bannerPos

Formand for LandboSyd: Nu gælder det om at stå sammen

Formand for LandboSyd, Mogens Dall opfordrer til, at landbruget står sammen og siger stop for målrettede efterafgrøder, der ikke passer ind i sædskiftet og markplanen.
28-11-2019 07:46
Formand for LandboSyd, Mogens Dall sammenligner det pludselige regeringsindgreb over for planteavlerne med ideen om at lave randzoner.

- Dansk landbrug bør sige stop for målrettede efterafgrøder, der ikke passer ind i sædskiftet og markplanen. Vi bør sige stop for målrettet regulering, indtil målsætningerne for udledning af kvælstof er ændret totalt.

Opfordringen kommer fra formand for LandboSyd, Mogens Dall og chefrådgiver Helge Lorenzen.

- Omkostningerne til efterafgrøder er store, og indgrebet koster simpelthen landbruget for meget, i forhold til det man opnår. Vi vil ikke have efterafgrøder for at nå en målsætning, der er forkert. Vi kan i stedet spare frø, diesel og arbejdstid og slippe for at leve op til en masse datokrav. De målrettede efterafgrøder koster på mange bedrifter op til 3.300 kroner pr. hektar, og så kan man lige så godt lade være, siger Mogens Dall.

Fagligt set urimeligt

Formanden mener, at aftalen mellem regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er fagligt set dybt urimelig, og han sammenligner med forsøget for nogle år siden på at indføre randzoner.

Dengang blev planerne taget af bordet efter massivt, fagligt pres fra erhvervet. Nu skal vi arbejde for, at vandplanernes målsætning om at komme ned på 44.700 tons kvælstof tages af bordet. Vi skal ikke længere ned, end vi er nu, nemlig 60.000 tons pr. år. Det er latterligt, at regeringen jagter 3.500 tons, når vi ved, at der hvert år driver omkring 500.000 tons kvælstof fra blandt andet de tyske og polske floder rundt i de indre farvande, siger Mogens Dall.

Hovsa-ændringer

- At hovsa-ændre kravene her i slutningen af november er simpelthen mangel på respekt over for det arbejde, vi som landmænd står op til hver morgen, siger Mogens Dall, som i over et år har arbejdet på at få etableret et minivådområde på 1,7 hektar derhjemme.

- Men råstofloven forhindrer os i at nå de mål, som politikerne ønsker. Nu får vi af hammeren – det var til at forudse efter valget, men der var nok nogle få, der håbede på milde vinde, efter at have hørt ministrene på delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer. Jeg kan kun håbe på, at vi i landbruget forstår at holde sammen, siger Mogens Dall.

Målsætning er forkert

Chefrådgiver Helge Lorenzen forklarer, at målsætningen om at reducere udledningen fra de nuværende cirka 60.000 tons til 44.700 tons er forkert og ikke vil influere væsentligt eller måleligt på havmiljøet omkring Danmark. Han forklarer, at LandboSyd opfordrer til, at man så vidt muligt ikke etablerer målrettede efterafgrøder i efteråret 2020, medmindre det passer rigtig godt ind i sædskiftet og den planlagte markdrift. I det omfang de målrettede efterafgrøder ikke bliver ansøgt, vil der komme et obligatorisk krav.

Udsætter kvotereduktion et år

- Vi vil derfor opfordre til, at det obligatoriske krav ikke bliver indfriet med mindre, det passer rigtig godt ind i sædskiftet og den planlagte markdrift. Der vil så måske blive udløst en kvotereduktion i 2021, hvis andre ikke har valgt at udlægge de målrettede efterafgrøder, eller hvis man ikke får ændret de forkerte målsætninger. En kvotereduktion i 2021 kan så blive resultatet. Det vil betyde, at man både sparer udgifter til frø samt udgifter til diesel og til såning af målrettede efterafgrøder i efteråret 2020, og man udsætter kvotereduktionen et år til 2021, forklarer Helge Lorenzen.

Mere end halveret

- Hverken klorofyl, ålegræs eller sigtbarhed responderer væsentligt på reduktion af kvælstofudledningerne, som i Danmark allerede er mere end halveret. Tilsvarende reduktioner har ikke fundet sted i andre lande. Mange målsætninger for vandmiljøet vil ikke blive opnået, selv om dansk landbrugsproduktion stopper totalt, siger Helge Lorenzen.

Omfanget af iltsvind stiger

Han forklarer, at der er mange andre presfaktorer som for eksempel klimaforandringer og transport af næringsstoffer og alger fra Nordsøen ind i Kattegat samt fra Østersøen og videre til indre farvande.

De problemer kan ikke løses med reduktion i udledning af kvælstof fra dansk landbrug. Omfanget af iltsvind bliver ved med at stige på trods af fald i udledningen af kvælstof. Klimaforandringer og en forlænget periode med lagdeling i havet kan være en overset årsag hertil, som udenlandsk forskning peger på ifølge Helge Lorenzen og Mogens Dall.

hl

Fra i dag vælger Halsted Kloster at bortforpagte sit markbrug

Beslutningen om bortforpagtning efter et af godsets bedste år bygger på en række praktiske og personlige vurderinger.

Markbruget på Halsted Kloster trimmet og optimeret på godt to år

Bedriftsrådgiver Henrik Severin gennemgik som udefra kommende og uvildig rådgiver det 900 hektar store landbrug, herunder dets maskinkapacitet og organisation. Det gav bonus i 2019.

Bioenergi er landbrugets bidrag til den grønne omstilling

Bioenergi er landbrugets bidrag til den grønne omstilling
Side 1 af 1714 (34271 artikler)Prev1234567171217131714Next