Stramme ammoniakkrav til debat

Ved Årets Naturmøde bød LandboNord op til debat om stramme ammoniakkrav i forbindelse med udpegning af kategori 2-natur.

Lars-Peter Boel tog imod Susanne Zimmer fra Frie Grønne og Lise Bech fra Dansk Folkeparti, hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening og næstformand Lars Mellemkjær fra LandboNord. Foto: LandboNord

Traditionen tro var LandboNord klar til debat på årets Naturmøde i Hirtshals. I denne omgang kunne interesserede følge med online, da landboforeningen både på debat hos rugeægsproducent Lars-Peter Boel ved Hjørring.

Debattørerne var folketingspolitikerne Susanne Zimmer fra Frie Grønne og Lise Bech fra Dansk Folkeparti, hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening og næstformand Lars Mellemkjær fra LandboNord.

Debatten tog udgangspunkt Lars-Peter Boels situation. Han driver en produktion med 52.000 rugeægshøner, men står til at blive hårdt ramt af, at naboens overdrev ikke har været dyrket i nogle år, og kommunen derfor vil udpege arealet til kategori 2-natur. Som husdyrlovgivningen er i dag, betyder det at kravene til ammoniakudledningen fra bedriften bliver strammet gevaldigt.

- I min produktion vil jeg aldrig kunne komme ned på det niveau, som loven foreskriver. Så mit spørgsmål til panelet er: Kan det være rimeligt, at vi har en lov, der er med til at lukke den animalske produktion, lød det fra Lars-Peter Boel.

Ser ikke på naturkvalitet

I panelet var der bred enighed om, at lovgivningen trænger til at blive set efter i sømmene.

- Fra Naturfredningsforeningen kan vi godt se, at der er et problem med udledningskravene. Derfor har vi også for cirka to år siden sammen med Landbrug & Fødevarer indgået en aftale om, at vi vil opfordre til en udredning omkring tålegrænserne, hvor man i dag ikke skelner imellem naturkvaliteten i kategori 2-natur, lød det fra Jørgen Jørgensen, der ser den nuværende lovgivning som en barriere i forhold til at forbedre naturen på visse områder.

Den holdning er Lars Mellemkjær grundlæggende enig i.

- Vi landmænd tør simpelthen ikke etablere ny natur, fordi man hele tiden er bange for, om det vil give restriktioner i forhold til den produktion, vi lever af. Derfor sørger vi for at pløje jorden op, selvom vi måske kunne lave noget spændende natur i et hjørne, sagde LandboNord-næstformanden, der ikke var i tvivl om, hvad han mente om Lars-Peter Boels situation.

- Ammoniakkravene er alt for rigide og bremser udviklingen i landbruget. Vi kan ikke være førende på klimadagsordenen, hvis ikke vi får lov til at være her. Det hjælper ikke at vi lukker os selv ned, fastslog Lars Mellemkjær, der blev suppleret af Lise Bech:

- Vi skal udvikle og ikke afvikle, lød det fra folketingspolitikeren, der ikke kunne bruge det til meget, at det anslås, at blot omkring 300 landmænd rammes hårdt af de stramme ammoniakkrav.

- Det er familiedrevne virksomheder, og jeg synes ikke man kan tillade sig at sige, at det kun er få, der bliver ramt. Det er katastrofalt, for dem der bliver ramt. Det er minkene om igen, sagde hun.

Mere plantebaseret

Fra Susanne Zimmer var en af hovedpointerne, at landbruget bliver nødt til at sætte kursen mod mere plantebaseret produktion – også selvom der på verdensplan bliver flere munde at mætte.

- Kan vi lave noget, der er klogt og virker godt for både landmændene og naturen, så synes jeg, der er fint. Men jeg prioriterer naturen meget højt, og jeg tænker, at vi sagtens kan producere mere plantebaseret og forarbejde det mere her i Danmark, så vi også får nogle flere arbejdspladser, og holder hjulene i gang, så vi kan kompensere dig (Lars-Peter Boel, red.), når du ikke kan producere så mange rugeæg, lød hendes sidste bemærkning.

Naturmødet

Årets Naturmøde i Hirtshals var en hybrid mellem online og live, og selv om langt de fleste deltagere fulgte med bag skærmen, lykkedes det alligevel at få lidt af den velkendte naturmøde-ånd tilbage i Hirtshals.

Det anslås, at mere end 15.000 fulgte med hjemmefra og live fra Hirtshals, og selvom det ikke måler sig med deltagelsen i et mere »normalt« Naturmøde, er borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt, godt tilfreds med årets møde:

- Vi længes alle efter at komme ud og opleve noget, og det var rart i år at mærke, at optimismen og livet før corona så småt begynder at vende tilbage. Efter to år med et Naturmøde i coronaens skygge ser vi nu frem mod Naturmødet 2022, hvor vi forhåbentlig igen kan mødes som før i Hirtshals, siger Arne Boelt.

Man kan se eller gense alle indslag fra Naturmødet 2021 på naturmødet.dk.

Naturmødet kommer næste år til at foregå fra 19.-21. maj 2022, og her forventer Naturmødet igen at kunne tage imod mange tusinde gæster i Hirtshals.

Læs også