Forkæmper for bruttoarealmodel: Der kommer stadig for meget bureaukrati

Landbrugsminister Rasmus Prehn har jublet over, at det lykkedes Danmark at få bruttoarealmodellen med i EU-reform, men kritiker mener slet ikke, at modellen er med.

Da der i Bruxelles i slutningen af juni blev indgået en endelig aftale om de fremtidige regler for EU's landbrugsstøtte, var der særligt et punkt, Rasmus Prehn gerne ville fremhæve som en dansk sejr. Bruttoarealmodellen.

En model, der vil fastlåse støtten til de nuværende landbrugsarealer uanset om landbruget fremover vil blive brugt til landbrug eller om landmanden vælger et lade naturen råde. Ideen er altså at sørge for, at landmanden ikke mister flere penge end den tabte produktion, hvis denne vil styrke naturen. Det skal altså give mere udyrket areal til gavn biodiversiteten.

- Den såkaldte bruttoarealmodel sikrer bedre mulighed for, at det enkelte landbrug kan engagere sig i den grønne omstilling og selv vælge mere vild natur og biodiversitet til på sine marker. Derfor har vi kæmpet særlig hårdt for bruttoarealmodellen. Helt ind til sidste time, lød i et skriftligt citat fra ministeren, der altså mener, at det er lykkedes at få modellen implementeret i den store aftale.

Men det er der ikke enighed om på gården Stavnsbjerg ved Vejen. Her driver Henrik Bertelsen landbrug, og derudover har han brugt mange timer de seneste år på at kæmpe for netop bruttoarealmodellen. Som næstformand i L&Fs sektion for familielandbrug har han blandt andet været en af dem, der med succes har slået et slag for, at Landbrug & Fødevarer skulle gå ind for modellen.

Kun ét skridt fremad

Men han står altså ikke med hænderne over hovedet selvom ministeren siger, at den model, Henrik Bertelsen har argumenteret for i mange år, er blevet vedtaget. For det er den ikke i landmandens optik.

- Nej, i mine øjne er den altså ikke i hus. Allerhøjst er den kommet ind under et halvtag eller i et skur eller sådan noget, lyder det med et grin fra Henrik Bertelsen.

Han vil dog gerne medgive, at der er kommet forbedringer på området, og at det på papiret bliver billigere at ville omlægge arealer fra landbrug til natur.

- Det er da klart, at der er kommet nogle åbninger, når det bliver muligt at få støtte for arealer, der er taget ud af produktion. Det er da et skridt fremad, siger han.

Frihed er ikke med

Men når han ikke mener, at modellen er blevet vedtaget, så handler det om, at det ifølge Henrik Bertelsen ikke kun er vigtigt, at de økonomiske regler er på plads. Bruttoarealmodellen handler for ham lige så meget om at nedbringe bureaukrati, og den del er ikke kommet med ifølge ham.

- Tanken var jo, at det skal gøres frit for landmanden, hvad han vil bruge sit areal til, så det bliver så simpelt og overskueligt som overhovedet, hvis man vil stoppe med at dyrke et område, siger han.

Og det med friheden har de ikke fået med i aftalen, mener landmanden fra Vejen.

- Det er som om, at når det kommer ned til EU, så kan de ikke lade være med at tænke i kasser og regler og skemaer. Det er også sket her. Så kommer der regler for, hvor meget man minimum skal tage ud og regler for, hvad man maksimalt må tage ud og regler for det ene og det andet, siger han.

Arbejde til konsulenterne

Og hans hovedkritik er, at landmændene stadig skal have tegnet ind på kort, hvor på deres areal de dyrker, og hvor de ikke gør.

- Så landmanden må godt beholde sin støtte, men han skal stadig bruge tid og konsulentbidrag på at opgøre, hvad der foregår hvorhenne på ejendommen.

Han har selv se seneste år taget store dele af sit markareal ud af produktion for at gavne naturen omkring ham. Og det bureaukratiske arbejde, der følger med, når man laver den slags initiativer, havde han håbet på at slippe for i fremtiden.

- Så skal man jo igen sidde med konsulenter og lave en masse bureaukratisk arbejde, som der ikke er nogen, der får noget godt ud af.

Effekt hvis model benyttes

Modellen har nydt bred opbakning i det landbrugspolitiske Danmark, og den kan da også kan have en gavnlig effekt i forhold til, hvad den koster for samfundet at indføre. Det har Beate Strandberg tidligere vurderet i en udtalelse til Effektivt Landbrug. Hun er seniorforsker på Aarhus Universitet og har blandt andet har forsket i effekten af små naturområder i afgrænsede områder, som kaldes biotoper.

Hun mener, at det vil være gavnligt, hvis modellen kan få landmænd til at lade eksempelvis kiler stå urørt eller opgive at dyrke områder, der måske ikke kunne betale sig at dyrke, hvis det ikke var for landbrugsstøtten.

- Umiddelbart vurderer jeg, at det er en god løsning. I forhold til andre initiativer for at skabe mere biodiversitet, er det en rimelig effektiv måde i forhold til tabene, udtalte hun, da modellen i efteråret fik en sejr, da Europa-Parlarmentet stemte for, at man skulle kunne modtage støtte for jord, der er taget ud af dyrkning.

Men effekten er altså betinget af, at der er nogle landmænd, der vælger, at de gerne vil tage jord ud af dyrkning. Og Henrik Bertelsen frygter, at mange vil holde sig tilbage, fordi arbejdet med at få lov til at lade dele af sit landbrug stå udyrket stadig vil være for stort.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at nogle vil holde sig fra det, fordi de ikke vil orker papirarbejdet. Så jeg er faktisk lidt nervøs for, at forbedringerne slet ikke får nogen effekt.

Måske om et par reformer

For Henrik Bertelsen er kampen om bruttoarealmodellen altså langt fra slut endnu. I første omgang vil han følge spændt med i den danske implementering af reformen, som skal forhandles på plads i Folketinget i løbet af efteråret.

Her skal det blandt andet endeligt afgøres, hvor mange procent af ens areal, man i Danmark fremover må lade stå udyrket, mens man stadig modtager landbrugsstøtte for det. Grænsen bliver mindst på 10 procent, men det kan ende med, at det bliver tilladt at lade endnu mere af markarealerne stå.

- Der er stadig ting, der ikke er helt klare. Det bliver spændende at se, hvordan reglerne præcist bliver, siger han.

Og på den lange bane er kampen heller ikke ovre.

- Det tager jo lang tid at få ændret sådan noget her, men det går jo trods alt fremad. Det kan da godt være, at vi har en rigtig bruttoarealmodel på plads om to-tre reformer, griner Henrik Bertelsen.

Hektarstøtte og bruttoarealmodel

Størstedelen af EUs landbrugsstøtte udbetales som hektarstøtte. Her får landmanden støtte per hektar, der drives landbrug på. 

I 2020 søgte 37.355 bedrifter hektarstøtte. 

Der blev søgt støtte til 2.570.376 hektar. 

De nuværende krav fra EU pålægger landmændene, at de skal udføre årlige landbrugsaktiviteter iform af for eksempel slåning, slæt, jordbehandling, høst eller fjernelse af opvækst af træer og buske på deres arealer for at være berettiget til støtte.

Med en bruttoarealmodel vil landbrugeren få en større fleksibilitet, da det eksempelvis vil blive tilladt, at områder på marken kan stå med højt uslået græs, at der kan være opvækst af træer og buske eller at områder kan forblive våde uden risiko for støttenedsættelse eller sanktion.

Læs også