Overgaard lander 2017-overskud på 5,2 millioner
Agro-afdelingen hos Overgaard Gods A/S øgede omsætningen på volume med 15 procent i 2017. Det bidrog til virksomhedens samlede overskud med 3,8 millioner kroner.

- Vi er overordnet set godt tilfredse med det økonomiske resultat for 2017. Det blev fjerde år i træk med plus på bundlinjen efter nogle år med betydelige underskud, siger direktør Claus Berggren.
Solen skinner på Overgaard gods økonomisk. I 2017 havde godset et overskud før skat på 5,2 millioner kroner.
Det er en forbedring på hele fire millioner kroner i forhold til året før.
Det er en forbedring på hele fire millioner kroner i forhold til året før.
Ifølge direktør på Overgaard, Claus Berggren, er det især agro-afdelingen og svineproduktionen, der er årsag til den stærkt forbedrede indtjening.
- Målt på volumen er omsætningen i vores agro-afdeling øget med 15 procent. Samtidig er indtjeningen i denne afdeling øget ganske markant til 3,8 millioner kroner, fortæller Claus Berggren.
Produktivitetsløft i svineproduktionen
Svineproduktionen på Overgaard Gods omfatter cirka 1.000 årssøer med produktion af 30 kg’s grise til eksport.
Svineproduktionen på Overgaard Gods omfatter cirka 1.000 årssøer med produktion af 30 kg’s grise til eksport.
Her fik produktiviteten sidste år et pænt løft, idet der blev produceret cirka 2.500 flere grise end året før. I alt blev der produceret omkring 36.000 grise i 2017, svarende til cirka 36 grise pr. årsso.
- Indtjeningen i svineproduktionen blev hjulpet godt på vej af rigtig pæne priser på smågrise sidste år, konstaterer Claus Berggren.
Lave priser på salgsafgrøder
Overgaards markbrug på 1.700 hektar drives pløjefrit. Her trak lave priser på salgsafgrøder resultatet ned.
Overgaard Gods ejer og driver også Dronninglund Storskov i Vendsyssel med 970 hektar blandet skov. Her var der også plus på bundlinjen.