Regeringsgrundlaget er ikke bare politik - det er driftsvilkår

Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma

Når der kommer et nyt regeringsgrundlag, kan det være fristende at tænke: Det er politik. Det er Christiansborg. Det må vi se på, når der kommer konkrete love.

Den tanke forstår jeg godt. Som landmand har du rigeligt at tage dig til. Der skal drives virksomhed, passes dyr, optimeres markplaner, tales med banken, holdes styr på medarbejdere, likviditet, investeringer og familie. Men denne gang vil jeg advare mod at lægge regeringsgrundlaget i bunken med papirer, der kan vente.

For regeringsgrundlaget tegner en retning, som allerede nu bør indgå i dine strategiske overvejelser.

Regeringen skriver, at Danmark skal være grønnere og mere bæredygtigt med mere natur, rent drikkevand, sund fødevareproduktion og billig grøn energi. Samtidig fremgår det, at dansk landbrug skal udvikles på en måde, der passer bedre på naturen, tager større hensyn til naboer og lokalsamfund og forbedrer dyrevelfærden for grisene markant.

Det er ikke bare værdipolitiske hensigtserklæringer. Det er signaler om kommende regulering, investeringer og krav. Og i landbruget er signaler ofte lige så vigtige som de endelige regler, fordi jord, bygninger, finansiering og generationsskifte kræver lange beslutningshorisonter.

Bedriftens værdi

Regeringsgrundlaget placerer landbruget centralt i kapitlet om »Et bæredygtigt Danmark«. Her beskrives det danske landskab som under omkalfatring. Som følge af den grønne trepart skal 390.000 hektar af Danmarks areal omlægges til blandt andet natur, vådområder og skov. Samtidig skal vandmiljøindsatsen styrkes, og der indføres CO2-afgift på husdyrproduktion.

For dig som landmand betyder det, at ejendommens værdi fremover ikke alene skal vurderes ud fra hektar, bonitet, bygninger og historisk indtjening. Den skal også vurderes ud fra arealernes fremtidige anvendelsesmuligheder. Hvilke marker kan blive relevante for udtagning? Hvilke arealer kan få værdi i jordfordeling? Hvor kan skovrejsning være en mulighed? Hvor ligger der en risiko for skærpet regulering? Hvor kan der være en forretningsmulighed i grøn energi, planteproduktion, naturprojekter eller omlægning?

Det er her, landmanden skal tænke som virksomhedsejer og arealforvalter.

For dig som landmand betyder det, at ejendommens værdi fremover ikke alene skal vurderes ud fra hektar, bonitet, bygninger og historisk indtjening

Fra klummen

Griseproduktionen

Særligt for griseproducenterne er regeringsgrundlaget markant. Regeringen vil arbejde for, at dansk griseproduktion primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende i fødevareforsyningen, eller som kan forædles herhjemme inden eksport. Målet er blandt andet at reducere eksporten af levende smågrise, understøtte danske arbejdspladser og rykke produktionen op i værdikæden.

Det er en politisk formulering med stor praktisk betydning.

Har du en produktion, hvor økonomien i høj grad er bundet op på eksport af smågrise, bør du allerede nu overveje, hvad det betyder for din investeringsstrategi. Skal der bygges om? Skal der ske samarbejde med andre producenter? Skal der ses på ejerstruktur, kontrakter, miljøgodkendelser, finansiering eller afviklingsscenarier? Det er ikke sikkert, at alle svar findes i dag. Men det er sikkert, at de landmænd, der forbereder sig tidligt, står stærkere end dem, der venter på lovteksten.

Nye vilkår

Regeringsgrundlaget indeholder også erhvervspolitiske elementer, som kan få betydning for landbrugsvirksomheder. Regeringen vil blandt andet investere i dansk erhvervsliv, fjerne byrder og barrierer, gøre adgangen til kapital lettere, sikre grøn og billig energi og understøtte udviklingen af kunstig intelligens. Der lægges op til en systematisk kortlægning af byrdetrykket og et mål om at reducere byrderne for dansk erhvervsliv med 25 procent i 2035.

Det lyder positivt. Men landmænd bør være opmærksomme på, at lettelser ét sted ofte kan blive ledsaget af nye krav et andet sted. Den praktiske virkelighed bliver derfor ikke nødvendigvis enklere. Der kan komme færre administrative byrder på nogle områder og flere dokumentationskrav på andre, særligt i forhold til klima, natur, dyrevelfærd, data og kontrol.

Som advokat vil jeg derfor anbefale, at du bruger regeringsgrundlaget som et strategisk varslingssystem.

Fem spørgsmål

Du bør stille dig selv fem spørgsmål:

1. Hvilke dele af min bedrift bliver mest påvirket af arealomlægning, klimaafgift, kvælstofkrav eller dyrevelfærd?

2. Er min nuværende ejerstruktur og selskabsstruktur robust nok til de kommende investeringer eller omlægninger?

3. Er min finansiering indrettet, så jeg har handlefrihed, hvis jord skal sælges, byttes, udtages eller omlægges?

4. Hvordan påvirker udviklingen mit generationsskifte?

5. Og har jeg de rigtige rådgivere omkring bordet?

For nogle landmænd vil regeringsgrundlaget først og fremmest være en trussel mod en kendt driftsform. For andre vil det være en mulighed for at skabe nye indtægtskilder og styrke bedriftens langsigtede værdi. For de fleste vil det være begge dele.

Det afgørende bliver, om du får omsat de politiske signaler til konkrete beslutninger på din egen ejendom.

Mit råd er derfor enkelt: Vent ikke på, at alle reglerne er færdige. Lav en juridisk og økonomisk stresstest af din bedrift nu. Ikke fordi du skal handle forhastet, men fordi du skal kende dit handlerum, før andre begynder at definere det for dig.