Inspiration i Spisekammeret

Under dyrskuet er der hver dag spændende foredrag i Spisekammeret, hvor der også er rig lejlighed til at teste sine smagsløg.

I Spisekammeret er der noget for enhver smag. Helt bogstaveligt. Traditionen er der nemlig mulighed for at smage både vådt og tørt, og der vil være mulighed for at høste masser af inspiration – både gennem workshops og foredrag under skuet.

Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle fortæller om vejen fra muld til mund, ernæringsekspert Kirsten Mikkelsen Ravnbøl giver gode råd til at spise grønt, godt og varieret, mens TV-kokken Claus Holm kommer ind på smag, kvalitet og sanseoplevelser.

Der vil også være foredrag, der handler om, hvordan man laver sin egen vinmark, er der også mulighed for at for

Kartofler contra ris

Ligesom sidste år er brancheforeningen Danske Kartofler også at finde i Spisekammeret, og det er tilmed med en stand, der er dobbelt så stor som standen i 2022, hvor Danske Kartofler for første gang var repræsenteret på skuet.

Danske Kartofler vil igen i år fremføre tre vigtige budskaber. Nemlig at kartoflen er klimavenlig, kan tilberedes på utallige måder og så er den ernæringsmæssigt rigtig god.

Kartoflens klimavenlighed vil blandt andet blive synliggjort på standen, hvor det fremgår, at en sæk med 16 kg kartofler har den samme klimabelastning som en pose med et kg ris.

Læs også