Reglerne for EU-støtten er på plads – men der er stadig tvivl i landbruget

I slutningen af august fandt de sidste tvivlsspørgsmål om landbrugsstøtten på plads, da de danske politikere tog beslutning om braklæg og Europa-Kommissionen godkendte de danske regler endeligt. Men det betyder ikke, at de danske planteavlsrådgivere føler sig sikre.

Casper Andersen oplever stadig, at der er ubekendte, når landmændene skal forberede sig til den nye landbrugsreform. Foto: Flemming Erhard.

Mange vil sige, at det ikke var en dag for tidligt, da de danske regler for landbrugsstøtten, der skal gælde efter nytår, blev endeligt godkendt 31. august.

Mange landmænd har ventet utålmodigt på at kende de nye regler, så de kan tilpasse deres såning allerede her i efteråret, da de afgrøder jo kommer til at stå, når den nye landbrugsreform træder i kraft til nytår.

Og da tvivlsspørgsmålet om, hvorvidt danske politikere ville udskyde kravet om at braklægge fire procent også var kommet på plads halvanden uge forinden, så kan landmændene nu for første gang sætte sig ind i de nye regler og forsøge at efterleve dem uden at skulle have nogle betænkninger eller usikkerheder i baghovedet.

Endelig styr på brak

Og dermed er forberedelserne altså også i fuld gang i landbruget, om end det ikke betyder, at man er færdige med at være i tvivl, når der skal planlægges markplaner.

Det fortæller Casper Andersen, der er planteavlsrådgiver i Velas. Han har skullet vente i lang tid på at kunne give sine klienter et klart svar på flere af deres spørgsmål om landbrugsstøttereglerne for de næste fem år.

- Vi har jo godt kunne forberede dem på mange ting, og de usikkerheder der var, har vi også forsøgt at vejlede dem i. Eksempelvis har vi rådet landmændene til at agere, som om de skulle braklægge, fordi det værste, der kunne ske var, at planlægningen først skulle bruges et år efter, fortæller rådgiveren.

Der har således aldrig været tvivl om, hvorvidt der skulle braklægges fire procent i Danmark. Spørgsmålet har kun været om det ville træde i kraft til det kommende nytår, eller om Danmark ville gøre brug af dispensationsmuligheden, der kunne rykke det til begyndelsen af 2023.

Men den mulighed blev altså forkastet af Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre, og derfor er det allerede til den kommende udsåning, at landmændene skal være opmærksomme på, at de får fundet ekstra arealer, der skal stå udyrkede, og at de ikke sår de forkerte afgrøder på de forkerte steder.

Stadig tvivl

Men selvom det politiske arbejde med at lovgive om EU-støtten er overstået for denne omgang oplever rådgiverne stadig en del usikkerheder, fordi Landbrugsstyrelsen stadig ikke er kommet med deres vejledning til landbrugere og rådgivere, da de jo har skullet afvente en endelig godkendelse fra Europa-Kommsissionen.

Og det er lettere frustrerende lyder det fra rådgiverne.

- Det er lidt svært at finde ud af det hele på så sent et tidspunkt. Vi plejer jo at få nogle rigtig gode vejledninger fra Landbrugsstyrelsen, men dem står vi altså at mangler nu, selvom det virkelig er op over, at landmændene skal planlægge alle de her ting, lyder det fra Eric Willadsen, der er planteavlsrådegiver hos Patriotisk Selskab.  

Og den oplevelse har man også hos Velas.

- Så længe vi ikke har en helt klar vejledning, så opstår der en del tvivlsspørgsmål. Alle landbrug og marker er forskellige, og det kan være svært at være hundrede procent sikker, siger Casper Andersen.

Travlt efter høsten

Og det hele foregår altså i et lidt højere tempo end det ideelt skulle. For udsåningen står lige for, og markplanerne ville ideelt set have været på plads for lang tid siden. Og det ærgrer Erik Willadsen.

- Tidsplanen for de nye regler havde passet fint, hvis det var i 2024, at de nye regler skulle gælde fra. Men at vi står og skulle lave markplaner til 2023 i september måned, det synes jeg er helt vildt. Det er lidt uforståeligt at implementeringen skal gå så stærkt, siger han.

Forklaringen på, at det skal gå så stærkt for landmændene i øjeblikket, er sandsynligvis, at reformen allerede er blevet to år forsinket i den poltiske udarbejdese af reformen. Der skulle således have været en ny reform klar til at træde i kraft 1. januar 2021, men blandt andet på grund af brexit var man ikke enige om den politiske aftale i EU før samme år.

Der har således kun været år til at udmæmte reglerne til dask lovgivning, og nu er det så i sidste ende landmændene, der har travlt med at skulle leve op til de nye regler, hvis de vil være berettiget til landbrugsstøtte.

Ejendomme skal tjekkes

Hos rådgiverne er det især to regler, som der i efteråret skal bruges meget tid på at rådgive omkring. Den ene er reglerne om fire procents brak, og den anden er de nye regler for afgrøderotation.

Hos Patriotisk Selskab har Eric Villadsen i øjeblikket især fokus på at tjekke, hvilke områder kundernes ejendomme har, der kan leve om til kravet om brak.

- Vi er gået i gang med at scanne ejendomme, for at finde ud af om, de lever op til de krav, der er. Jeg skimmer en ejendom, og så laver jeg et skema, hvor jeg placerer forskellige områder alt efter om de helt sikker kan tælle med, eller om de potentielt kan komme til det. Så skal vi for hver ejendom komme frem til, hvor meget mere, der skal gøres, fortæller han.

Travlheden op til såning af vintersæd gør, at der i visse tilfælde må sås inden, der er helt styr på, hvordan markplanen skal se ud. Og så må man bare forsøge at tilpasse såningen undervejs. 

- I flere tilfælde må vi bare sige, at der sår vi, som vi tror, det skal gøres her i efteråret. Så kommer der på et tidspunkt en vejledning, som gør os bliver klogere, så må vi sørge for at få fjernet det, hvis vi hår sået nogle forkerte steder, siger Erik Villadsen.

I så fald skal det ske inden 1. januar, hvor reglerne træder i kraft. 

- Eksempelvis har vi endnu ikke kortene der skal markere, hvor der skal være 3-meters bræmmer. Så det kan være, at man bliver nødt til at korrigere såningen omkring vandløbene inden nytår, siger han. 

Fjernbrak bliver en løsning

Casper Andersen fra Velas oplever desuden en stor spørgelyst omkring de nye regler for afgrøderotation. Som udgangspunkt er reglerne, at på 35 procent af bedriftens omdriftsarealer skal der årligt sås en ny afgrøde, og så må man maksimalt have den samme afgrøde på det samme omdriftsareal tre år i træk.

- Hovedreglerne er jo forholdsvist nemme at forstå, men der kommer igen mange teknikaliteter i spil, som man kan komme i tvivl om undervejs, og før vi har en klar vejledning, er det svært som rådgiver at kunne svare på stående fod på det hele, siger han.

Han fortæller desuden, at der begynder at blive fokus på, at flere landmand gerne henholdsvist vil forpagte og bortforpagte jord til brak, så man hver især kan få sit puslespil til at gå op, så man kan leve op til krave om de fire procent med brak.

- Der er begyndt at komme øget interesse for det, og vi er ved at organisere, hvordan vil skal gribe det an. For det er mit indtryk er der er godt med interesse for at løse braklægningen på den måde, lyder det fra Casper Andersen.

Fakta om GLM-krav 8

Det nye krav om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er krav til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord

En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte

Det er GLM krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet

Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet, når det træder i kraft

Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes

Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal

Kravet vil som udgangspunkt træde i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2022.

Læs også