Fødevareminister: Fremrykning af miljøkrav bør ikke komme som en overraskelse

Selvom det er kommet bag på stort set alle i landbruget, at regeringen vil fremrykke miljøkrav fra 2021 til 2020, så afviser fødevareminister Mogens Jensen alt om, at regeringen har puttet med sin politik. Landbruget kommer til at reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons næste år, slår han fast.

Seks linjer gemt væk på side 82 ud af 244 i finanslovsforslaget under Miljø- og Fødevareministeriet, en sætning i det såkaldte forståelsespapir fra i sommer om, at det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart og en sætning i en artikel om jordreform på Landbrugsavisen.dk.

Det burde have været nok til, at man i offentligheden er helt klar over, at regeringen har tænkt sig at fremrykke miljøkrav i den målrettede regulering fra 2021 til 2020.

Det siger fødevareminister Mogens Jensen (S), som i går i Herning gav Effektivt Landbrug mulighed for at spørge ind til sagen, som avisen løftede sløret for i går. Fremrykningen af miljøkravene betyder, at landbruget allerede i 2020 skal have sænket sin kvælstofudledning med 3.500 tons. Det er knap 1.200 tons mere end, hvad der var forventet, og betyder op til 380.000 hektar med målrettede efterafgrøder næste år.

Under sin beretning i går i Herning gentog L&F-formand Martin Merrild, hvad han sagde i onsdagens udgave af Effektivt Landbrug, nemlig at man først i organisationen har opdaget fremrykningen af miljøkravene inden for de seneste dage. Også fra Bæredygtigt Landbrug har man givet udtryk for, at man ikke har hørt noget om regeringens planer før. Det samme har Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, givet udtryk for.

Ikke dybt gemt væk

Fra Mogens Jensen lyder det:

- Jeg har konstateret, at det står i Finansloven, det står i forståelsespapiret, at vi ønsker stærkere kvælstofindsats, og det har stået i en artikel i Landbrugsavisen, at vi har sat 65 millioner kroner af til det her. Så dybere har det da heller ikke været gemt væk, siger han.

De 65 millioner dækker over, at der sidste år var afsat 125 millioner kroner til den målrettede regulering i 2020. Det er altså nu opjusteret til 190 millioner kroner.

Men hvad siger du til, at det jo alligevel helt tydeligt er kommet bag på Landbrug & Fødevarer og andre det her?

- Det kan jeg jo ikke rigtig udtale mig om. Det må de jo selv stå på mål for. Jeg kan bare sige, at det har stået som en intention fra regeringens side.

- Og jeg må også sige, at vi på et tidspunkt også får en henvendelse fra Landbrug & Fødevarer omkring det her, hvor man er noget mere utilfredse, end vi havde forudskikket, man ville være. Vi forsøger nu at forhandle det her bredt på Christiansborg med de politiske partier, om vi kan lande det her på en måde, men det bliver ikke noget, som på nogen måde kommer til at reducere kravet om de 3.500 tons, siger Mogens Jensen.

Han fortæller, at man blandt andet vil se på, om der er andre virkemidler, som man kan tage i brug end efterafgrøder. Ministeren vil over for Effektivt Landbrug ikke uddybe, hvad det kan være for virkemidler.

- Vi drøfter forskellige ting, siger han.

Vi har en udfordring

Venstres Troels Lund Poulsen har sagt, at I putter med jeres politik. Hvad siger du til det?

- Det må stå for Troels Lund Poulsens regning. Jeg går ud fra, at også i Venstre læser man Finansloven, læser vores forståelsespapir og læser hvad der står i landbrugets medier.

- Jeg må også sige, at det kan da heller ikke komme som en overraskelse hos Venstre, at vi her har en udfordring og et problem. Min forgænger Jakob Ellemann-Jensen (V) har jo også været ude at sige, det jeg siger nu, nemlig, at de kollektive virkemidler ikke har haft tilstrækkelig virkning. Og nu er vi nødt til at gøre noget. Når det ikke sker af frivillighedens vej, er vi nødt til at gøre noget andet. Jeg viderefører jo sådan set bare den linje, som Venstre selv lagde kimen til, siger Mogens Jensen.

Den her fremrykning af miljøkravene kommer efter, at der også er kommet tal frem om, at man ikke har brugt al den gødning, som man havde forventet i modelberegningerne (der danner grundlag for målsætningerne, red.). Hvorfor venter I ikke? Hvorfor overhovedet lave den her fremrykning?

- Det handler om at være sikker på, at vi får en effekt allerede i 2020. Vi vil være sikker på det, da vi har en manko. Men ja, vi får et bedre billede af, hvordan det hele ser ud, når den kvælstofgruppe, som er nedsat, kommer med deres anbefalinger her formentlig i starten af december, siger Mogens Jensen.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

Læs også