Næsten lige så meget gas fra halm som fra husdyrgødning om 10 år

Tidligere var afgasset gylle noget ret tyndtflydende og mindede mest om svinegylle. Fremover bliver afgasset gylle mere noget, der minder om tyk kvæggylle.

Men foruden de håndgribelige konsekvenser ændrer gyllen også indhold i takt med udviklingen i biogassektoren. Og det skaber både udfordringer og muligheder for de landmænd, der leverer rågylle til biogasselskaberne og får afgasset returgylle den anden vej.

Det pointerer landskonsulent Torkild Birkmose, Seges Innovation, som under Agromek gav bud på fremtidens biogasproduktion i Danmark.

Og budskabet var klart – halmandelen i biogassen kommer til at stige ganske betragteligt. Om 10 år udvindes der således næsten lige så meget gas fra halm som fra husdyrgødning, viser prognoser fra Biogas Danmark, som Torkild Birkmose fremviste.

Skal håndtere mere tørstof

Mens energiafgrøder af lovgivningsmæssige årsager helt udfases i de kommende år, så vil der blive brugt mere husdyrgødning, mere dybstrøelse og betydeligt mere halm frem over, forklarer Torkild Birkmose.

- Husdyrgødning og halm er de to ting, vi kan skalere op. Og der kommer rigtigt meget gas fra halm. Derfor kommer vi til at opleve, at halmmængderne vil stige væsentligt målt i tons, lyder landskonsulentens besked.

Mere halm giver samtidig langt mere tørstof i den returgylle, som landmanden får, forklarer Torkild Birkmose.

Mindre ammonium

Udviklingen er imidlertid ikke uproblematisk. Det skyldes blandt andet, at kun en del af halmen omsættes i de biologiske processer på biogasanlæggene. Og hvor tidligere tiders afgassede gylle altså var ret tyndtflydende og med lav tørstofindhold, så kommer afgasset gylle i fremtiden mere og mere til at minde om tyk kvæggylle.

Oveni er der den udfordring, at med en øget tørstofandel i gyllen falder ammoniumdelen. Og det er som bekendt ammonium, man gerne vil tilføre sine afgrøder, fordi det er ammoniumdelen, planter kan udnytte.

- Tidligere var afgasset gylle klart den bedste. Vi kunne regne med et lavt tørstofindhold og en høj ammoniumandel. Det kunne vi rigtigt godt lide. Og det var faktisk selve motivationen hos landmanden for at få afgasset gylle retur.

- Her i 2022 er sammensætningen ændret, og vi vil ofte se en lav ammoniumandel, som giver en lav kvælstofudnyttelse. Og det billede forstærkes fremover, vurderer Torkild Birkmose.

Vigtige kontrakter

Hos foreningen Landbrugets Biomasseleverandører erkender man udfordringerne.

- Når man starter et nyt biogasanlæg op, ved man som leverandør ikke, hvilken type afgasset gylle, man får tilbage. Biogasanlæggene fokuserer på biogas. Ikke på gyllen, som landmanden får tilbage, hvilket afhænger meget af anlægstypen, pointerer Peter Høj.

Han er sydfynsk landmand og næstformand hos Landbrugets Biomasseleverandører (LBBL).

Næstformanden pointerer også, at der er ting i afgasset gylle, leverandørerne ikke har kontrol over. Det gælder for eksempel stoffer fra industriaffald, som kommer i biogasanlæggene og dermed retur til landbruget.

- Vi skal have gylle retur, der overholder vores krav. Og det betyder, fastslår Peter Høj, at kontrakten mellem landmand og biogasanlæg er meget vigtig at få udformet rigtigt fra start.

Høj ammoniakfordampning

Udviklingen henimod en stærkt øget tørstofmængde i fremtidens gylle fra biogassektoren betyder også, at risikoen for ammoniaktab er øget betydeligt hos landmanden.

Ved en tørstofprocent på 2, ligger ammoniakfordampningen omkring 18 procent. Ved en høj tørstofprocent på 8 procent, som er en moderne, afgasset gylle, ligger ammoniakfordampningen helt oppe på 48 procent, viser beregninger fra Aarhus Universitet.

- Det er et problem for landmanden, men også for miljøet. Og vi har overfor EU forpligtet os til at reducere ammoniakfordampningen, understreger Torkild Birkmose. Reduktionskravet er på 24 procent i forhold til udledningen i 2005.

Mere gylleseparation nødvendigt

Konsulentens vurdering er i den forbindelse også, at en øget halmandel i biogasgylle betyder, at gylleseparering for alvor skal på banen, fordi man skal have banket noget tørstof ud af gyllen.

Ifølge Torkild Birkmose vil det klart være at foretrække, hvis separeringen foregår centralt på biogasanlæggene, hvor man har maskinmestre, der er vant til at håndtere og servicere gylleteknologi.

- Det er samtidig mest rationelt at separere gyllen på biogasanlæggene, lyder hans vurdering.

Klima-motivation

Forsøg viser, tilføjer landskonsulenten, at hvor man tidligere kunne have en kvælstofudnyttelse på næsten 70 procent i afgasset gylle, så taler forsøg i 2022 om en kvælstofudnyttelse af den afgassede gylle helt nede omkring 30 procent, men i 2022 var der generelt en lav udnyttelse af overfladeudbragt gylle, fordi det var så tørt.

- Vi kan konstatere, at jo mere halm, der er i biogasanlæggene, desto større problemer giver det hos landmændene. Da jeg begyndte at arbejde med biogas og gylle for 25 år siden, var motivationen for landmændene at få en afgasset gylle tilbage, der var bedre end den, man leverede. Nu falder den motivation, konstaterer Torkild Birkmose.

Til gengæld stiger klima-motivationen hos landmændene, vurderer konsulenten.

- Vi kan reducere metan og lattergas og derved reducere landmandens klimabelastning. Og det kan blive den nye motivation, at man vinder mere på klima, end man taber på sit kvælstoftab, påpeger Torkild Birkmose.

Gevinsten er landmandens

Ifølge Peter Høj, næstformand hos LBBL, skal landmanden huske, at den reduktion af klimagasser, der sker på ejendommen, er landmandens.

- Klimatiltag er ikke noget, biogasanlægget har ejerskab for. Om landmanden vil sælge den til Arla, Danish Crown eller andre, er en overvejelse. Men han skal beholde den på sin ejendom, så han har noget at handle med, anbefaler Peter Høj.