I en ny bekendtgørelse strammes regler for loftshøjde for transport af smågrise. Fødevarestyrelsen indrømmer, at kravene tilsidesætter EU-regler. - Det er en ny måde at genere eksporten af smågrise på, mener SamMark og Danske Svineproducenter, som samtidig mener, at en gammel EU-dom ignoreres.
I december 2023 sendte regeringen en ny bekendtgørelse i høring, hvor formålet er at sætte nye krav for loftshøjden i etageadskillelserne for svinetransporter. Bekendtgørelsen er en udmøntning af en politisk aftale fra 2018, der blev indgået mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.