Fodres med egen hale

Landmændene betaler selv det meste af EU's krisestøtte. Den er en ringe hjælp i forhold til de høje prisstigninger, siger Landbrug & Fødevarer.

- Grundlæggende har vi en anerkendelse af, at man fra EU’s side laver en støtteordning i den her meget kritiske situation for mange landmænd som følge af krigen i Ukraine.

Det siger EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, Niels Lindberg Madsen, som det første, da avisen spørger ham til krisehjælpen fra EU’ særlige kriseberedskabs- og reaktionsmekanisme for fødevaresikkerhed til at afbøde følgevirkningerne af krigen i Ukraine.

Men Niels Lindberg Madsen tilføjer straks til de anerkendende ord:

- Når det er sagt, så er vi kritiske over for ordningen, fordi den måde, man finansiere den på, er ved for langt størstedelens vedkommende at reducere den direkte landbrugsstøtte, som skal udbetales til december.

For udregningen for bundlinjen, devaluerer den i alt 3,7 milliarder store pengepose til hele fællesskabet, som de støtteberettigede, danske landmænd får del i 77,4 millioner kroner af. Omkring 70 procent af støtten skal nemlig finansieres af CAP’ens direkte betalinger til landmændene. Resten af pengene tages fra en anden kasse under den fælles landbrugspolitiks, nemlig fra den fælles markedsordnings såkaldte særlige kriseberedskabs- og reaktionsmekanisme for fødevaresikkerhed

Betyder det, at man finansierer ordningen på en måde, så man så at sige fodrer landmændene med deres egen hale, hvormed der måske ikke bliver nogen særlig effekt af, hvad skulle være en krisehjælp.?

- Det er et rimeligt billede, synes jeg.

Krisehjælpen bliver udbetalt senest den 30. september, lover Landbrugsstyrelsen.

Gør ordningen så overhovedet en forskel for de landmænd, som er i krise?

- Det er i hvert fald meget begrænset, hvad nytte det gør i forhold til hjælpe landmændene. Det, der sker, er, at man fremrykker en betaling, som man ellers først ville have fået til december. Og man kan også spørge, om beløbsstørrelsen gør en forskel. Det er jo meget store tab for landmændene, som er på tale. Og det er svært, inden for rammerne af det budget, som EU har, at gøre en forskel for alvor.

Ikke alle får krisestøtte

Krisehjælpen er tiltænkt til at afbøde tab for landmændene i forhold til forhøjede priser på gødning og energi og mistet afsætning.

Men det vil først og fremmest være en forøgelse af den øjeblikkelige likviditet, som bliver effekten, siger Niels Lindberg Madsen.

Der er også ved hage ved ordningen, at ikke alle danske landmænd og gartnere, som også er i målgruppen, får del i støtteordningen, sådan som Landbrugsstyrelsen herhjemme vil administrere den.

Trods protester fra blandt andre L&F, Dansk Gartneri og Frie Bønder Levende Land under høringsprocessen for den danske bekendtgørelse insisterer styrelsen på at undtage de mindste landbrug fra den ekstraordinære tilpasningsstøtte, som styrelsen kalder den.

Støtten bliver udbetalt som en sats på 41,09 kroner pr. hektar. Og styrelsen har besluttet sig for en bagatelgrænse for støttebeløbet på 2233,50 kroner. Det unddrager landmænd og gartnere med under 54-55 hektar landbrugsstøtteberettiget jord fra at få del i krisestøtten.

Imod at forskelsbehandle

Landbrugsstyrelsen selv skønner, at omkring 8.750 landmænd eller gartnere vil få være berettiget til at få den såkaldt tilpasningsstøtte ud af de omkring 30.000 landbrug herhjemme, som har del i den direkte landbrugsstøtte.

Så der er flest, som ikke får krisestøtte. Og de små kommer endog til at medfinansiere krisestøtten til de store i kraft af, at de fleste af pengene hertil kommer fra en nedskæring i udbetalingen for december.

I Landbrug & Fødevarer siger Niels Lindberg Madsen:

- Vi er grundlæggende imod, at man forskelsbehandler landmænd på baggrund af størrelse, hvad enten det gælder for de store landbrug eller de små. Vi synes ikke, at det giver mening, at man afskærer de mindste landmænd fra af få del i ordningen. Hvis man har 30 hektar, så ville det ikke gøre hele forskellen for en bedrift, om man får støtten eller ej. Men det er mere det principielle; vi synes, at det er forkert at skelne på baggrund af størrelse.

Landbrugsstyrelsen begrunder i et høringsnotat mellem linjerne undtagelsen af de små fra støttekredsen med, at det vil give for store administrative byrder i forhold til en tidsfrist fra Europa-Kommission per september til at melde ind, hvor mange som får del i pengene.

Politisk besluttet

Styrelsen henviser også til, at bagatelgrænsen er besluttet politisk af regeringen og partierne bag landbrugsforliget. Der står i høringsnotatet:

»Dette er blandt andet begrundet i, at gruppen af støttemodtagere skulle have en størrelse, der kunne sikre, at der vil kunne ske udbetaling inden den 30. september 2022, idet EU ikke giver refusion for beløb udbetalt efter denne dato, og derudover var det ønsket, at tilskuddet skulle have en vis effekt ved modtageren.«

I forhold til Landbrugsstyrelsen begrundelsen om, at det ikke kan nås at udbetale pengene, hvis de små skal være med, siger Niels Lindberg Madsen:

- Vi undrer os alligevel. Alle, som ellers kunne få støtten, findes jo i forvejen i Landbrugsstyrelsens systemer. Nu skal man måske, tværtimod, ind og sorter nogle landmænd fra, så umiddelbart forstår vi ikke det argument.

Om argumentet med, at støttebeløbet skal være stort nok til at have en effekt på bedrifterne, siger han:

- Det er ikke meget store beløb under alle omstændigheder, vi taler om. Så det er mere en principiel holdning, der er tale om for os.

Landbrugets støtteregler undtager også gartnere med frugt og bær og landmænd med permanente græsarealer fra at få støtte.

Et af støttekriterierne er, at man som landmand eller gartner skal opfylde et krav om, at man har opfyldt forpligtelsen til at udlægge de såkaldte miljøfokusområder med fem procent af omdriftsarealet som blandt andet forskellig slags brak.

Permanent græs og frugt og bær udelukkes

Det kriterium lever landmænd med større permanente græsarealer end 75 procent af bedriften eller gartnere med frugt og bær på ikke op til, fordi de i forvejen ikke er underkastet kravet om miljøfokusområder, som kun gælder omdriftsarealer. Så de kan ikke få krisestøtte.

- Ligesom man ikke skal forskelsbehandle størrelse, skal man heller ikke forskelsbehandle på baggrund af, hvilke afgrøder folk har. Vi mener grundlæggende, at hvis man er støtteberettiget og kriseramt, så skal man også kompenseres, siger Niels Lindberg Madsen.

Regeringen og forligskredsen har for støttekriteriernes vedkommende også opereret med målsætninger om, at de skulle fremme klima og natur foruden at hjælpe kriseramte landmænd. I modsætning til konventionelle producenter er alle økologiske landbrug således på forhånd undtaget kravet om miljøfokusområder, fordi de på forhånd lever op til de grønne målsætninger, som politikerne har lagt til grund for støttekriterierne.

- Gødningsregnskab er et rimeligt kriterium, fordi det jo er udtryk for, om der styr på næringsstoffer, siger Nels Lindberg Madsen om et andet, grønt krav.

Bl.a. Landbrug & Fødevarer har foreslået en ordning med en mere enkel model for udbetalingen af støtten. Nemlig at alle landmænd, som er berettiget til den direkte landbrugsstøtte, skulle få del i pengene uden andre krav end at være kriseramt af for eksempel høje gødningspriser.

Efterlyser statsstøtte også

Landbrug & Fødevarer anker også over, at regeringen og forligspartierne i modsætning til andre EU-medlemslande ikke vil toppe EU-støtteordningen op herhjemme med ekstra statsstøttemidler. Noget som EU også ekstraordinært har åbnet mulighed for.

Blandt andre Sverige vil uddele en ekstra statsstøtte til deres landbrugere udover krisestøtten fra EU’s landbrugsstøtteordning. Europa-Kommissionen har godkendt en svensk, national hjælpepakke til en værdi af 154 millioner euro (over 1,1 milliarder danske kroner).

Og det er problematisk for dansk landbrug, at danske landmænd ikke får lige så meget hjælp. For det indebærer konkurrenceforvridning i forhold til Sverige og til landmænd i de andre EU-medlemslande, som vil benytte sig af muligheden, siger Niels Lindberg Madsen.

- Efterhånden som den svenske statsstøtte rulles ud, vil der blive givet direkte støtte på baggrund af antal malkekøer, slagtesvin og søer og antal æglæggende høner. Og det ser vi som noget, som vil være i direkte konkurrence med danske producenter, som ikke får den ekstra statsstøtte. Så svenske producenter vil jo kunne gå ud på markedet og underbyde de danske producenter, siger han.

Vil også bruge penge fra landdistriktsprogrammet

Det er urimeligt, at EU sådan ad bagvejen og i strid med de sædvanlige principper for det indre marked åbner mulighed for ulige konkurrencevilkår, mener Landbrug & Fødevarer.

Vores pointe har været, at det her med Ukraine er nogle forstyrrelser, som rammer det indre marked. Og når det er et EU-marked, der bliver ramt, som bør det også være EU, som skal levere den nødvendige hjælp. Hvis man åbner for muligheden for at give national statsstøtte, så åbner man jo også for konkurrencer mellem statskasser og – potentielt – for en meget stor konkurrenceforvridning, siger Niels Lindberg Madsen.

En anden krisestøtteordning fra EU også under optræk. Men det er endnu uvist, om der overhovedet er nogen dansk landmand, der får del i den, sådan som den er skruet sammen. Hvor finansieringen til den ekstraordinære tilpasningsstøtte hovedsageligt tages fra de direkte betalinger til landmændene, så er det her CAP’ens kasse for Landdistriktsprogrammet, der skal holde for.

Det bliver ikke taget penge fra nogen her, idet det kun er ubrugte EU-midler for Lokale Aktionsgrupper (LAG’erne) og grønne støttepuljer til landmænd, som der kan blive tale om, at medlemslandene vil kunne uddele som krisehjælp. Normalt tilbageføres ubrugte midler til EU’s kasse og går således tabt for medlemslandene.

Næppe penge i Danmark til ekstra krisepakke

Men foreløbig synes Landbrugsstyrelsen ikke at kunne få øje på ubrugte midler, som styrelsen skal indberette om til Europa-Kommissionen, forekommer det Landbrug & Fødevarer.

- Det sagde styrelsen senest til os for et halvt år siden. Vi har løbende spurgt styrelsen om det, men styrelsen har i landdistriktsudvalget løbende oplyst, at de forventer fuld udnyttelse af bevillingerne. Hvis der er sket noget nyt siden, som gør, at de nu mener, at der er midler, som man ikke kan nå at udnytte, så vil vi gerne vide det. Hvis det er meget store beløb, som ikke bliver udnyttet, så er det ekstra vigtigt, at vi får det at vide i tide, så vi kan lave nogle andre ordninger, der udnytter pengene, siger Niels Lindberg Madsen.

Hvis alle pengene til alle puljer bliver brugt, så er der ingen penge. Og så giver den her ordning ingen mening i Danmark. Så det er en redningsbåd, man kan bruge, hvis det viser sig, at der er midler, som ikke bliver udnyttet. Og hvis man skulle komme til den situation, så er det selvfølgelig en mulighed, man skal benytte sig af, siger Niels Lindberg Madsen om Landbrug & Fødevarers syn på ordningen.

Støttekriterier er uklare

Landbrugsstyrelsen nævner i et notat til Folketinget både landbrug og mindre virksomheder som mulige støttemodtagere, uden at konkretisere hvilken slags virksomheder, der kan blive tale om, eller hvad fire udstukne støttekriterierne nærmere går ud på.

Støtten skal – i givet fald - først udbetales til næste år, senest inden den 15. oktober. Der er tale om et engangsbeløb på maksimalt 120.000 kroner per landmand og maksimalt 745.000 kroner for små og mellemstore virksomheder.

Støttekriterierne står fortsat noget uklart for Landbrug & Fødevarer, siger Niels Lindberg Madsen.

- Kriterierne vil kunne dække landbruget generelt. Det dækker dybest set alt fra miljøteknologi og investeringer i minivådområder, tænker jeg. Så almindelige landmænd vil kunne få det i det. Vores udgangspunkt vil være, at pengene oprindeligt er tiltænkt landmænd. Så vi går ud fra, at det skal de penge også være fremadrettet i en eventuel ekstrauddeling, siger L&F’s EU-politiske chef.

Fire kriterier for tilpasningstøtten

Regeringen og partierne bag landbrugsforliget har besluttet, at Danmark anvender muligheden for at yde en ekstraordinær tilpasningsstøtte i 2022. Landmænd får automatisk udbetalt tilpasningsstøtte, hvis de: 

● i 2021 var omfattet af kravet om at udlægge miljøfokusområder under de grønne krav og helt eller delvist opfyldte forpligtelsen

● senest 31. marts 2022 har indsendt et gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

● senest 23. maj 2022 har indsendt Fællesskema 2022

● ikke er under konkursbehandling per 1. august 2022

Landmanden skal opfylde alle fire kriterier for at få udbetalt tilpasningsstøtten. Tilpasningsstøtten fordeles efter landbrugernes fastslåede omdriftsareal i hektar efter kontrol i ansøgningsåret 2021.

Landbrugsstyrelsen udbetaler 41,09 kroner pr. hektar, men ikke beløb på under 2.233,50 kroner pr. landbruger.

Landmanden skal ikke søge om tilpasningsstøtten. Landbrugsstyrelsen udbetaler den automatisk til dem, som i henhold til styrelsens database opfylder kriterierne.

Kilde: Landbrugsstyrelsen


 

Fire kriterier for støtte fra Landdistriktsprogrammet

Landmænd og virksomheder skal deltage i en eller flere af følgende aktiviteter for at opfylde støttekriterierne for ordningen:

● støtte cirkulær økonomi

● håndtering af næringsstoffer

● effektiv brug af ressourcer

●miljø- og klimavenlige produktionsmetoder

Støtten kan først udbetales i 2023, senest inden den 15. oktober. Der er tale om et engangsbeløb på maksimalt 120.000 kroner per landmand og maksimalt 745.000 kroner for små og mellemstore virksomheder.

Kilde: Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Læs også