Landmændene står i en håbløs situation forud for den kommende reform af landbrugsstyrelsen, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
Der er under fem måneder til, at EU's landbrugsreform træder i kraft, men der er stadig ubekendte for de danske landmænd, når de skal forsøge at sætte sig ind i de kommende regler for landbrugsstøtten. Den danske plan for landbrugsstøtten er således ikke endeligt godkendt endnu. Og der er i skrivende stund ikke taget stilling til, om man i Danmark vil dispensere for nogle af de nye regler i 2023, som det er blevet muligt.
Så der er ting, som de danske landmænd ikke ved, om de skal leve op til, når vi træder ind i det nye år. Og det er dybt kritisabelt, at der ikke er styr på reglerne her ved høsttid, mener faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald. For i praksis er det allerede i august og september, at landmændene skal til at overholde det nye regelsæt.
- Det er en utilstedelig og helt vanvittig situation, at vi ikke kender alle reglerne endnu. For man godt sige, at reglerne træder i kraft 1. januar, men reelt træder de jo i kraft nu. Efter mejetærskeren har været ude at køre, skal der jo etableres nye afgrøder, og når man ikke har overblik over, hvad man må, og hvad man ikke må, så er det fuldstændig uhørt, siger Jørgen Evald.
Afgrøder kan blive sået forkert
Helt konkret er det altså især reglerne for afgrøderotation og brak, som landmændene reelt allerede har brug for at kende til, hvis de skal leve op til regler i det kommende år. For når mange af afgrøderne skal sås nu, er der brug for, at man ved, hvor store arealer, man må så på og ikke mindst hvilke afgrøder, man må etablere hvor.
- Man kan jo komme i en situation, hvor man ikke kan have de afgrøder, som man har planlagt, at man skulle have. Og der skal jo sås lige om lidt, siger Jørgen Evald.
Og også usikkerheden om reglerne for braklægning forstyrrer planlægningen, mener han.
- Der er jo mange usikkerheder i det her. Det er ikke afklaret, om Danmark vil dispensere for 4-procents-kravet om braklægning. Og på et praktisk plan, så er det ikke nemt at have med at gøre, at man ikke kan planlægge sin markplan og sit sædskifte.
Dispensationsmulighed skaber usikkerhed
Ifølge den oprindelige aftale for reformen af EU’s landbrugspolitik, som blev indgået i november sidste år, skal alle landbrug i Europa per 1. januar finde fire procent af deres arealer, som skal være uproduktive. Men med international fødevaremangel og stigende priser på grund af krigen i Ukraine har denne regel i løbet af det seneste halve år været meget omdiskuteret, da mange mener, at det kunne vil øge knapheden af fødevarer, at man tager jord ud af dyrkning i Europa.
Det har fået Europa-Kommisionen til at foreslå, at medlemslandene i reformens første år kan lade være med at leve op til reglerne for braklægning og afgrøderotation. Men det er i skrivende stund endnu uvist, om Danmark vil gøre brug af denne mulighed for at dispensere.
Foreløbig har meldingen fra Socialdemokratiets fødevareordfører været, at man gerne vil drøfte det efter sommerferien, men at man som udgangspunkt vil holde fast i de nye krav.
- Vores holdning er, at lige nu vægter vi klimaet højest i det her spørgsmål, lyder det således fra ordføreren Anders Kronborg.
Skal overholde ufærdige regler
Der ligger altså ikke et klart svar på, om landmændene skal lade 4 procent at deres arealer stå, når de skal så afgrøder. Det frustrerer i landbruget, mener Jørgen Evald.
Vil du sige, at når landmændene i disse uger er færdige med deres høst, så kan de ikke gå i gang med det næste punkt?
- Det kan de jo godt, men de kan ikke være sikre på, at det er inden for rammerne af nogle regler, som ikke er færdige, siger den faglige direktør.
Han mener, at fristen for, hvornår landmændene burde have kendt til de nye regler, for længst er overskredet.
- Det her burde jo have været på plads for i hvert fald minimum et halvt år siden. Det er ikke en måde at behandle et anstændigt erhverv på. Så må man jo udskyde det med et år, siger Jørgen Evald.
Mere bureaukrati
Udover uvisheden om hvor man må så sine afgrøder og hvor stort et areal, man må så dem på, så er Jørgen Evald mest skeptisk over, om den nye reform føjer endnu et lag af bureaukrati til landmændenes hverdag.
- Reglerne for afgrøderatotion bliver omstændige at håndhæve. Når man skal notere de fire procents uproduktivt areal, er det endnu et stykke papirarbejde, der bliver føjet til, mener han.
Det samme syn har han på de kommende bio-ordninger, der er ekstra støtte til grønne initiativer. Han synes sådan set, at det er okay, at der er ekstra støtte til det, som samfundet efterspørger, men det medfører altså mere administration.
- Det giver jo uundgåeligt mere bureaukrati, når man skal have ekstra støtte for nogen arealer, og de arealer skal afgrænses og defineres. Så det er jo en idé som ender med at give en masse bureaukrati yderligere, og det burde alle jo ville undgå, lyder det fra faglig direktør Jørgen Evald.