Ringe Maskinforretning viser for første gang på Fyn den nye Agrifac Condor Vanguard selvkørende sprøjte, når de deltager på Det Fynske Dyrskue.
- Vi bruger Det Fynske Dyrskue til at holde fynspremiere på den nye Agrifac Condor Vanguard selvkørende sprøjte med 6.000 liter tank, bom med en rækkevidde på 24-36 meter og HTA dyser med 25 centimeters dyseafstand, fortæller sælger Søren Kjær Bollesen fra Ringe Maskinforretning.
Han og resten af holdet glæder sig til dyrskuet og til at bakke op om det fynske landbrugserhverv.
- Det er jo en tradition, vi har holdt i hævd i rigtigt mange år. Så vi håber, at vi har mange landmænd med os, der vil nyde en tur på dyrskuet og glæder os til også at viser de forskellige produkter fra Claas, Case, Köckerling og Bednar, som vi naturligvis også har med os på standen.