønne Gruppe i 3F, der således ser glædeligt på muligheden.

Anderledes ser det ud hos Landbrug & Fødevarer.

- Det, synes vi ikke, skal have noget med landbrugsstøtten at gøre. Det ser vi ingen grund til, siger Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i organisationen.

Uenighed i forhandlinger

Europa-Parlamentet stemte i oktober for, at sociale og arbejdsrettigheder kan blive en del af det, der hedder konditionaliteten.

Der er et begreb, der dækker over de ting, der skal være på plads hos et enkelt landbrug, for at man kan modtage sin landbrugsstøtte. Det drejer sig for eksempel om miljøkrav og dyrevelfærdskrav, og her kan arbejdsmarkedsforhold altså også komme ind under.

Men det ser anderledes ud i Det Europæiske Råd, der består af landbrugsministrene fra de 27 medlemslande.

I deres udkast til en kommende landbrugsreform har man ikke taget disse forslag med, og spørgsmålet om arbejdsmarkedsvilkårene er derfor blevet en af de ting, der lægges arm om i de nuværende triolog-forhandlinger, hvor repræsentanter fra de tre hovedinstitutioner i EU, Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, skal blive enige om den endelige landbrugsreform.

Brev fra fagbevægelse

Undervejs har 300 europæiske NGO’er forsøgt at skubbe til debatten ved at underskrive et åbent brev, hvor de alle kræver, at landbrugsstøtten for første gang bliver betinget af arbejdsmiljøvilkår og sociale tiltag.

En af de 300 medunderskriver er den danske fagforening 3F, der som medlem af den europæiske organisation sammenslutning af fagorganisationer for fødevare-, landbrugs, og turismesektoren er gået med i initiativet.

- Det er meget som en støtteerklæring, at 3F er med. Vi regner ikke med, at det er et initiativ, der kommer til at rykke ret meget ved arbejdsmarkedspolitikken i Danmark. Jeg tror, at snittet kommer til at lægge et andet sted, siger Peter Kaae Holm, der er leder for Den Grønne Gruppe i 3F, som blandt andet landbrugsmedarbejdere hører ind under.

Forholdene skal være i orden

Men det er dog ikke udelukkende af solidaritet, at 3F er medunderskriver på brevet. For selvom det ikke nødvendigvis vil kunne mærkes markant på de danske gårde, så er det stadig et vigtigt forslag, mener fagforeningen.

- Jeg synes, det giver god mening, at man ikke får støtte til sin virksomhed med mindre, man lever op til krav om, at ens medarbejdere har ordentlige forhold. Det kan godt være, at det ikke er i Danmark, at forslaget kommer til at påvirke mest, men derfor er det jo stadig vores holdning, at forholdene for lønmodtagere skal være i orden, og det skal de også være i de andre EU-lande, siger Peter Kaae Holm.

Han hilser det velkomment, at man bruger landbrugspolitikken til at præge andre områder. Som altså arbejdsmarkedspolitik.

- Der har i mange år ikke været lydhørhed over for, at man måtte bruge landbrugspolitikken til at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet. Landbrug var én søjle, og det her var en anden søjle. Men den søjletænkning kan vi måske få gjort en smule op med, nu hvor der har vist sig et flertal i parlamentet, siger han.

Skal ikke blandes sammen

I den tekst, som der i oktober var flertal for i Europa-Parlamentet, lød det, at hvert land skal sørge for, at man administrativt kan sanktionere, hvis et landbrug ikke lever op til de regler, der gælder for arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande.

Der er derfor ikke nødvendigvis lagt op til, at reglerne bliver skrappere. Men det kunne straffen blive, eftersom det kan få indflydelse på ens landbrugsstøtte ikke at leve op til reglerne.

Og det er man altså ikke begejstret for hos Landbrug & Fødevarer.

- For os at se, er arbejdsmarkedsvilkår noget vi i Danmark når frem til gennem overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Det er ikke en god idé at få det til at have noget med landbrugsstøtten at gøre, siger Niels Lindberg Madsen fra L&F. 

Han peger på, at man i landbrugspolitikken knytter støtten til overholdelse af lovregler – og overenskomster er jo netop ikke en lov.

Mere bureaukrati

Han frygter også, at nye krav kan være med til at komplicere livet som landbruger.

- Hvis du spørger landmændene, så kan du roligt gå ud fra, at de ikke synes, at det er nemt at få landbrugsstøtte, som reglerne er nu. Der er bestemt ikke brug for mere bureaukrati og flere regler, som støtten er betinget af.

Men ville det ikke være fair nok, at man ikke nødvendigvis får en masse støtte, hvis for eksempel arbejdstilsynet finder fejl eller lovbrud i de forhold, man giver sine medarbejdere?

- Men det har vi jo i forvejen et system til i Danmark. Hvis Arbejdstilsynet finder fejl og mangler, så får det jo konsekvenser. Og vilkårene for arbejdsmarkedet finder vi jo i forhandlingerne om overenskomst. Der er ingen grund til at trække landbrugsstøtten ind i det.

Ikke alle har overenskomst

Det mener man hos 3F dog ikke er et ret godt argument.

- Nu er det jo netop ikke hele Europa, der har overenskomst, og det er ikke i hele EU, vi har den nordiske model. Derfor er det vigtigt, at vi finder nogle måder, der kan forbedre arbejdsvilkår i landbruget i de lande. Og så er der jo også landbrug i Danmark, der ikke har overenskomst, siger Peter Kaae Holm.  

- Det her med, at man ikke må blande tingene sammen, det har vi hørt på i mange år. Og det forstår jeg ikke, hvorfor man ikke må, hvis det er den måde, man sikrer bedre vilkår på arbejdsmarkedet i en række af de her lande, siger Peter Kaae Holm fra 3F.

I hvor stort et omfang, det kommer til at påvirke det danske landbrug, er ind til videre ukendt, da det er en del af lukkede forhandlinger om den kommende EU-landbrugsreform. Præcist hvilke initiativer, der eventuelt er i spil i forhandlingerne, er således heller ikke fremlagt for offentligheden.

3F: Kan give fordel

Men uanset på hvilke måder, de danske gårdejere og landbrugsmedarbejdere kommer til at mærke initiativerne, så håber 3F på, at strengere krav til arbejdsvilkår og løn på sigt kan styrke konkurrenceevnen i Danmark indirekte.

- Man kunne da godt forestille sige, at hvis man stillede nogle flere krav til andre lande i EU, at de så mister nogle konkurrencefordele i forhold til Danmark, så det også kan være med til at holde arbejdspladser i Danmark, lyder det således fra Peter Kaae Holm.

Det er dog ikke noget, Niels Lindberg Madsen fra Landbrug & Fødevarer ser som en mulighed.

- Det er ikke lige til at vurdere, om det skulle give os nogle fordele. For os er det bare en dårlig idé at begynde at stille det som krav for at få landbrugsstøtte. Jeg kan ikke umiddelbart se, at det skulle styrke os.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Læs også

Vertikalt landbrug kan ikke få EU-støtte: - Man burde få støtte for at fylde så lidt som mulig
Pløjefrie landmænd: Conservation Agriculture bør styrkes i landbrugsreformen
Pløjefrit landbrug hypper både miljø og bundlinje
Husk den menneskelige side, når vi udvikler ny teknologi
Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage
Landbrugsreformen kan øge risikoen for konkurser