Sagen, der lige nu kører ved Højesteret, kan netop sætte en kæp i hjulet for regeringens kvælstofplan, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
Den store vandplansag, som Bæredygtigt Landbrug p.t. kører ved Højesteret, handler om at imødegå en stor braklægningstrussel. Den er derfor mere aktuel og mere vigtig end nogensinde efter regeringens nylige fremrykning af efterafgrøde-krav, vurderer direktør Hans Aarestrup og faglig direktør Jørgen Evald Jensen, Bæredygtigt Landbrug.
- Vi forudså det her, allerede da vi stævnede staten for tre år siden. Efterafgrøde-kravene har været der hele tiden – de er bare blevet rykket et år frem, siger Hans Aarestrup.
- Man kan kun gøre det, der lægges op til, på dyrkningsfladen, hvis man samtidig braklægger en tredjedel af dansk landbrugsjord. Det kan godt være, det ikke er det, politikerne har i tankerne – men det er konsekvensen af det, politikerne sætter i værk, supplerer Jørgen Evald Jensen.
Efterlyser konsekvensvurderinger
Bæredygtigt Landbrug stævnede NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) for de omstridte vandområdeplaner den 23. december 2016. Stævningen skyldtes Bæredygtigt Landbrugs vurdering af, at det faglige fundament bag planerne er mangelfuldt, og at usikkerhed og fejlslutninger præger planernes tilblivelse. Eksempelvis har Bæredygtigt Landbrug hele vejen igennem været fortørnet over, at der i planerne bliver fokuseret på kvælstof-reducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstofproblemer er.
- Vi kommer aldrig nogensinde i mål med at nå ned på de ønskede 44.700 tons kvælstof. Ikke medmindre man vil afvikle dansk landbrug
Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i BL
Ifølge lovgivningen skal der foretages nødvendige konsekvensvurderinger, inden der foretages sådanne kraftige indgreb – hvilket ikke er sket. Bæredygtigt Landbrug gør således gældende, at den danske implementering strider mod EU-retten – og man forsøger derfor at få Højesteret til at sende vandplanssagen videre til EU-Domstolen.
- Vi kommer aldrig nogensinde i mål med at nå ned på de ønskede 44.700 tons kvælstof. Ikke medmindre man vil afvikle dansk landbrug. Og det vil kræve enorme offentlige summer at godtgøre danske landmænd for disse indgreb. Men det håber vi som sagt at få rettens hjælp til at forpurre, siger Jørgen Evald Jensen.
laj