Hævd og ejendomsret – hvordan gribes det an?
Det fysiske skel svarer ikke altid til den centrale registrering, og det kan skabe hævdssager mellem ejere af ejendomme.
Jeg har tidligere skrevet lidt om hævd på vejrettigheder, hvilket medførte en del henvendelser – også om forholdet mellem hævd og ejendomsret. Derfor tager vi lige lidt om hævd og ejendomsret.
Reglerne om hævd kan vi finde helt tilbage i Christian den 5’s Danske Lov fra 1683, som var den første samlede lov for hele Danmark. Selvom vi har hævdsreglerne i denne ældgamle lovtekst, så er gældende ret i høj grad udviklet gennem mange års praksis ved skelforretninger og retssager.
Hævdssager opstår, når to ejere bliver uenige om, hvor skellet går mellem deres ejendomme. Vi har en central registrering i matriklen. Der kan vi se alle ejendomsskel på grundlag af kort, men det svarer ofte ikke til det fysiske skel i marken. Problemerne opstår, når en ejer hævder ejendomsret til et areal, der i matriklen fremstår som tilhørende en anden.
Kontinuerlig råden i 20 år
Den, der hævder ejendomsret, skal havde udøvet en kontinuerlig og uberettiget råden (uberettiget, fordi den pågældende ikke er formel ejer) uafbrudt i mindst 20 år.
Arealet skal være taget i besiddelse, og der skal være udøvet en på stedet fysisk naturlig ejers råden – hvis der er for eksempel er tale om landbrugsjord, så vil almindelig dyrkning være det naturlige.
Den udførte råden skal også være af en intensitet, som er naturlig for det pågældende areal svarende til en ejers råden (der skal udvises aktivitet), og man skal have afholdt den på papiret retmæssige ejer fra at benytte arealet. Endelig må rådigheden ikke ske ifølge aftale.
Hævdssager starter som oftest ved en skelforretning efter udstykningsloven. Det gennemføres af en landinspektør, og domstolene er ikke indblandet på dette tidspunkt. Det er faktisk ikke muligt at anlægge sag ved domstolene, før en skelforretning har været afholdt.
Efter at have undersøgt de historiske skelforhold, foretaget opmålinger, hørt sagens parter og eventuelle vidner, træffer landinspektøren en afgørelse.
Store omkostninger
Hvis der som følge af hævd skal ske ændringer i de registrerede skel, flyttes skellet uden, at der skal indgås købsaftale eller andre aftaler mellem parterne. Hvis ingen af parterne senest otte uger efter landinspektørens afgørelse har indbragt sagen for domstolene, er afgørelsen bindende for parterne,
Skelforretninger er normalt forbundet med ganske store omkostninger, og det er den part, der begærer forretningen, der skal afholde omkostningerne – både til landinspektøren og til egne rådgivere.
Hvis sagen ikke indbringes for retten, kan det kommunale hegnssyn efter anmodning afgøre, om omkostningerne skal fordeles mellem parterne, og hvis sagen går til domstolene, så vil omkostningerne ved skelforretningen indgå i rettens afgørelse.
Der vil normalt være mulighed for at opnå dækning fra en retshjælpsforsikring til en del af omkostningerne.
