I forbindelse med tilblivelsen af den kommende reform af EU’s landbrugspolitik var der især fra dansk side meget snak om bruttoarealmodellen, som skulle gøre det muligt at lade områder stå udyrket, uden at man skulle trækkes i landbrugsstøtte for det. 

Der er uenighed om, hvorvidt det, der endte med at blive vedtaget, kunne defineres som den opringdelige tanke med bruttoarealmodellen, som var, at landmanden selv skulle styre, hvad der skulle dyrkes, og at valget ikke ville påvirke, havd der kom ind af støtte.

Men det står ikke til diskussion, at der faktisk kommer nye muligheder for at lade områder stå udyrkede, selvom man modtager landbrugsstøtte for arealet. Og nu har Landbrugsstyrelsen annonceret de foreløbige regler, der gælder, hvis man vil tage områder ud af produktion for at skabe ekstra småbiotoper ud over de fire procent uproduktive arealer, som sandsynligvis blever et krav for alle landbrugere. 

Skal stadig indberettes

Reglerne kan stadig blive ændret en smule, da den endelige godkendelse af de danske regler først godkendes af Europa-Komissionen i efteråret. Men Landbrugsstyrelsen har annonceret de foreløbige retningslinjer for småbiotoperne, der altså er områder der ikke dyrkes, men som giver landbrugsstøtte alligevel. 

En småbiotop må højst være 1 hektar stor, og der skal være minst fem meter over til en anden småbiotop. Derudover må småbiotoperne højst dække 20 procent af en marks areal, hvis man vil beholde sin grundbetaling. Derfor skal småbiotoperne altså indberettes og indtegnes for Landbrugsstyrelsen. Det var ellers håbet fra både L&F og Økologisk Landforening, at man kunne lave en bruttoarealmodel, hvor yderligere indberetning ikke var nødvendig. 

Kan ændres

Men der kan altså stadig komme ændringer, da reglerne først vil få den endelige godkendelse senre på året fra kommisionen. Derfor gør Landbrugsstyrelsen også opmærksom på specifikke ting, der ikke ligger fast endnu. 

Det drejer sig blandt andet om kontrollen, der som udgangspunkt skal være sattelitbasereret, men som ikke er færdigbestemt endnu. Derudover forventer styrelsen, at der komme ændringer om omfanget af de forskellige typer af småbiotoper, der tilsammen må være på en mark.