Ny fuldfodervogn vises frem
Thy-Mors Udmugning & Maskinservice er endnu engang at finde på både Fjerritslev Dyrskue og Dyrskuet Thy-Mors. I år blandt andet med en fuldfodervogn fra Kongskilde og en skraberrobot fra LJM.

Thy-Mors Udmugning & Maskinværksted vil blandt andet fremvise en ny Kongskilde-fuldfodervogn på sommerens dyrskuer. Det gør indehaver Jan Christensen fordi han oplever, at der nu igen er ro på de røde blandere, efter de skiftede ejere fra Polen til Italien. Her ses en ældre model, men det bliver en spritny, som kommer med på sommerens dyrskuer. Arkivfoto: Kongskilde
Med over 30 års erfaring er det moderne smedeværksted og maskinforhandler Thy-Mors Udmugning & Maskinværksted klar med staldservice, fuldfoderblandere og minilæssere.
I år vil de blandt andet fremvise en ny Kongskilde-fuldfodervogn på sommerens dyrskuer, blandt andet i Fjerritslev, og det glæder indehaver Jan Christensen sig til. Især fordi han oplever, at der nu igen er ro på de røde blandere, efter de skiftede ejere fra Polen til Italien.
- Det er stadig den samme kendte vogn, som vi altid har været rigtig glade for ved os, siger Jan Christensen, og fortæller, at han netop har solgt tre.
Tegningerne er taget med fra CHN til Seko, og Thy-Mors Udmugning & Maskinservice har netop modtaget en vogn fra Italien, og den har præcis samme kvalitet, som Kongskilde er kendt for.
Robotskraber til kvægstalde
Hvad der blev præsenteret som en nyhed sidste år, er i år et mere kendt produkt for Thy-virksomheden - skraberobotten fra LJM
- Den kører rigtig fint, siger Jan Christensen, som oplever, at robotten både bliver købt til nye stalde og eksisterende.
Thy-Mors Udmugning & Maskinservice har solgt flere robotskrabere og udfører også selv både service og reparationer.
Minilæssere og redskaber
Ingen dyrskue uden minilæsserne fra Schäfer. En forhandling, som Jan Christensen har haft i 12 år.
- Minilæssere går vi all in på også, siger han og fortæller, at der selvfølgelig også kommer lidt redskaber.
Alt er ved det gamle, og skulle der komme et par griseproducenter forbi standene i Fjerritslev eller Dyrskuet Thy-Mors, tager Jan Christensen også gerne en snak om grisefodringsanlæg






































