Krigen i Ukraine og andre konflikter og begivenheder i verden og nationalt. Forsvaret og Hjemmeværnet er de synlige beviser op, at der er beredskab og folk, der er klar til at rykke ud og sikre Danmark.

Både Hjemmeværnet og Forsvaret kan opleves i forbindelse med Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, hvoa man udstiller med HJV Fællesstand.

Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret. Man hjælper med alt fra eftersøgning af forsvundne personer, miljøopgaver i danske farvande, hjælp ved oversvømmelser til støtte af Forsvaret f.eks. på deres internationale missioner.

Fundament er mange frivillige ildsjæle og en militær organisation, der gør Hjemmeværnet i stand til at rykke hurtigt og effektivt ud. Hjemmeværnet består af 13.000 aktive frivillige samt knap 31.000 i reservestyrken

Selv om det hedder Hjemmeværnet, men man hjælper alligevel gerne til uden for landets grænser. De frivillige har en unik kombination af civile og militære kompetencer. Det gør, at vmankan løse mange forskellige genopbygningsopgaver, midt i verdens brændpunkter.

Udsprang af 2. verdenskrig

Hjemmeværnet har eksisteret i mere end 70 år, men er under stadig udvikling. Hjemmeværnet som idé blev skabt i juni 1945 af 250 frihedskæmpere under parolen "Aldrig mere en 9. april".

1. april 1949 gik Hjemmeværnet fra at være en modstandsbevægelse til en statslig institution. Verden ændret sig betydeligt efterfølgende, og Hjemmeværnet har sideløbende tilpasset sig den sikkerhedspolitiske situation.

Det vigtige forsvar

Forsvaret i Danmark er kendt i den brede offentlighed – ikke mindst siden 1990´erne hvor Danmark jævnligt har deltaget aktivt i fredsbevarende missioner og udstationeringer rundt omkring i verden i krigs- og konfliktområder.

Forsvar, Nato og nu også aktuelt afstemningen om Danmarks forsvarsforbehold i EU-sammenhæng, har også sat fokus på Forsvaret og dets vigtige arbejdsområde.

Senest i forbindelse den igangværende krig i Ukraine, er der igen kommet politisk, folkelig og sikkerhedsmæssigt fokus på det danske forsvar, hvor man blandt andet i Nato-regi har sendt danske soldater til flere baltiske lande grænsende op til Rusland.