Venstre tror på samarbejde med regeringen om landbrugskrav

Partiet har gødet jorden for en aftale med regeringen om udmøntningen herhjemme af EU’s landbrugsreform, mener fødevareordfører Erling Bonnesen

Asger Christensen (i midten) var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne sagde han til Torben V. Povlsen (til venstre) og Erling Bonnesen. Foto: Erik Hansen
Asger Christensen (i midten) var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne sagde han til Torben V. Povlsen (til venstre) og Erling Bonnesen. Foto: Erik Hansen

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

LANDBRUGSREFORM: Der var både håb og ængstelse at spore i snakken, da formanden for L&F Centrovice og medlem af primærbestyrelsen på Axelborg, Torben Povlsen, forleden havde besøg på sin ejendom, Frederikshåb, i Frørup på Fyn.

Han havde invitereret Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, og partiets EU-parlamentsmedlem Asger Christensen. De holdt en slags krigsråd om Venstres og Landbrug & Fødevarers fælles bestræbelser for at navigere igennem EU’s forhandlinger om landbrugsreformen med indtjening og international konkurrenceevne i behold for landbruget. Ikke mindst for det konventionelle landbrug og dén sektors storeksporterende andelsvirksomheder.

EU ventes at vedtage de overordnede rammer for CAP’en her sidst på året. Da ventes forhandlingerne herom endelig afsluttet mellem regeringerne, kommissionen og Europa-Parlamentet.  Derpå skal reformen udmøntes i hvert af medlemslandene ved nationale forhandlinger. Og det er her, at det afgørende slag kommer til at slå om, hvilke produktionsvilkår danske landmænd får frem til 2028.

Herhjemme ventes forhandlingerne om implementeringen herhjemme af landbrugsreformen at komme i gang til foråret. Det vil Venstre gøre alt for at holde Folketingets venstrefløj uden for særlig indflydelse på, lod Erling Bonnesen forstå.

V har budt sig til som hovedpartner

- Vi kan godt se, at der er nogle partier, som mener, at fødevareproduktionen kun skal være på selvforsyningsniveau. Vi vil have det sådan, at der kan drives landbrug i bred forstand og eksportorienteret. Vi vil i Venstre ikke medvirke til, at vi får svenske og norske tilstande på landbrugsområdet. Vi har jo kunnet se i en årrække, hvordan de i Sverige har fået smadret deres svineproduktion og dårligt kan brødføde sig selv, forsikrede han.

Venstre har klart og tydeligt budt sig til hos fødevareminister Mogens Jensen som en primær forligspartner. Dog med et krav om, at Danmark fortsat skal have et stort eksportorienteret fødevareerhverv. Og det sporer Venstre håb om at have den socialdemokratiske regerings accept af.

- Ministeren signalerer, at Danmark stadigvæk skal eksportere landbrugsprodukter. Og det gør Socialdemokraternes fødevareordfører, som jeg har haft en snak med, også. Og så kan man jo sige, at så får regeringen brug for os i Venstre, når de store rammer fra EU er fastlagt. Det er ikke alt, vi kan blive enige om, men regeringen kan regne med, at vi er der, og at vi bider os fast i bordkanten. Og det skal vi have det bedste ud af, sagde Bonnesen.

Landbruget står lige nu foran et vejkryds, hvor både landbrugsreformen, klimaforhandlingerne og vandområdeplanerne skal aftales herhjemme inden for det nærmeste halve eller hele år, fastslog Bonnesen.

- Det er fuldstændig afgørende for landbruget, hvordan de forhandlinger falder ud, ikke bare hver for sig, men også hvordan de områder spiller sammen. Vi har vores daglige debatter og diskussioner og uenigheder på Christiansborg. Men som udgangspunkt, så er vi at finde ved forhandlingsbordet, hvis vi bliver inviteret.

Håb for nogle af Danmarks mærkesager

Europaparlamentsmedlem Asger Christensen var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne. Blandt andet om en såkaldt bruttoarealmodel for beregning af den direkte hektarstøtte, som kommer til at hedde en basisindkomststøtte. Modellen indebærer, at landmændene ikke bliver trukket i den direkte støtte for arealer på deres jorder, selvom de blevet udlagt til natur- og miljøformål, og derfor ikke bruges i produktionen.

Imens har Danmark kæmpet i EU-forhandlingerne imod, at alt for stor en andel af den direkte EU-støtte kan vælges overført af medlemslandene til tilskudspuljer, hvor medlemslandene så nationalt vil have lov til at doble op med egne pengemidler og på den måde give en slags ekstra statsstøtte, som kunne sikre egne landmænd en konkurrencefordel i forhold til kollegaerne i de andre EU-medlemslande.

Asger Christensen mener efter en snak med ministeren, at Venstre får opbakning i forhandlingerne herhjemme til et krav om, at Danmark ikke fjerner alt for mange penge fra den direkte landbrugsstøtte (i CAP’ens såkaldte Søjle I) til hver enkelte landmand og for at overføre dem  til tilskudsordninger som i det hidtidige Landdistriktsprogram (den såkaldte Søjle II), som blandt andre landmændene kan søge tilskud fra til blandt andet miljøinvesteringer.

Her trækker regeringens støttepartier og blandt andre også Økologisk Landsforening i den modsatte regning.

I EU-forhandlingerne har der været forslag om, at medlemslandene kunne vælge overføre så meget som 42 procent. Det bliver op til medlemslandene selv at beslutte, hvor stor en andel, der skal overføres. Hidtil har Danmark haft en procentsats på syv procent, selvom den nugældende CAP-ordning ellers tillade op til 15 procent.

Sagsbehandling halter

- Det er ikke sikkert, at det ender på kun 15 procent. Men procentsatsen bliver slet ikke på så højt et niveau i Danmark, som der har været lagt op til, mener Asger Christensen på baggrund af sin snak med ministeren.

Erling Bonnesen sagde, at han på forhånd ikke har nogen aftale med ministeren om en fast procentsats.

- Der er vi ved at positionere os. Der skal en armlægning til i de kommende forhandlinger.

Han fastslog, at Venstre fortrækker, at Danmark fastholder en procentsats på syv for overflytning af penge fra Søjle I til Søjle II. L&F Centrovices formand fremførte, at det er direkte uforsvarligt med en højere procentsats. Hans landboforening har medlemmer, som Landbrugsstyrelsen stadig skylder tilskudsudbetalinger til for 2016.

- Vi oplever jo desværre at Landbrugsstyrelsens it-systemer bryder sammen. Og så hjælper det ikke noget, når politikere stiller sig op, og siger, at de ikke vil nøjes med syv procent, og kræver en meget højere procentsats ført over til tilskudsordningerne. Så er de nødt til at sikre sig, at de har værktøjerne til, at styrelsen kan udbetale tilskuddene til de landmænd, der byder ind på dem, sagde Torben Povlsen.

Læs også

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission
Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne
En perle i landskabet
Fra lavbundsjord til kvælstoffilter
Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder
Faunastriber breder sig som ukrudt