Viceformand:: Sænk forbruget af glyphosat
Landbrug & Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed frygter, at landbrugets stigende forbrug af glyphosat medvirker til, at politikerne forbyder stoffet.

- Kan vi reducere vores glyphosatforbrug drastisk, så det er under halvdelen af det, der er brugt, i år. Det burde ikke være svært, sagde viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, ved økonomikonferencen i Odense.
Dansk landbrug skal ikke nødvendigvis forvente sig meget godt i EU-regi i den kommende tid, lød det fra Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, da han holdt et indlæg på Patriotisk Selskabs økonomikonference den 11. december i Odense Congress Center.
Under overskriften »Hvad er der i vente fra EU?« ridsede Thor Gunnar Kofoed en række mulige, ikke særligt behagelige, scenarier op.
En af de udfordringer, der bekymrer viceformanden »rigtig meget«, er, at exitpolls viser, at minimum 78 procent af befolkningen i et markant flertal af EU-landene vil forbyde glyphosat.
Siden dette stof blev opfundet, har der hvert år været en stigning i brugen af det.
- Befolkningen har fuldstændig fokus på, hvad vi laver. Det vil de ikke have. Så kan man sige, at de er dumme i hovedet, men det er dem, der bestemmer, for det er dem, der er flest af, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.
Styret af stemmer
Politikerne i det meste af Europa vil ikke tale med landmændene om det, for det er der ingen stemmer i. Så landbruget må selv finde ud af, hvordan det kan få tilliden tilbage fra befolkningen i forhold til brugen af glyphosat, mener viceformanden.
- Kan vi reducere vores glyphosatforbrug drastisk, så det er under halvdelen af det, der er brugt, i år. Det burde ikke være svært, for i 2018 havde vi en stigning på 18 procent i forhold til 2017. Og i år siges det, at vi har en stigning på 25 procent i forhold til 2018.
- Undskyld udtrykket: hvad f….sprøjter vi så meget for? Når vi i 2000 havde en situation, hvor vi sprøjtede langt under halvdelen af det, vi gjorde i 2018, udbrød Thor Gunnar Kofoed, og tilføjede:
- Hvis ikke vi ændrer det, så vi får en kurve, der går næsten lodret ned til 2020, og vi ikke har en case, der viser, at de unge landmænd er ansvarlige, så bliver glyphosat forbudt. Der er ikke nogen ny chance efter 2022 (hvor stoffet kan være blevet forbudt, red.).
Risiko
Viceformanden fortsatte:
- Det, der bekymrer mig, er alt det andet. Det er svampesygdommene. Det kan vi ikke fjerne. Vi har triazolerne. De er også til debat. For nu skal EU til at lave regler, hvor de strammer godkendelsesproceduren op, så de kan forbyde glyphosat.
- Glyphosat er rent faktuelt det mest miljøvenlige middel, der findes. Skal vi forbyde det ved at stramme reglerne op, så ryger alt andet. Så er vi på den. Derfor er jeg faktisk meget bekymret for situationen.
Til gengæld kan det for første gang i 25 år åbne for, at landbruget får markant hurtigere planteforædlingsteknikker. Det er nemlig ifølge viceformanden gået op for selv miljøorganisationer, at det nok er den eneste vej at gå, så længe der ikke er tale om gmo-forædling.
Finansiering i fare
Et andet emne, der var til debat på økonomikonferencen, var landbrugets skatter og afgifter. Thor Gunnar Kofoed tror ikke, at landbruget skal sætte næsen op efter at få sænket skatter og afgifter under den nuværende regering. Snarere tværtimod.
- Hvis vi kigger på pesticidafgifterne, så kommer mere end 60 procent af indtægten til Promilleafgiftsfonden fra glyphosat alene. Det er den fond, der finansierer Seges, vores landsforsøg, vores uvildige forsøg, osv. Så får vi et nyt problem.
- Men bare rolig, vi skal nok kæmpe for, at det ikke sker, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.
Konferencen havde 180 deltagere.