Det må ikke blive for let at få del i de grønne støtteordninger, siger ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef.
ØL er mest optaget af, at der i udmøntningen af landbrugsreformen bliver indført bedriftsregnskaber for klimapåvirkning og krav om dokumentation for naturpotentialet i form af et såkaldt marknaturindeks.
- På det overordnede niveau er det vigtigste for os, at vi skaber en direkte kobling mellem adgangen til støtte, og hvor godt bedriften leverer på klima og hvor stort potentiale, der er, for at der kan komme mere biodiversitet på bedriften. Vi må ikke, når vi er færdige med den her programperiode frem til 2028, igen konstatere, at vi slet ikke har fået bedre klimapåvirkning og mere natur for landbrugsstøtten, siger ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.
Regeringen agter ifølge sit klimaudspil for landbruget fra april at afsætte 249 millioner kroner til »forskning og udvikling af bedriftsregnskaber, som skal skabe fundamentet for fremtidens klima- og miljøregulering af landbruget«. Et lignende bedriftsregnskab for natur har regeringen ikke sat gang i et udviklingsarbejde af, men Økologisk Landsforening har fremsat modelforslag hertil.
Vil også have bedriftsregnskab for natur
- Klima-bedriftsregnskaberne kommer måske ikke på plads til 2023. Men det vil ske i denne her støtteperiode. Og så vil der være grundlag for, at vi får opfyldt vores ønske. Det er så vigtigt, at vi samtidigt tilknytter et tilsvarende bedriftsregnskab for naturpåvirkningen, siger Sybille Kyed.
Det er ØL, som har lanceret bruttoarealmodellen som begreb, som der nu er banet vej for inden for EUs landbrugsstøtte til at give biodiversiteten bedre muligheder. Det er dog ikke blevet så enkelt som foreningen havde foreslået modellen. Der kommer også et øvre loft på, hvor stor en del af markblokken, der må være bevokset med småbiotoper uden, at landmanden mister støtte.
- Ind til videre ved vi, at loftet i hvert tilfælde ikke ligger under 10 procent, men forhåbentligt bliver det mindst det dobbelte og også gerne helt op til 50 procent, siger Sybille Kyed.
Frygter udhuling af grønne krav
Inddragelsen af betalingsrettigheder i de hjemlige forhandlinger risikerer at trække i retning af at lave nogle meget svage eco-schemes, da det er en måde til at sikre, at alle landmænd nemt kan søge de tabte penge hjem igen, fremfører økologerne. Det vil udhule hele den grønne omlægning, anfører ØL.
- Det er en klar holdning i Økologisk Landsforening, at samfundet skal have noget for de offentlige midler, som bliver brugt til landbrugsstøtte. Der skal stilles nogle reelle krav, så der sker en adfærdsændring i retning mod en grøn omstilling. Det får vi ikke, hvis tilgangen er at det skal være nemt for alle at få pengene hjem igen, siger Sybille Kyed.
Det er også meget vigtigt for ØL, at reglerne for de såkaldte skovlandbrug, hvor træer og buske integreres i markdriften evt. sammen med husdyr, bliver så enkle som muligt. Hidtil har EU’s støtteregler været indrettet, så de holder træer og buske ude af dyrkningsfladen. Nu skal de indrettes, så de fremmer integration af busker og træer til gavn for klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærden.