Biolog om EU-tiltag: Udsigterne for biodiversiteten er endnu visne

Skåltalerne for en forstærket indsats for biodiversiteten har været mange og lange fra både Europa-Kommissionen og EU’s regeringer og parlamentarikere i forbindelse med forhandlingerne om landbrugsreformen. Biodiversiteten i hele EU har længe været i tilbagegang.

Men det er generelt en lidt stivnet »smiley« for biodiversitetens vedkommende, som biolog Laus Gro-Nielsen anstiller, når han gennemgår den danske regerings udspil til strategiplanen. Den skal ligge færdig ved årsskiftet til godkendelse i landbrugskommissionen og udstikke, hvordan Danmark vil anvende EU-landbrugsstøttemidlerne, også til – som et af reformens udtrykkelige mål - at fremme biodiversitet.

- Det bliver bedre for biodiversiteten. Men der er stadigvæk rigelig plads til forbedringer. Især i forhold til naturplejen af eksisterende natur til at beskytte den allerbedste natur imod tilbagegang, lyder bundlinjen i Laus Gro-Nielsens regnskab for biodiversitetsindsatsen.

Det vil fremme biodiversiteten – siger biologen - at den kommende landbrugsstøtteordning opererer med en ny arealmodel, hvor landmanden har lov at lade op til 20 procent af sin markblok henstå udyrket som brak med for eksempel buske og vandhuller eller læhegn, uden at han mister arealstøtte, mener biologen.

- Det er det bedste element i CAP-reformen, siger Laus Gro-Nielsen således. 

Styrker vigtigt liv i læhegn

- Det er lige præcist, hvad der har været efterspurgt både af vi biologer og af landbruget selv og alle mulige andre.

- Som det har været ind til nu, har man skullet tegne alle læhegn og småbiotoper og markveje fra. Det har selvfølgelig ført til, at mange har sløjfet dem. Både fordi, det har været enormt bøvlet at tegne det ind - man har risikeret at kunne blive straffet hårdt med store fratræk i støttebetalingen i forbindelse med krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis man tegner forkert. Men også fordi der jo er et tab af hektarstøtte og udbytte på den konto, påpeger Laus Gro-Nielsen, der arbejder som biolog i Hjørring Kommune, men her i artiklen udtaler sig som privat fagmand.

Truede arter som træbukke og andre biller, som er knyttet til dødt ved og gamle træer, vil nyde godt af bruttoarealmodellen.

- Det er helt klart de arter, som er knyttet til gamle træer og buske og læhegn, som vil nyde fremme. Det er dem, som det virkelig er gået hårdt ud over, for de har ikke været beskyttet på nogen som helst måde, siger Laus Gro-Nielsen, som i Hjørring Kommune har arbejdet med et vellykket, lokalt projekt til at fremme biodiversitet, dokumenteret i DR i programmerne om »Giv os naturen tilbage« med Frank Erichsen, alias Bonderøven, som vært.

Også rødlistede svampearter vil nyde godt af, at hegn kan bevares i landbrugsområder såvel som flere ugler og spætmejser og andre fuglearter, som er knyttet til gamle træer. Arter af truede salamandere og frøer vil også få gavn af mere udriftet areal i landbrugsområder, remser biologen op.

Indskrænker måske paragraf 3-sager

- Det er utroligt positivt, at bruttoarealmodellen er kommet med. Man må så bare håbe, at det kommer til at virke på en let måde. Der er jo alt det her kontrol. Og landmændene er virkelig bange for at komme til at gøre noget forkert, fordi det har så store økonomiske konsekvenser. Så jeg håber, at det bliver meget gennemskueligt og meget let at administrere. Der kan være en vis usikkerhed, fordi man kan have en meget forskellig opfattelse af, hvad der kan høre ind som støtteberettiget natur, siger han så også.

Nyordningen med bruttoarealmodellen kan endog bevirke, at der bliver lidt færre af sager om paragraf 3, hvor en landmand er kommet i karambolage med lovregler for beskyttede naturtyper, skønner Laus Gro-Nielsen.

- Rigtigt mange af de paragraf 3-sager, som kommunerne har, er sager, hvor landmænd pløjet noget op eller drænet noget for at det skulle leve op til støttekravene for at få hektarstøtte. Og så har de lige pløjet eller drænet lidt for meget i forhold til paragraf 3-kravene. Det er jo katastrofalt for naturen. Det bliver meget lettere for landmændene at beholde en lille smule af paragraf 3-arealer og andre, ikke-beskyttede biotoper, siger han.

Biologens »smiley« bliver så noget stramtandet, når han læser, hvad der ellers står i regeringens »Forslag til den danske strategiske CAP-plan 2023-2027«.

Laus Gro-Nielsen giver ikke meget for en af de nye ordninger, »Eco-scheme for biodiversitet og bæredygtighed« med et ekstra tilskudsbeløb til landmanden, som ellers særligt skal fremme biodiversitet ved at belønne landmænd for at lade endnu større arealer af deres markblokke stå urørt end i bruttoarealmodellen. Folketinget har i landbrugsforliget afsat en milliard kroner alene til dén eco-schemeordning i årene 2023-2030.

Fare for økologisk dødsfælde

Landbrugsstyrelsen mener, at ordningen indebærer et incitament til at forblive i den flere år i træk, også selv om tilskuddet gives fra år til år, og arealet hele tiden skal stå klar til igen at kunne tages i landbrugsdrift. Landmanden kan søge om forlængelse fra år til år. Men dette eco-scheme vil batte mindre end bruttoarealmodellen, hvor småbiotoper kan opretholdes permanent, siger biologen.

- Jeg ved ikke, om det bliver så meget bedre af det for biodiversiteten. Der vil selvfølgelig komme mere og mere natur og flere af de sjældne arter i løbet af en årrække. Men det vil så bare gøre endnu mere ondt, når det så bare bliver pløjet op efter ti år. Så kan man miste endnu mere biodiversitet. Jeg giver ikke så meget for det, fordi det er en et-årig tilskudsordning.

- Der er sikkert nogle agerhøns og sanglærker, som vil nyde godt af det. Men sommerfugle og vilde bier er der jo hele året rundt – om vinteren som æg eller puppe. Så hvis de bliver pløjet op efter et år, så laver man en slags økologisk fælde, hvor de først finder et rigtigt godt levested, men hvor man så kan udrydde en hel bestand, når man pløjer det op efter et år eller fem år, siger Laus Gro-Nielsen.

Endnu arbejder Landbrugsstyrelsen på at pinde mere nøjagtige krav og regler ud for støtteordningerne under en høringsproces for et hav af erhvervsorganisationer og foreninger.

Regeringen og folketinget har lagt op til at videreføre en støtteordning, »Natura 2000 Pleje af græs og naturarealer«, som en del af støtteordningerne under landdistriktsordningen, der er en af de to hovedordninger under landbrugsstøtteordningen (den såkaldte Søjle II, hvor de direkte betalinger til landmændene - arealstøtte m.m. - er Søjle I). Denne naturordning har både landbrug og naturfolk kritiseret i årevis for nærmest at virke stik imod hensigten om at beskytte naturen. Folketinget har afsat 2,3 milliarder kroner hertil samlet set i de kommende ti år.

Naturplejesats bør sættes op

- Det er stadigvæk problematisk. Sådan som reglerne er udstukket i regeringens oplæg vil der stadig blive brugt brakpudsning (»plæneklipning«, red.), fordi det skal være klar til at indgå i landbrugsdrift igen. Det vil helt sikkert ske. Så der vil komme nogle områder med et førnelag (uomdannede plantedele, red.) af vissent græs, hvor der ikke vil vokse mange blomster, og slet ikke buske og træer. For landmændene vil selvfølgelig ikke risikere, at de ikke lever op til støttekravene.

Andre driftsregler for støtteudbetaling under den ordning kunne gøre en forskel for biodiversitet, siger biologen.

Det ville også gøre en betydelige forskel for biodiversiteten, hvis støttesatsen blev sat op, så det kan betale sig bare at have en optimal naturpleje, uden at landmanden er økonomisk afhængig af at skulle have arealstøtten oven i med de krav, der så stilles til, at arealet hele tiden skal være i beredskab til drift, siger Laus Gro-Nielsen.

Når man søger ordningen for pleje af græs og natur kan man vælge mellem, om man vil have den nye, såkaldte basisindkomststøtte (tidligere kaldet grundbetaling/hektarstøtte) oven i og få omkring 1000 kroner mere per hektar. Det vil enhver fornuftig dyreholder vælge, siger Laus Gro-Nielsen. Men problemet er, at hvis man skal leve op til vilkårene for enkeltbetaling, bliver man nødt til at have en drift, der forringer de fleste naturtyper, siger han.

- Hvis man satte støttesatsen for pleje af græs og natur op til det samme beløb uden hektarstøtte, så ville alle vælge ordningen for pleje, fordi det er lettere at leve op til. Det er utroligt vigtigt for biodiversiteten, at vi får sat den støttesats op bare en lille smule.

Fortsat ingen garanti mod overgræsning

Der er stadig heller ikke bedre muligheder for tilskud til ekstensiv helårsgræsning, da det stadig ser ud til, at styrelsen kun vil stille krav til afgræsning om sommeren. Det fører ofte til overgræsning, hvor der ingen blomster bliver tilbage til sommerfugle og vilde bier, siger Laus Gro-Nielsen.

Om det forbedres, er han ikke så optimistisk for, siger han. Det er ikke noget, han kan læse, vil ske i det oprindelige forslag, som regeringen fremlagde for Danmarks CAP-strategi.

- Det her bør Landbrugsstyrelsen tage højde for i vejledningen, der kommer. Men man kan være bekymret for, at de ikke gør det. De skriver i forslaget, at den her ordning er den vigtigste i forhold til Natura2000-ordningen og biodiversitet. Men de kommer slet ikke ind på de her problemer, som er har været med støtteordningen, eller om de har tænkt sig at lave den om. Det er skuffende, siger biologen.

Hvad effekten særskilt for biodiversiteten angår, er »smiley’en« lidt bredere, omend med forbehold, i hans vurdering af et stort, grønt slagnummer i reformen; et nyt eco-scheme for ekstra økologisk arealstøtte, der tjener til at fremme et folketingsflertals beslutning om at få fordoblet Danmarks økologiske landbrugsareal.

Økologi batter ikke for sjældne arter

- Det er ikke noget, der batter i forhold til de rigtigt sjældne arter. De findes kun på gamle naturområder eller i gamle træer. Men det vil batte i forhold til, at der vil komme en meget øget mængde af insekter på nye, økologiske marker. Så der vil også være et meget større fødegrundlag for fugle, for eksempel.

Det vil også øge mængden af bestøvende insekter, som hele Europa er i et alvorligt truende underskud af.

- Hvis man har økologiske marker meget tæt på naturområder, så vil mange af de meget sjældne sommerfugle kunne fremmes, ved at deres larver kan få føde på de økologiske marker. Det gælder også mange arter af vilde bier.

En anden landdistriktsstøtteordning til støtte for biodiversitet, »Rydning og hegning i Natur 2000«, står til nærmest at få den modsatte effekt, mener biologen.

- Den ordning er rigtig vigtig, fordi man får 100 procents tilskud til både at rydde og hegne ind for græsning. Problemet for biodiversiteten er bare, at Landbrugsstyrelsen går mest op i at kigge på reglerne for at leve op til EU-tilskuddet. De går ikke ind og kigger på, hvad det er for arealer, man rydder. Om det er gamle egetræer eller invasive arter. Så i teorien kan man få tilskud til at rydde den mest fantastiske natur. Sådan en ordning var det oplagt at kommunerne kom ind over og vurderer, om det er et godt projekt for biodiversiteten, siger Laus Gro-Nielsen om reguleringen af ordningen.

Folketinget har øremærket 2,3 milliarder kroner samlet set i de kommende ti år til hele Natura 2000 indsatsen via landbrugsstøttemidler.

Ringe effekt af udtagning af lavbundsjorder

Også udtagning af lavbundsjorder – endnu en landdistriktsstøtteordning, som både politikere og grønne organisationer har som en klima-mærkesag - vil have begrænset effekt for biodiversitetskrisen, som Europa-Kommissionen eller sin biodiversitetsstrategi karakteriserer som »uløseligt forbundet med klimakrisen« som en vigtig årsag hertil.

- Jo, udtagning af lavbundsjorder bidrager også til biodiversitet, men ikke de rigtigt sjældne arter. Hvis man udtager et lavbundsområde ved siden af et ellers fantastisk naturområde som et rigkjær (naturtype af moser og enge, red.), som så ikke har været naturplejet ordentligt, fordi der ikke har været de rigtige støtteordninger til det – ja, så kommer de arter, som er forsvundet i rigkæret bare ikke i det nye lavbundsprojekt, fordi de har meget svært ved at sprede sig.

Det er heller ikke sådan, at biodiversiteten oven vande beriges, når landbruget opretter minivådområdet til at opsuge kvælstofudledningen, hvad den nye landbrugsstøtteordning også fortsat vil give ekstra tilskud til under landdistriktsstøtteordningen.

Tilskud til skovrejsning kunne bruges bedre

- Det giver ikke biodiversitet. Det giver lidt renere vandløb indirekte, men det er jo nogle minirensningsanlæg, som får ufatteligt meget fosfor og kvælstof. Man får lavet nogle tætte skove af dunhammer og tagrør. Det er selvfølgelig godt for rørsangerne. Men det er så det.

Den slags indsatsordninger mod kvælstofudledninger kan dig gøre livet lettere i vandløb for insekter og fisk, siger Laus Gro-Nielsen.

En fortsættelse af tilskud til privat skovrejsning ser ikke ud til at kunne gøre meget mere for biodiversiteten, sådan som den tegner til at blive administreret, siger biologen.

- Det havde været bedre, at tilskuddet var brugt til at passe bedre på eksisterende skov. For der skal nok komme ny skov uden tilskuddet. Der er mange, som gerne vil betale selv for det. Og skov kan såmænd også komme helt af sig selv, hvis man udlægger det et sted, hvor der er lidt skov i nærheden. Og tit også af de bedre arter, som vokser der naturligt.

Summa summarum har Laus Gro-Nielsen ringe tiltro til, at den kommende landbrugsstøtteordning kommer til at understøtte biodiversiteten så optimalt, som den kunne.

Svært at gøre indtryk på styrelsen

Generelt ville regeringens forslag til eco-schemes ikke bidrage ret meget til biodiversitet, men mest være målrettet klimaindsatsen. Det ville dog blandt andet være en forbedring, hvis det blev muligt for landmanden at lægge arealer for eco-schemes op ad regulære naturområder som en slags bufferzone til de omdriftede marker, siger han.

- Det kunne sagtens blive meget bedre. Måske kommer der noget bedre i vejledningerne i forhold til de nugældende regler. Jeg har bare ikke meget tiltro til det.

- Vi prøver at påvirke processen blandt andet i høringssvar fra Kommunernes Landsforening. Men det er utroligt svært. Jeg har ældre kollegaer, som i 20 år har forsøgt at få nogle af reglerne lavet om. Og der sker bare utroligt lidt fra Landbrugsstyrelsens side. Det er meget, meget svært at få styrelsen til at rette op på tingene, siger Laus Gro-Nielsen.

Regeringen og dens støttepartier afsatte særskilt sidste år 888 millioner kroner fra de rent danske finanslovsmidler til at fremme biodiversitet i årene 2021-2024, blandt andet ved at etablere flere nye naturnationalparker og mere urørt skov.