Frygt for snævert felt af eco-schemes

En fjerdedel af landbrugsstøtten er på spil, når danske landmænd skal til at leve op til eco-schemes for at kunne modtage støtte, og det bliver langt fra alle, der får mulighed for at gøre dette, mener Landbrug & Fødevarer.

Med den kommende reform skal hvert enkelt landbrug leve op til nye, grønne krav for at kunne få udbetalt hele sin landbrugsstøtte. Det, der kommer til at hedde Eco-Scheme. Det er forskellige grønne initiativer, som man kan vælge i mellem. Hvis man som landmand ikke lever op til et af disse eco-schmes, så må man fra 2023 sige farvel til 20 procent af sin direkte støtte. I 2025 vil det være oppe på 25 procent.

Og det kan det ende med at være mange, der må gøre. Med det nuværende bud fra regeringen på, hvad der kunne ende som eco-schemes, er det nemlig en mulighed for, at der er en ret stor del af de danske landmænd, der ikke kommer til at leve op til kravene.

- Det er mange penge, der er på spil for danske landmænd, hvis ikke der bliver ændret noget, så det bliver nemmere for alle danske landmænd at leve op til eco-schemes. Det bliver svært for mange, lyder det fra Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Ikke nok forskellighed

Problematikken består ifølge formanden i, at der i Danmark ikke er lagt op til, at man vil have en særlig lang liste over eco-schemes, som landmændene kan vælge i mellem. Regeringen har således lagt op til kun at have fem forskellige eco-schemes. Det gør, at det bliver sværere at ramme initiativer, som de fleste landmænd ville kunne implementere rimelig hurtigt fra reformperiodens start.

Regeringen har således lagt op til eco-schemes som økologi, dyrkning til plantebaseret mad, og miljøvenligt græs. Det er initiativer, der ifølge Søren Søndergaard er for smalle.

- Det er initiativer, der udelukker rigtig mange fra at lave eco-schemes. At omlægge til økologi eller dyrke plantebaseret er simpelthen ikke aktuelt for alle, lyder det fra formanden.

Meget jord er ikke i spil

Og det tyder da også på, at han har ret, når han siger, at mange landmænd ikke ville kunne leve op til et eco-scheme, når de træder i kraft med reformen fra 1. januar 2023.

Ifølge beregninger fra Landbrugsministeriet vil det nemlig være de færreste landmænd, der i de første år vil kunne modtage den del af landbrugsstøtten, der er betinget af, at man igangsætter et eco-scheme. Det fremgår således af regeringens svar på spørgsmål fra Venstre om det foreløbige landbrugsudspil.

Her fremgår det, at kun 17 procent af landbrugsarealet ventes at kunne leve op til eco-schemes i reformperiodens første år i 2023.

For den enkelte landmand betyder det en klar nedgang i støtte, hvis man ikke kan leve op til et eco-scheme. En gennemsnitsberegning fra Landbrugsministeriet viser, at en landmand, der ikke får støtte for eco-schemes, fra 2023 vil miste 363 kroner per hektar i 2023 i forhold til nu.

I løbet af reformen vil andelen af støtten, der er betinget eco-schemes, stige, og derfor vil en landmand i 2026 miste over 500 kroner per hektar i basisindkomststøtte, hvis ikke der modtages støtte for eco-schemes. Basisindkomststøtten kommer således forventeligt til at ligge på omkring 1900 kroner i gennemsnit per hektar i løbet af de fire år, reformperioden varer.

Disse tal er dog udregnet, før den endelige reform lå helt på plads i Bruxelles, men der forventes ikke at være store afvigelser i de beløb, landbrugerne kan se frem til, når reformens påvirkning ligger helt fast efter den danske udmøntning, der skal falde på plads politisk i løbet af efteråret. Inden 1. januar 2022 skal alle medlemslande således have indgivet en strategi for, hvordan landbrugsreformen skal udrulles på nationalt plan.

Ikke intentionen

Og i denne nationale strategi håber Landbrug & Fødevarer altså, at antallet af eco-schemes kan øges.

- Vores opfattelse af aftalen om eco-schemes fra EU var, at der skulle være rigtig mange initiativer at vælge imellem, så der var noget, der kunne tilpasses enhver type landbrug. Derfor er det skuffende, hvis det ikke er sådan, det bliver udrullet i Danmark. Det vil også skævvride konkurrencen, hvis det bliver sværere at få støtte til eco-schemes i Danmark, siger Søren Søndergaard.

Og udover den økonomiske bekymring mener formanden også, at de få forskellige bud på de klima- og miljøvenlige eco-schemes betyder, at ordningen for en mindre effekt.

- Det er jo klart, at hvis ordningerne ikke er opnåelige for mange landmænd, så kommer der til at være færre, der på grund af eco-schemes laver en grøn ændring i deres landbrug. Det vil give mening at sørge for, at der er initiativer, så næsten alle kan være med. Så får man jo også den størst mulige effekt, siger Søren Søndergaard.

Skal have effekt

Han peger blandt andet på præcisionslandbrug som et oplagt eco-scheme. Altså landbrugsinitiativer, hvor man via gps- eller dronebilleder vurderer præcist, hvor i marken der skal gødes, så man nedbringer udvaskningen af kvælstof på sigt.

- Vi ved, det har en effekt, og det vil være tilgængeligt for mange. Og der skal jo gerne være fokus på, at det er initiativer, der har den bedst mulige effekt, så man faktisk får noget fra de penge, der bliver trukket fra det beløb, vi som landmænd har fået hidtil.

Eco-schemes og andre beslutninger om implementeringen af den kommende EU-landbrugsreform ventes at blive en del af det landbrugsforlig, som Regeringen vil forsøge at forhandle på plads efter sommerferien.

Følgende initiativer er Socialdemokratiets forslag til ordninger, der kan berettige landmænd til at få del i de 25 procent af landbrugsstøtten, der skal gå til de såkaldte eco-schemes:

Miljø- og klimavenligt græs: Formålet med ordningen er at udsætte pløjningen af græsarealer, hvorved der opnås en miljø- og klimaeffekt på det enkelte areal. Sekundært bidrager den længere periode uden pløjning til forbedret mikrobiologi og frugtbarhed i jorden.

Udtagning af kulstofrig lavbundsjorde, der har arealer med mindst 6 procent organisk kulstofindhold.

Støtte til dyrkning af planter, der skal indgå i humane fødevarer for at sikre et mindre fokus på foderafgrøder.

Målrettet regulering: Formålet med ordningen er at reducere kvælstofudledningen. Ordningen findes i dag under søjle II (Landdistriktsprogrammet). Med ordningen ydes kompensation til landbrugere med arealer, hvor der er et indsatsbehov for at reducere kvælstofudledningen

Økologisk arealtilskud: Formålet med ordningen er at understøtte både omlægning til og opretholdelse af økologisk drift af landbrugsarealer

Kilde: Regeringsoplæg til Grøn omstilling af Landbruget.

Læs også