bannerPos

Stolthed

25-07-2020 09:37

SOMMERSERIE Jeg har mødt mange danske landmænd og mange, der har været sure på resten af samfundet, som de føler ikke har anerkendt landmændenes arbejde nok. Særligt én landmand husker jeg. Han var ikke sur. Han var såret. Jeg mødte ham i selskab med hans søn på Agromek – Nordens største landbrugs- og teknologimesse. Han var svineproducent fra Lemvig . 

Den lave landmand fra Lemvig 

Jeg og to frivillige fra Tænketanken Frej havde små samtalesaloner i Patriotisk Selskabs stand, hvor landmænd kunne få kaffe, chokolade i farvet folie og et møde »en ægte bybo«.
 
Vi talte med mange landmænd på standen. Men det var altid os, der skulle indlede samtalen. Jeg kom i kontakt med Lemvig-familien ved at spørge ind til deres bedrift. En klassisk samtalestarter for landmænd. 

Hvor driver du så landbrug? 
Ja, eksporterer I så smågrise til Tyskland?
Ja for søren, det er virkelig lave afregningspriser her i 2018.

 
Landmanden talte på vegne af sin voksne søn, der stod lige ved siden af os. Sønnen havde gået på landbrugsskole og ville overtage gården, men faren ville ikke have, at hans søn skulle blive landmand. Jeg spurgte ham hvorfor, og pludselig begyndte landmanden at tale på egne vegne i stedet for sin søns: »Der simpelthen ikke er noget perspektiv i det her erhverv. Vi har ingen fremtid« sagde han, mens han klemte om plastikkoppen med kaffe.
 
Han havde drevet landbrug hele livet og drev en flot bedrift. Han elskede sine grise og nød at gå blandt dyrene og den søde duft, som en moderne smågrisestald har. Det var her, han havde brugt sine timer, sine penge, sin kærlighed
 
Han havde villet være landmand, for at kunne bidrage med sunde og sikre fødevarer. Han ville bidrage til dansk økonomi. Han var lykkedes med begge dele. Tyskerne havde efterspurgt flere smågrise, og banken havde foreslået ham at udvide sin produktion. Det havde han så gjort i nullerne.

Forhadt

I 2018 tabte han penge på at have grise, men det var ikke derfor, at han klemte om sin kaffekop. Han følte sig hadet af samfundet – lokalt som national.
 
Jeg har gjort mig umage, og hvad nu? Nu rækker naboerne en langefinger ud af bilvinduet, når jeg kører og spreder gylle, folk bliver bekymrede af at sidde ved siden af min kone til middagsselskaber, for de er bange for, at hun har MRSA. Jeg kan ikke åbne en avis eller Facebook uden at læse, at jeg er dyreplager. Jeg har knoklet hele mit liv, overholdt loven, og hvad er takken? Resten af samfundet ser mig som skurken. Hvis de altså overhovedet ser mig, sagde han helt overrasket over sig selv.
 
Jeg havde ikke noget at sige. Ikke nogen bæredygtighedsprædiken. Jeg forstod ham og kunne mærke hans afmagt sætte sig som koldsved på min kiksede, grønne Frej-T-shirt af bæredygtighedscertificeret bomuld.

Svigtet

Han følte sig svigtet og alene. Han havde øget sin produktionen og knoklet i én retning, mens at samfundet havde udviklet sig i en modsat retning, hvor produktion af smågrise til Tyskland hverken gav stolthed eller anerkendelse.
 
Han følte sig svigtet af Landbrug & Fødevarer, som han hvert år betalte mange tusinde kroner for at præsentere hans stemme i samfundsdebatten. 

Landbrug & Fødevarer havde fortalt ham at var verdens bedste. Men måske skulle de i stedet have givet landmændene togbilletten til det grønne højhastighedstog, som resten af Danmark og Vesten er stået på.
 
Landbrugets udvikling er bestemt af verdens – og det danske samfunds udvikling . Derfor kan landbruget ikke isolere sig og fortsætte med at producere højindustrielt til verdensmarkedet, hvis danskerne ikke længere finder denne produktionsform legitim.
 
Det er umuligt at være stolt af sig selv, hvis andre ikke er stolte over det, som man har viet sit liv til at gøre.
 
Landmanden fra Lemvig fortjener at være stolt af sig selv og sin søn. De unge landbrugsstuderende fra Bygholm Landbrugsskole fortjener at skulle ud i et erhverv, hvor de ikke behøver at frygte erhvervets image. Det kræver ikke kun en ændring i samfundet. Det kræver en ændring i landbruget.
 

Ukrainsk afgrødehøst slår ny rekord

Ifølge det ukrainske konsulentbureau ProAgro vil den samlede ukrainske afgrødeproduktion slå nye historiske rekorder i år. Endnu en dårlig nyhed for afgrødeproducenter i den vestlige del af Europa.

Kritik af landboformand for kommunalt BNBO-frieri

- Det er direkte usmageligt at sætte landmænd under pres for at indgå såkaldt frivillige BNBO-ordninger helt uvidende om, hvad alle andre modtager, lyder kritik fra grundvandsforening.

Frankrig vil tillade roebejdsning med neonikotinoider

Den franske landbrugsminister har torsdag overraskende gen-godkendt neonikotinoider for op til tre år for at hjælpe de hårdt virusgulsot-skadede franske sukkerroemarker.

Vækstregulering anbefales kun i kraftigt udviklede vinterrapsmarker

Der er sjældent behov for svampebekæmpelse om efteråret. Caryx og Juventus foretrækkes, da de ikke tæller i triazol-regnskabet.

Kartoflers lagersygdomme begynder i marken

Korrekt opbevaring af kartofler efter optagning kræver omhyggelighed. En traditionel kartoffelkule er en mulighed, men omkostningerne ved en kule kan ofte være højere end ved at bygge og drive et lager, lyder det fra Grimme Skandinavien.

Efterlyser politisk fokus på slagtesvineproducenters vilkår

Flere slagtesvin i Danmark kan skabe vækst og arbejdspladser, lød det i går fra svineproducent Mads Niær Kristensen, Grauballegård nær Silkeborg, da de to fødevareordførere for henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, Erling Bonnesen og Anders Kronborg, lagde vejen forbi.

Svinebestanden er steget betydeligt i Danmark

De forbedrede priser på svinekød er formentlig medvirkende til, at svinebestanden i det sidste år er steget med næsten fem procent.

Pulje til slagtesvinestalde er oversøgt

Rådgiver kritiserer støtteordning til nye slagtesvinestalde, som er blevet overansøgt med 40 millioner kroner alene af rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik I/S.
Side 1 af 1891 (37813 artikler)Prev1234567188918901891Next