Når Vagn Lundsteen antyder, at der bredt rundt i landet er sket fejlagtig rådgivning, og at rådgivningen sjældent er lavet ud fra, hvad der bedst tjener landmanden, så tvinges jeg til at tage til genmæle.
Af Troels Toft, sektordirektør for Planter, Seges
Der er behov for at tage til genmæle mod de udfald, som Vagn Lundsteen (VL) kommer med i avisen torsdag (Effektivt Landbrug den 15.08).
Historien er, at han som privat rådgiver føler at:
»Oven over os alle findes L&F. De vil bestemme det hele, og stakkels den som i det stille gør et oprør. Rådgivning og beslutninger tages hen over hovedet på landmændene«.
Der kunne siges og skrives mange ting om en sådan melding.
Jeg mener ikke, at nogen forsøger at forhindre VL i at drive rådgivningsvirksomhed, og det er jo velkendt, at han ikke mener, at L&F er demokratisk til trods for, at der sidder landmænd for bordenden på alle niveauer.
Konkurrence er godt
Men når han antyder, at der bredt rundt i landet er sket fejlagtig rådgivning, og at rådgivning er lavet ud fra politiske holdninger, og sjældent ud fra hvad der bedst tjener landmanden, så tvinges jeg til at tage til genmæle.
Jeg hylder selv den frie konkurrence imellem rådgivningsvirksomheder, idet det netop er med til at sikre den rigtige kvalitet og pris for rådgivningen.
Det er dog også fuldstændigt afgørende vigtigt, at den rådgivning, der gives landet over, er faglig korrekt, lovmedholdelig og baseret på solide forsøgsdata, og ikke bare på markobservationer, egne teorier – kombineret med fornemmelser og følelser, samt fiffige input fra udlandet eller kommercielle firmaer, som ikke har været afprøvet under danske forhold.
Når VL skriver, at der gang på gang rådgives for sent, forkert eller slet ikke, så må dette bero på en meget grov generalisering, idet der stadig findes et helt kludetæppe af uvildige rådgivningsselskaber rundt i landet, ejet af deres kunder, landmændene, og helt fri for kommercielle interesser.
Så snart der er kommercielle interesser iblandet i rådgivningen, kommer dette lynhurtigt til at præge rådgiverens valg af midler og løsninger.
Den danske vej
Det er næppe tilfældigt, at når man taler med udenlandske landmænd, så er de fuld af både anerkendelse og misundelse over vores landmandsejede system, hvor vi skaber og udbreder viden med landmandens behov i centrum, og sørger for at den kommer ud at virke.
I Danmark konkurreres der på planteområdet på livet løs både med hinanden i rådgivningsselskaberne og med de private rådgivere, men fælles for alle rådgivere ansat i den landøkonomiske rådgivning ejet af landmændene, har de det klare mål, at der skal rådgives efter bedst mulig bundlinje ude ved landmanden, og ikke bare maksimalt udbytte. Det er bundlinjen, der kan betales smederegninger med.
Når VL skriver, at der er sket fejlagtig rådgivning omkring N-min, tidlig gødskning, manglende forebyggelse mod septoria og gulrust, samt manglende svampebekæmpelse i raps, så understreger det jo endnu engang, at han flager sine fornemmelser, inden der foreligger nye høstresultater med forsøgsresultater fra årets forsøg.
Vil løse sig selv
Der bliver formodentlig enorme udbyttegevinster ved en effektiv svampebekæmpelse mod både gulrust og septoria i år, men lad os nu få forsøgene gjort op og tage diskussionen derfra. Udbytterne for de afgrøder, der er høstet, ser foreløbig rigtig flotte ud.
Er der så enkelte foreninger eller rådgivningsselskaber, som har rådgivet forkert, for sent eller slet ikke, så skal konkurrencen derude nok løse det problem.