Østdansk Landboforening giver værktøjer, der gør det nemmere at få styr på økonomien og samtidig giver mere fritid og overskud.
Hvad interesserer og driver dig? Det spørgsmål stiller Kasper Brint, digitaliseringskonsulent i Østdansk Landboforening, og slår samtidig fast, at foreningen gerne vil give sine kunder mulighed for at bruge tid på dét, der interesserer dem.
- Derfor arbejder vi fokuseret på at minimere den tid, man skal investere for at holde styr på økonomien. Så bliv klogere på dine digitale muligheder – kom til vores temadag omkring vores digitale løsninger og hør hvilke fordele det kan give dig, lyder opfordringen fra Kasper Brint.
Videre forklarer digitaliseringskonsulenten at i en tid, hvor den erhvervsdrivende møder større krav til dokumentation fra banker og offentlige myndigheder, er det vigtigt at have adgang til de rigtige tal hele tiden.
- Derfor er det afgørende, at den økonomiske opfølgning sker løbende og ikke er hægtet op på, hvornår der laves årsregnskaber og momsindberetninger.
Fleksibel programpakke
- Der sker meget med vores digitale produkter i øjeblikket, og der er blevet pustet nyt liv i Summax med lanceringen af NemFaktura og Summax Salg. Vi taler om nye versioner af vores tidligere samlede Summax-løsning, siger Kasper Brint og fortsætter:
- Sammen med e-arkivet og vores mulighed for automatisk at hente kontoudtog fra kundens bank, giver produktet kunden en langt mere fleksibel programpakke.
Kasper Brint forklarer desuden, at de nye opdateringer og muligheder måske kræver indkøring og hjælp, og derfor har Østdansk Landboforening sat onsdag den 30. oktober af til at give nye og kommende kunder et overblik over de digitale løsninger.
Om formiddagen kan eksisterende Summax-kunder få svar på nogle af de udfordringer, man som bruger oplever, mens eftermiddagens program er målrettet interessenter og nye brugere af programmet.