Asger Christensen (V): - Fødevareforsyningssikkerhed er en stor dagsorden i 26 ud af 27 EU-lande

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Landbruget har næppe nogensinde haft en ringere politisk opbakning i Danmark. Og det foruroliger Asger Christensen (V).

- Det er tankevækkende, hvor stor forskellen er på prioriteterne i Danmark og i de øvrige EU-lande. Jeg kan garantere dig for, at fødevareforsyningssikkerhed er en stor dagsorden i 26 ud af 27 lande, siger den danske Europa-parlamentariker, da vi interviewer ham i forbindelse med Folkemødet tidligere denne sommer.

Forårets folketingsvalgkamp havde landbruget i skurkerollen og blev fulgt op af en ny regering, der sætter gang i eksempelvis sprøjteforbud samt en skærpelse af i forvejen skrappe dyrevelfærdskrav.

Samtidig er meldingerne fra landbrugserhvervet dårligt til at tage fejl af:

Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard beretter i Altinget, hvordan organisationens folk bliver modtaget som positive rollemodeller ude omkring i Europa samt i EU-hovedstaden Bruxelles, men ikke møder meget andet end kritik i den hjemlige andedam.

Bæredygtigt Landbrugs formand Niels Hauge Mikkelsen fortæller på sociale medier, hvordan helt uforstående svenske landmandskolleger spørger ind til kritikken af de danske landmænd.

FødevareDanmark – sammenslutningen af blandt andre slagtermestre, fiskehandlere og osteforretninger – advarer mod nationale særregler, der kan ødelægge den ellers verdensberømte danske fødevareproduktion. Organisationens direktør Leif Wilson Laustsen kritiserer i en pressemeddelelse, hvordan vi i Danmark har en meget ensidig debat om at begrænse landbruget, mens man i resten af Europa ser helt anderledes på betydningen af fødevareproduktion.

Endelig gør formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, i Jyllands-Posten opmærksom på, hvordan mange for få måneder siden oplevede, at der var en langsigtet plan for landbruget, men at der i dag er flere spørgsmål end svar. Ungdomsformanden kræver en tydelig og mere troværdig retning, hvis unge skal turde investere i og satse på landbruget.

- Jeg forstår frustrationerne i den danske fødevarebranche, siger Asger Christensen.

- Norge har også netop vedtaget, at de inden 2029 skal have kornlagre til mindst tre måneder. Alvoren er altså gået op for vores naboer, som han formulerer det.

Støtte til småskalalandbrug

Venstremanden er den eneste dansker i Europa-Parlamentets landbrugs- og fiskeriudvalg og i øvrigt selv fødevareproducent hjemme i det sydjyske. Hvad der også bekymrer ham, er den del af denne sommers danske regeringsgrundlag, der ellers er gået lidt under radaren i medierne: Nemlig den håndfaste skriftlige udmelding om, hvordan firepartiregeringen, bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Det Radikale Venstre, har tænkt sig at påvirke udformningen af den næste europæiske landbrugsreform, CAP’en. En reform, der efter planen skal gælde i syv år fra den 1. januar 2028.

Det hedder i grundlaget for den nye regering, at den skal »arbejde for en ambitiøs, ny landbrugspolitik i EU i den næste budgetperiode, som i højere grad baseres på betalinger for bidrag til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand fremfor direkte betalinger som hektarstøtte og anden koblet støtte«. Samt at regeringen ligeledes vil arbejde for at »omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til for eksempel klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug«.

Mange af formuleringerne kunne Asger Christensen selv have skrevet, men han ryster på hovedet over den manglende forståelse for især de større landbrugsbedrifters betydning for fødevareforsyningssikkerheden:

- Der er ingen tvivl om, at den næste CAP bliver anderledes end den nuværende og med garanti vil indeholde flere incitamentstrukturer i forhold til sådan noget som biodiversitet, klima, miljø og præcisionslandbrug. Men det skal altså gøres på en måde, så vi ikke forringer produktionsvilkårene og mister konkurrenceevne, lyder det fra Asger Christensen.

- Hvis der med småskalalandbrug menes helt små landbrug ned til for eksempel 10 hektar, så er der jo nærmest tale om en ny husmandsreform, der med 100 procents sikkerhed vil gøre fødevarerne dyrere og gøre os langt mindre konkurrencedygtige. Hvis Danmark gjorde det her alene, ville det gå helt galt – men selv på et samlet europæisk niveau er det en forkert prioritering, tilføjer han.

Asger Christensen betoner således vigtigheden af, at de store bedrifter trækker læsset i fødevareproduktionen og derfor også fortjener opbakningen i form af støtte:

- Det er de største bedrifter, der er mest effektive og derfor også giver os billige fødevarer. Det er her, fødevareforsyningssikkerheden kommer ind i billedet. Og sikkerhed i det hele taget, for hvis du ikke kan brødføde dig selv, er du ikke sikker. Det her fylder ikke en pind i den danske kontekst, og det er virkelig opsigtsvækkende. Hvis man står benhårdt fast på denne danske holdning i arbejdet med den næste CAP, mister man helt sikkert indflydelse, vurderer han.

Hvem har ansvaret for landbruget?

At den danske regering ydermere har droppet Landbrugsministeriet – eller Fødevareministeriet, som har været den seneste benævnelse – kan måske virke som en lille ting. Men også denne beslutning om at sprede ansvarsområdet ud på både erhvervs-, justits-, transport- og miljøministrene samt den nye minister for natur og dyrevelfærd kan få en negativ indflydelse på udarbejdelsen af den kommende CAP-reform, mener Asger Christensen:

- Mange ting risikerer at falde ned mellem de utallige stole. Det bliver nu op til måske fem, seks eller syv forskellige ressortministre at tage turen fra Danmark til Bruxelles for at diskutere landbrugsreformen ved rådsmøder. Det bliver et kæmpe rejsecirkus, siger han.

Også andre danske Europa-parlamentarikere kommenterede den danske SSFMR-regerings landbrugspolitik i forbindelse med sommerens folkemøde. Det kan nok ikke undre, at regeringspartiernes repræsentanter – såsom socialdemokraten Niels Fuglsang og den radikale Sigrid Friis – tog regeringen i forsvar og begge insisterede på en grøn og landbrugskritisk linje, også i europæisk sammenhæng.

- EU's landbrugsstøtte bør reduceres kraftigt, og støtten skal fremadrettet udelukkende gå til de miljø- og klimavenlige landmænd, lød det i en af debatterne fra Niels Fuglsang.

Sigrid Friis erkendte dog, at det kan have sin pris at forlange markante forandringer i produktionen af vores fødevarer. Den radikale politiker deltog blandt andet i en diskussion om, hvorvidt EU er gået i bakgear på klimaet – og fastslog:

- Det er ikke let bare at fortælle landmændene, at nu må I også bidrage mere til den grønne omstilling. Men det er nødvendigt.

Det er de største bedrifter, der er mest effektive og derfor også giver os billige fødevarer

Asger Christensen (V), Europa-parlamentariker