Kim Hansen vånder sig allerede ved tanken. Men hvis han ikke finder alternative løsninger, så er det uomgængeligt, at han skal finde 14 hektar på sine marker, som han fremover ikke skal dyrke.

- Det går mig godt nok på. Det er synd og skam, hvis den jord ikke skal dyrkes, og det rammer mig også på min stolthed. Det er fagligt det rigtige at dyrke den jord, siger Kim Hansen.

Det er det kommende EU-krav om uproduktivt areal, der gør, at Kim Hansen lige som alle andre danske landmænd, der vil have landbrugsstøtte, er nødt til at tage fire procent jord ud af dyrkning.

Og det skaber altså stor frustration på Gyvelhøjgård ved Tjele, hvor man bestemt ikke ser frem til at skulle lade mere af sin jord overgå til natur og styrkelse af biodiversitet, som det ellers er tanken med det nye krav.

Skal finde 14 hektar

Kravet kommer til at gælde fra 1. januar, når reformen af EU’s landbrugsstøtte og alle de regler, der følger med, træder i kraft.

Derfor er Kim Hansen da netop også gået i gang med at eftersøge alternative løsninger. For hvis han skal finde alle 14 hektar på egen jord, så kommer han til at tage jord ud af dyrkning, der efter hans egen overbevisning er alt for god landbrugsjord til at overgå til natur.

Så Kim Hansen er nu én af de landmænd, der er gået på jagt efter jord, han kan købe eller forpagte, som han kan ligge ind under sit landbrug for derefter at lægge brak. Dermed vil han kunne leve op til kravet om de fire procents uproduktive arealer ved at braklægge nyerhvervet ringere jord.

- For at leve op til kravet skal jeg finde 14 hektar i alt. Når jeg kigger rundt på mine nuværende arealer, kan jeg finde tre områder på en hektar hver, som jeg kan tage ud, uden at det gør alt for ondt. Jeg kunne sagtens have fortsat med at dyrke det, men jeg kan leve med at tage det ud, når nu jeg skal. Derudover har jeg nogle småområder, der er ligger lidt upraktisk, når jeg skal høre rundt med maskinerne, som nok tilsammen fylder en hektar. Men derefter begynder det at blive rigtig god jord, jeg skal tage ud, og det synes jeg er helt håbløst på nuværende tidspunkt, når der er førdevaremangel, lyder det fra landmanden, der har 1350 avlssøer på sin gård og har marker på lidt over 300 hektar.

Det er i øvrigt også i spil at fælde træer omkring hans mark, for at kunne tage den med i omdrift, så de kan komme til at tælle med som landbrugsjord, der bliver lagt brak.

- De virker jo dumt, men det kan blive løsningen, når jeg ikke har nogen oplagte områder at tage ud, lyder det fra landmanden.

Landbrugsfagligt dumt

Men Kim Hansen står altså i en situation, hvor han kun mener, at der eksisterer fire hektar på hans arealer, der er oplagte at ud af produktion, og det betyder, at han mangler 10 hektar for at kunne leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte. Og derfor vil han nu undersøge muligheden for at forpagte jord til formålet.

- Jeg synes, det er problematisk af flere årsager, hvis jeg ender med at skulle tage så mange hektarer ud af min nuværende jord. For det første er det landbrugsfagligt og økonomisk dumt, men jeg kommer også til at mangle harmoniarealer. Jeg skal så finde områder, hvor jeg kan komme af med gylle.

Forstår ikke tanken

Og så gør det også ondt på Kim Hansen at se god landbrugsjord gå til spilde. Han mener, det er problematisk at droppe gode landbrugsjorder i tider med stigende fødevarepriser.

- Den tankegang forstår jeg slet ikke. Jeg kan ikke forstå, at vi i nuværende situation skal til at droppe gode jorder, når vi står over for fødevaremangel, siger han.

- Der er helt klart landmænd, der godt kan finde de fire procent i arealer, der ligger lidt skævt, eller som er lidt dårlige at køre rundt i. Men det er altså ikke tilfældet her. Vi tager jord ud, der effektivt er med til at producere fødevarer.

Han er heller ikke glad for måden, det gøres på. 

- Jeg kan slet ikke have, når det bliver tvang. Giv landmændene nogle bedre muligheder for selv at tage ud eller støt dem, der gerne vil tage ud. Det giver bedre mening, end at vi alle skal tvinges til at finde jord, der skal tages ud. For der er nogen, det ikke giver mening for. Slet ikke i den nuværende fødevaresituation, siger Kim Hansen.

Vil braklægge dårligst muligt jord

Og frustrationen over beslutningen om braklægning på samfundsplan kommer Kim Hansen nok ikke til at kunne slippe af med. Men han har altså i det mindste tænkt at kæmpe for at undgå ærgrelsen over, at han egen jord skal spildes.

Så han har i første omgang skrevet sig op på den brakbørs, som rådgivningsvirksomheden VKST har oprettet. Her kan landmænd søge og tilbyde jorde til braklægning.

- Det vil være rart, hvis man kunne sørge for, at det er noget dårligere jord, jeg lægger brak. Både fordi det så vil være den økonomisk bedste beslutning, men også fordi at jeg synes, det er det mest ansvarlige, at vi som landmænd sørger for at dyrke de gode jorder.

Indtil videre har han ikke været tæt på at lande en aftale om brakjord, men har er villig til at være fleksibel med beliggenheden. I den bedste af alle verdener bliver det lokalt i traktorafstand fra egen gård, men hvis det ikke kan lade sig gøre, er han også villig til at kigge på fjernbrak længere væk.

- Det er da smartest og nemmest, hvis det er i nærheden, men jeg er villig til at kigge på alle muligheder, for det vil godt nok gøre ondt, hvis jeg skulle finde alle fire procent i mine egne arealer. Så hvis det bliver aftale med et landbrug i en anden del af landet, hvor en anden kan holde øje med det, så er jeg også villig til det.