Kvælstof, planlægning og nye vilkår
De nye kvælstofregler kan ændre økonomien i både gylleaftaler og planteproduktion, og derfor søger mange landmænd nu rådgivning om konsekvenserne for deres bedrift.

Souschef i Agillix Plante, Flemming Floor Jensen og bæredygtighedschef i Agillix, Michael Rottbøll har fokus på den nye justering af kvælstofreguleringen. Foto: Agillix
Af souschef i Agillix Plante, Flemming Floor Jensen og bæredygtighedschef i Agillix, Michael Rottbøll.
For nylig blev det annonceret, at den nye kvælstofregulering, også kendt i nogle kredse som kvælstofhammeren, justeres. Mens nogle områder rammes mindre end først planlagt, står andre områder, som hidtil har været friholdt, nu over for markante begrænsninger.
Det gør ikke planlægningen lettere, og derfor er det vigtigt at få den rette sparring. Måske er du en af de landmænd, der kort før høst allerede nu skal træffe beslutninger om kommende afgrøder, sædskifte og etablering af marker til næste sæson.
I januar 2026 skulle landbruget forholde sig til en ny kvælstofprognose midt i gødningsåret og samtidig begynde at forberede sig på de regler, der træder i kraft i 2027. Nu kommer der endnu en ændring af reguleringen i kystvandoplandene, som igen påvirker planlægningen.
Vær varsom med lange gylleaftaler
Vores vurdering i Agillix er, at man, afhængigt af vandopland og kvælstofbegrænsning, bør være varsom med at indgå nye, længerevarende aftaler om modtagelse af husdyrgødning. Gyllens effekt tæller i gødningsregnskabet i to år, mens handelsgødning kun tæller ét år. Derfor er det vigtigt at tænke både sædskifte og gødningsstrategi ind i de afgrøder, man ønsker at dyrke på ejendommen fremover.
Husdyrbedrifter med behov for at afsætte gylle kan blive særligt udfordret af de nye kvælstofbegrænsninger. Hvis mulighederne for at modtage gylle bliver færre, kan det blive vanskeligere at komme af med den samlede mængde.
Det gælder også bedrifter, hvor der er tilført slam til gyllen. Her kan kravene til kvælstofudvaskning i nogle tilfælde gøre det sværere at finde afsætningsmuligheder. Det kan betyde behov for ekstra lagerkapacitet og dermed investering i en ny gylletank. Tilsvarende kan biogasanlæg blive udfordret, da de ofte skal afsætte større mængder gylle end dem, de modtager, som følge af de materialer, der tilsættes for at øge gasproduktionen.
Det økonomiske regnestykke ændrer sig
Det er samtidig uvist, hvordan markedet for gylleaftaler vil udvikle sig. I husdyrtætte områder kan planteavlere, som hjælper med at modtage gylle, få en stærkere forhandlingsposition og dermed mulighed for at opnå bedre vilkår. For nogle kan det blive et supplement til en presset økonomi som følge af de aktuelle kornpriser.
De nye regler kan ændre økonomien i både gylleaftaler og planteproduktion. Derfor oplever vi her i Agillix netop nu stor interesse for at få regnet konsekvenserne igennem. Målet er at finde den løsning, der skaber den bedste balance mellem drift, økonomi og fremtidige muligheder.




































