Ved at have overvejet, hvad du skal have med ud, når det brænder, så har du forberedt dig mentalt på at være i den situation. Alene det at få talt om risikoen skaber en bevidsthed, som giver dig et forspring.

Sådan lyder det fra Bent K. Christensen, der er virksomhedsrådgiver hos Fjordland. Han peger på tre trin i risikostyringen, at have fantasti til at forestille sig, hvad der kan gå galt, at vurdere risikoens farlighed, samt at lave en plan for, hvad man gør i de enkelte scenarier.

- Skriv planen ned og fortæl om den. Der er ikke noget som en tekst, der kan afsløre en uklar tanke. Ved at fortælle får du udbredt dine tanker og får til gengæld måske et kritisk spørgsmål til et svagt punkt i planen, skriver Bent K. Christensen i en meddelelse og fortsætter:

- Det er nemt at have masser af planer inde i hovedet. De hjælper bare ikke, hvis det netop er dit hoved, som bliver ramt af den berømte tagsten, eller er med i et trafikuheld. Så husk at få brugt både tunge og taster.

Farer

Det er en udfordrende opgave at få øje på farerne.

- Det kræver, at du har fantasi til at se alternative udgaver af fremtiden. Vi ved ingenting om, hvad der kommer til at ske, men en taktisk overvejelse kan være at forberede sig på det værste. Vær lidt vild i den del af processen. De helt urealistiske farer vil blive skudt ned via en lave point i sandsynlighed eller påvirkeligt.

For nogle hjælper det at arbejde med risiko i forskellige grupper som:

• Produktion

• Afsætning og indkøb

• Finansiering

• Menneskelige forhold

• Lovgivning og krav fra omverden

• Hændelser ude i verden

Vil det kunne ske igen?

Til sidst i processen med at få øje på farer kan man sætte sig hen i sin stol og overveje, hvilke farer jeg ville havde fået øje på, hvis jeg have lavet øvelsen for 3, 5 eller 10 år siden? Var fantasien livlig nok til at forestille sig faldende jordpriser, lavere renter, svinepest, konkurs hos foderstoffirmaet, en pandemi som corona, krig i Europa eller…

Måske er det følgerne af den type hændelser, som har givet de største udfordringer for virksomheder i landbruget de sidste 10 år. Måske ville have de scoret lavt i påvirkelighed, men var der fantasi til at sige, hvad nu hvis…?

Ville det kunne ske igen? Hvilke følger kan det give, hvis…?

Stormen kan du ikke forhindre, men du kan forberede dig på konsekvenserne af vindstød og forhøjet vandstand.

Udbytte

Ved at arbejde med risiko bygger du en psykologisk bane ind i fremtiden. Du begynder at blive opmærksom på, hvad det er for en virkelighed, der kan ramme dig. Du bliver opmærksom og begynder at tænke i løsninger – tager måske handling. Risikostyring er ikke at bekymre sig unødigt. Det er at forholde sig til og styre risici med det formål for at skabe et afkast.

Grundlæggende er formålet med risikostyring at minimere ubehagelige overraskelser.

Finans