Støjberg samlede Djursland
Det er sjælden set, at folk står i lag til en åbningstale ved et dyrskue. Ikke desto mindre var det tilfældet på dette års Landbrugsmesse på Djursland, hvor Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg gik på talerstolen.
- Det kan godt være, at vi på Christiansborg står lidt alene med vores modstand mod CO2-afgiften, men det gør vi jo ikke rundt omkring i landet, sagde Inger Støjberg og fastslog, at et dyrskue som Gl. Estrup derfor er vigtigere end nogensinde.
Og med omkring 20.000 forventede besøgende var dagene også et udstillingsvindue af dansk landbrug.
- Det er derfor, det er uendelig vigtigt, at man som landmand eller maskinhandler bliver ved med at prioritere at komme til noget som det her, fordi det giver en forståelse for rigtig mange mennesker, fastslog Inger Støjberg, som blev bakket op af skuets formand, Karen Rasmussen.
- Landbrugsmessen er vigtigere end aldrig før, fastslog hun.