- Det er simpelthen ikke til at arbejde med de regler. Vi er simpelthen så frustrerede alle sammen.
Sådan lyder det fra svinetransportør Michael Vinderslev, der en måned efter, at nye skrappere regler for kontrol af dyretransporter trådte i kraft, nu forsøger at råbe op om nogle af de konsekvenser, som reglerne har i praksis.
Konsekvenser, som han er overbevist om, ikke kan have været tilsigtet hos de politikere, som sidste år vedtog stramningerne. De blev vedtaget, efter det kom frem, at Fødevarestyrelsen ikke havde fulgt op med sanktioner efter kontrol af over 1.000 eksportlogbøger mellem 2015 og 2017.
Logbøgerne er de bøger, hvor transportørerne forud for transporter over otte timer noterer alt fra afgangssted, bestemmelsessted, bilens registreringsnummer, størrelse på bilen og selvfølgelig antal grise.
Ifølge Michael Vinderslev er de nye regler dog nu blevet så komplet ufleksible og firkantede, at det ikke er til at arbejde med.

Krav om 48 timer
Det, som især vækker svinetransportørens kritik, er, det nye krav, der er opstået som følge af stramningerne, betyder, at der er brug for at lave en ny logbog, hvis der er ændringer til logbogen – som for eksempel at sende bare én gris mere med end først oplyst.
Og skal der laves en ny logbog, skal der gå mindst 48 timer yderligere, før vognen med grisene må køre, så myndighederne har bedre tid til at kontrollere, hvad det er, som kører ud af landet. Det er altså uanset, at Fødevarestyrelsen allerede har haft 48 timer til at kontrollere den logbog, der bliver ændret
- Det er helt, helt ufleksibelt. Vi skal komme med alle oplysninger to-tre døgn før. Laver vi ændringer mandag, så kan vi først køre torsdag. Anmelder vi 500 grise, men har talt forkert, og der er kommet 503 med, så må de sidste tre grise ikke komme med, selv om der er både plads på bilen, og landmanden i den anden gerne vil have dem. Så skal vi aflive de raske dyr, siger Michael Vinderslev.

Store problemer
Svinetransportøren fremfører et andet eksempel på, hvordan reglerne og den dertilhørende manglende fleksibilitet kan give problemer.
- Hvis for eksempel en lastbil på vej fra Polen går i stykker, skal der naturligvis findes en ny bil, men så skal der altså også laves en ny logbog, og der skal så igen gå 48 timer, før der må køres med grisene.
- Vi har et eksempel fra Padborg, hvor en lastbil gik i stykker. Grisene fra den bil skulle så 48 timer i stald (mens der blev skaffet en ny bil, red.), og de grise blokerede for, at andre grise fra en anden bil kunne blive læsset af. De grise stod dermed i bilen i 10 til 12 timer, fortæller Michael Vinderslev, der ikke er i tvivl om, hvad han mener om det:
- Det er jo chikane, og har ikke noget med bedre dyrevelfærd at gøre.
- Vi har tidligere godt kunne få lavet hastesager, hvor vi kunne ringe til myndighederne og spurgt, om de kunne håndtere det. Så sagde de ja eller nej. Som oftest sagde de ja. Men nu er der gået politik i det, sukker Michael Vinderslev.

Behov for efterkontrol
Ifølge transportøren er det ikke øget kontrol af logbøgerne og dermed kontrol af transporterne, inden de triller ud på vejene, der er behov for. Det er mere efterkontrol, der er brug for.
- Jeg kan ikke se, hvad mere kontrol før transporten skal gøre godt for. Kontrollen af logbøger har vist, at vi i branchen ikke har et problem med, at vi altid kommer i for små biler. Hvad betyder det, at vi bruger en anden bil, hvis bare bilen er stor nok og godkendt? Så er det da lige meget, om den er rød eller blå. Det her giver ikke mening. Der er ingen fornuft i det.