Kommission kigger på mulige dispensationer

Mens de danske landmænd ikke ved, om de skal braklægge til næste år, kører debatten på fuldt tryk i EU’s politiske institutioner.

Det er lige nu ikke til at vide, om de europæiske landmænd skal braklægge fire procent af deres omdrift, når reformen af EU’s landbrugsstøtte træder i kraft til nytår.

Diskussionen har kørt i flere måneder siden Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar, og aktuelt er Europa-Kommissionen ved at kigge på, hvordan reformen kan tilpasses den nuværende fødevaresituation, hvor der er global mangel og priserne er på himmelflugt.

Det er således status efter seneste møde blandt EU's landbrugsministre, hvor af 16 ud af 27 ministre ytrede ønske om at lempe på nogle af de grønne krav i den nye reform for at opretholde produktionen i en tid, hvor der er mangel på fødevarer.

- De fleste af ministrene støtter dispensationer for konditionalitetskrav som afgrøderotation og uproduktive arealer. Jeg har erklæret, at jeg vil præsentere for kommissionen, at der er brug for sådanne dispensationer for år 2023, lød det fra landbrugskommissær Janusz Wojchiekowski på pressemødet, der efterfulgte de europæiske landbrugsministres rådsmøde.

Kan udskyde tiltag

Kommissionen arbejder altså således for nuværende på et udspil, der kan komme til justere lidt på de nye grønne initiativer i landbrugsstøtten, der ellers skulle træde i kraft. Hvad Europa-Kommissionen kommer til at foreslå er uvist, men meget tyder altså på, at kravet om de uproduktive arealer kan blive udskudt, så det først træder i kraft et senere end resten af reformen.

Når kommissionens forslag bliver fremlagt skal de eventuelle ændringer i reformen godkendes af både medlemslandenes ministre og af Europa-Parlamentet.

Reformen blev ellers vedtaget sidste år i november med flere års forsinkelse. Det er derfor i allerhøjeste grad i sidste time, at der muligvis bliver korrigeret i reformen.

Dansk støtte

Danmark var ét af de 16 lande, der på ministerrådsmødet efterspurgte en tilpasning af reformen.  Den danske regering har ellers tidligere på året stemt imod at opdyrke allerede braklagt jord, men har været mere åbne for at vente med at braklægge nye områder, som det altså ellers er hensigten med kravet om at tage fire procent af omdrift ud af dyrkning. Det udtalte landbrugsminister Rasmus Prehn allerede i marts.

- Det med at tage eksisterende brakjord og pløje op og bruge pesticider, det er jeg i udgangspunktet skeptisk over for, fordi det er meget få fødevarer, man får ud af det, mens miljø og klimaomkostningerne er for store. Det man kan gøre er, at man kan sige, at vi lader være med at tage mere jord ud til brak, lød det dengang fra ministeren, og den linje har han altså siden fulgt ved ministerrådsmødet i juni.

Læs også