Advokat: Et nationalt sprøjteforbud udløser erstatning ved internationale domstole

Et politisk flertal kræver i den aktuelle valgkamp et nationalt sprøjteforbud på omkring 160.000 hektar landbrugsjord i områder, hvor der indvindes drikkevand. Regningen skal landbruget tage, mener flere politikere i valgkampen.

Spørgsmålet er, om politikerne kan levere på valgløfterne?

Ifølge Enhedslisten, som kan blive parlamentarisk grundlag for en ny, rød regering, så skal landbruget tage hele regningen for et nationalt sprøjteforbud. Det samme siger Radikale Venstres Martin Lidegaard i en pressemeddelelse: »Vi skal have stoppet landbrugets forureninger nu, og forureneren skal betale, ikke danskerne«. SF og Alternativet bakker op. Der skal være nul erstatning i halen af et sprøjteforbud.

Vil kunne kræve erstatning

Hos Miljøministeriet er holdningen ifølge Jyllands-Posten, at en lov om nationalt sprøjteforbud ikke gør økonomisk kompensation til landbruget nødvendig.

Men er det reelt juridisk muligt at undlade at erstatte dem, der ejer jorden? Og kan politikerne levere på deres valgløfter og uden erstatning forbyde landmændene at dyrke 160.000 hektar jord som forudsat, da landmændene investerede i jorden?

- Nej. Et nationalt sprøjteforbud udløser erstatning. Både i EU-retten og hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ejendomsbegrebet langt bredere end i dansk ret. Således kan »ophør af berettiget forventning« eller endda en jagtret udløse krav på erstatning for indgreb i ejendom. Så et nationalt sprøjteforbud i Danmark udløser helt klart erstatning, fastslår advokat og EU-retsekspert Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal.

Juridisk faktum

Han forklarer, at begrebet »berettiget forventning« er, hvis man som landmand køber jord, så har man juridisk set en lovfæstet »berettiget forventning« om at kunne dyrke jorden. I tilfældet med danske landmænd også med EU- og statsgodkendte planteværnsmidler.

- Det er et juridisk faktum, at man skal have erstatning. Politikerne kan ikke levere på holdninger, der ikke er bakket op af jura, siger Hans Sønderby Christensen og henviser til en Artikel 1 i Menneskerettighedskonventionen.

Den slår fast, at: »Overtagelse af ejendom uden betaling af et beløb, der står i rimeligt forhold til dens værdi, vil normalt udgøre et uforholdsmæssigt indgreb, og et totalt fravær af kompensation kan kun anses for berettiget efter Artikel 1 under helt ekstraordinære omstændigheder«.

- Artiklen beskytter retten til ejendom og fastlægger rammerne for, hvornår staten må gribe ind i denne ret, forklarer Hans Sønderby Christensen. Så politikerne kan ikke levere på det, de går og lover her i valgkampen, vurderer han.

Drager parallel til udlændingeområdet

Der kan samtidig drages en parallel til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 3. Den artikel forhindrer i flere tilfælde politikerne i at levere på valgløfter til danskerne om at udvise og hjemsende dømte udlændinge.

Politikerne kan således godt love vælgerne hjemsendelse af dømte udlændinge i en valgkamp. Men i praksis kan politikerne ikke levere på valgløfterne, fordi menneskerettighedskonventionen står i vejen. Og de udviste og dømte udlændinge ender på ubestemt tid med at opholde sig på udrejsecentre som Kærshovedgård eller Sjælsmark.

- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil også kunne træde i kraft i spørgsmålet om et nationalt sprøjteforbud i Danmark. Blot i Artikel 1 og ikke i Artikel 3 som på udlændingeområdet, pointerer Hans Sønderby Christensen.

- Men det forudsætter, at nogen i landbruget vil tage den juridiske kamp. Vil ingen stå på deres ret, så kan politikerne jo se, om et sprøjteforbud går uden erstatning. Men juridisk går det ikke, hvis landbruget vil udfordre dem, konstaterer Hans Sønderby Christensen.

Kan forbyde midler nationalt

I praksis kan et planteværnsmiddel godt være EU-godkendt, men stadig forbydes nationalt, hvis en stat vurderer, at det udgør en særlig risiko – f.eks. for grundvand eller miljø. Sådan er det aktuelt i Danmark, hvor planteavlerne har færre midler og aktivstoffer til rådighed end konkurrenter i Europa.

Danmark har senest i 2025 trukket godkendelsen af 23 pesticider med PFAS-stoffer tilbage, ifølge politikerne fordi de nedbrydes og måske kan forurene grundvand over EU’s grænseværdi.

EU-retten giver medlemsstater mulighed for strengere regler gennem bl.a. miljø- og sundhedsbeskyttelse og gennem forsigtighedsprincippet. Desuden kan lande i visse tilfælde anvende den såkaldte miljøgaranti fastsat i EU-traktaten, hvis de kan dokumentere særlige nationale forhold. Derfor kan et land lovligt indføre strengere restriktioner end resten af EU.

Endnu en parallel – til randzonesagen

Men selvom strengere regler er tilladt, skal de overholde centrale EU-principper: Proportionalitet, saglig begrundelse og ikke-diskrimination. Og ifølge Hans Sønderby Christensen altså også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- I randzonesagen, som jeg var med til at vinde for Povl Blak Bojer og hans søn, viste det sig, at randzoneloven ikke kunne håndhæves. Loven var, som jeg udtrykte det dengang, som en traktor uden motor. Det vil vi se gentaget med et nationalt sprøjteforbud uden tilhørende erstatning, konstaterer Hans Sønderby Christensen.