Rådgivningsdirektør: Etableringsstøtte kan give bagslag

Det vækker ringe begejstring hos rådgivningsdirektør Ida Ringgaard, at EU’s landbrugsreform nu kommer til at operere med mere punch i etableringsstøtten til unge landmænd.

EU og herhjemme regering og Folketinget lancerer det som en væsentlig forbedring, at støtten på op til 745.000 kroner nu fra 2023 ikke længere skal spredes ud over fem år, men udbetales som et engangsbeløb. Det bliver mere mærkbart i budgettet, når en ung landmand skal kæmpe sig i gang med en bedrift.

Meningen er, at støtteordningen, som gælder både unge landmænd og unge gartnere, skal være med til at fremme det generationsskifte i jordbruget, som er så påtrængende og efterlyst, både i Danmark og i resten af EU.

Er mest kontraproduktiv

Men for Ida Ringgaard at se, er støtteordningen mest kontraproduktiv. Den kan friste unge landmænd til at forsøge sig med urentable bedrifter. Og støttebeløbet batter alligevel ikke meget i forbindelse med overtagelsen af en større bedrift, mener hun.

- Vi bør ikke basere generationsskifter på sådan en støtteordning. Jeg vil langt hellere have, at man brugte de midler til at give nogle bedre rammevilkår for landmændene. 745.000 kroner kan være meget for et mindre landbrug. Men mange af de generationsskifter, vi ser, er på 50 millioner kroner eller mere. Og der er 745.000 kroner ingenting, siger Ida Ringgaard.

Lad falde, hvad ikke kan stå, siger hun om sin frygt for, at etableringsstøtten blot skal holde liv i bedrifter eller nye projekter, som var bedst at droppe.

Vil holde hånden under dårlige bedrifter

- Jeg er bange for, at det her støttebeløb vil blive brugt forkert, så folk måske starter med en nicheproduktion og får støtten som en hjælp til at komme i gang, sådan som vi har set. Måske hvor sønnen skal købe en faldefærdig ejendom, som han aldrig skulle have været i gang med, men alligevel er lidt halvbundet til at forsøge sig med. Vi har set fædre, som har fået sønnerne til at søge om etableringsstøtte, men hvor det ikke har været lykken at gøre det.

I hendes optik – siger hun - skal man ikke købe en ejendom eller nogle maskiner, bare fordi man kan få støtte. En investering skal altid være så afkastningsgivende, at den er rentabel og god nok uden støtten.

- Jeg frygter, at vi får etableret nogle landbrug, som ikke er rentable på den her måde. Vi må spørge, at hvis en ejendom ikke kan producere på markedsvilkår – ja, er det her så noget, vi skal sætte i værk? Det mener jeg, faktisk, at vi ikke skal, siger rådgivningsdirektøren.

Mange ejendomme er for dårlige

Hun har ingen tal på, hvor mange landbrugsejendomme med salgsskilt lige nu, som er urentable.

- Mit skud fra hoften er, at mindst 10 procent af de landbrugsejendomme, som er til salg, aldrig nogen sinde vil blive en driftig landbrugsvirksomhed, siger hun.

Selv kender rådgivningsdirektøren aktuelt til mere end en bedrift, som er til salg efter den tredje konkurs inden for de sidste ti år.

- Det er nok sådan en ejendom, hvor man må sige: Den skal ikke være en going koncern. Den skal stoppe nu. For ingen har interesse i, at en ny familie skal ødelægges dér, bemærker hun.

Det er en holdning, som deles også af ejendomsmæglere, beretter Ida Ringgaard.

- Vi er begyndt at opleve, at mæglerne også er blevet mere kritiske og ikke vil sætte noget til salg, som ikke duer.

CAP-reformen har jo så som et formål med etableringsstøtten at hjælpe generationsskifter til at ske. Men hvis det her ligefrem er kontraproduktivt, hvad skal der så til for at befordre generationsskifter?

- Jamen, der er ingen, som kommer og redder os. Vi er nødt til at sige, at prisen på en bedrift skal sættes efter, hvad driften reelt kan bære. Jeg er bange for, at sådan nogle støtteordninger bare gør, at sælger kan få en højere pris.

- Hvis der sidder en landmand, som tror, at hans ejendom er meget værd, så må han også være indstillet på selv at lade nogle penge blive stående i den, når han sælger. Jeg tror mere på, at vi kommer til at se, at sælger skal lade et sælgerpantebrev stå eller være investor på anden vis. Det er, hvad vi bliver nødt til.

Er de 745.000 kroner for lille et beløb til, at det batter noget for generationsskifterne?

- Ja, og hvis man så får etableringsstøtten, så er det jo noget, som skal komme den nye, unge landmand til gode. Han skal ikke give en højere pris for ejendommen for at hjælpe den gamle bonde væk derfra.

Mange hollændere, som søger til Danmark for at etablere sig, har slet ikke øje for etableringsstøtten, fortæller Ida Ringgaard.

Hollændere afviser etableringsstøtte

- De afviser faktisk at få etableringsstøtte. De vil ikke have den, fordi den jo bare højner værdien af den ejendom, de vil købe, så de skal give en merpris, siger de. Og det er noget, som tit er sket.

Mange andre landbrugsrådgivninger regner etableringsstøtten med i budgettet for en ung landmands nyetablering. Men det gør Vestjysk ikke, siger rådgivningsdirektøren.

Ida Ringgaard kan så på den anden side såmænd godt unde unge landmænd at få etableringsstøtten med på vejen, siger hun.

- Det kan måske hjælpe til, at vi stadigvæk har små landbrug, siger rådgivningsdirektøren også. Hun har selv været med til at nyetablere mindre landbrug ved at splitte nogle store bedrifter op.

- At malke på fire ejendomme eller have søer på fire ejendomme koster helt vildt i transport af mennesker, foder og dyr. Man er nødt til at se på logistikken. Og jeg tror, at vi vil se flere fissioner med ejendomme, som bliver splittet op eller har ejere med forskellige ejerandele, siger Vestjysks rådgivningsdirektør.