Med base i Hoven har WekoAgro ansat en række medarbejdere til at løfte et nyt koncept, WekoWater. WekoAgro vil i højere grad holde kunden i hånden fra start til slut i et markvandingsprojekt i samarbejde med sine underleverandører. Det gælder lige fra projektering, brøndboring og til valg af pumper, rør og vandingsmaskine.

For at supplere udbuddet af vandingsmaskiner i det danske marked har WekoAgro sikret sig eneimport af en indtrækningsmaskine fra svenske Rosenqvists.

- Vandingsmaskinen er et unikt kvalitetsprodukt, som vi nu tager ind i sortimentet. For eksempel har vandingsmaskinen en integreret bom, som blandt andet er med til at reducere vandforbruget, siger Mogens Lauridsen, produktspecialist i WekoWater.

Den nye indtrækningsmaskine, der har fem års garanti, blev præsenteret i Bording den 22. juni ved indvielsen af WekoAgros nye klargøringscenter og blandt andet også på Landsskuet i Herning.

Som noget nyt har WekoAgro også netop åbnet en webshop, som skal sikre kunden muligheden for at handle, når det passer ham. På webshoppen findes også vandingskomponenter til markvanding og et udvidet sortiment af reservedele. Webshoppen lanceres under navnet WekoAgro Parts. www.wekoagroparts.dk

Rosenqvists vandingsmaskiner

Rosenqvists vandingsmaskiner, er et koncept inden for svensk kunstvanding. Rosenqvists vandingsmaskiner har været et begreb i svensk landbrug siden slutningen af 1970'erne.

Rosenqvists var den første producent i verden, der byggede en maskine drevet af en turbine i stedet for et stempel, og i en årrække havde de patent på den opfindelse. Turbinen, som har et af de laveste tryktab i branchen, er selvudviklet og forfinet gennem årene.

Både kanoner og bomme

Rosenqvists leverer maskiner med både kanoner og bomme. Som næsten alt andet på deres maskiner er bommene egenudviklede. De har en robust konstruktion, der kan modstå vind.

Vandingsmaskinerne fås i fire hovedmodeller og er alle udstyret med deres flowturbine med udskiftelige turbinehjul i forskellige størrelser. Dette for at sikre et højt drejningsmoment for både mindre og større mængder vand. Det giver igen det lavest mulige trykfald hen over møllen, og markerne får en jævn og sikker vanding.