Landbruget bør se på energibesparelser
Som landmand og virksomhedsejer bør man bruge tid på energibesparelser, CO2-emission, scope 1,2 og 3. Sådan lyder opfordringen fra KF Miljø.
- Det centrale er derfor at du får dig et samlet overblik over dine miljøindsatser og deres effekter, siger Karen Feddersen, KF Miljø.
Der findes mange opgørelsesmetoder for at udarbejde dokumentation for landbrugets CO2-emission.
Ifølge EU taksonomiens Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) bør virksomheder anvende GHG-protokollen (Green House Gas) som redskab til dokumentation af virksomhedernes CO2-emission.
GHG-protokollen giver virksomheder en ensartet beregningsmodel for udregning af det samlede klimaaftryk og en mulighed for at forstå, hvilke aktiviteter der skaber virksomhedens klimaaftryk og derved opsætte konkrete reduktionsmål.
GHG-protokollen består af seks grundliggende dokumentationsprincipper og er en internationalt anerkendt standard for opgørelse og rapportering af CO2-emissioner.
Vigtige principper
- Ifølge GHG-Protokollen bør du som virksomhedsejer og landmand basere din opgørelse og rapportering om virksomhedens klimapåvirkning på følgende principper, siger direktør Karen Feddersen, KF Miljø ApS og henviser til principperne:
- Relevans; du bør bruge data, metoder, kriterier og antagelser
- Fuldstændighed; al relevant data, der kan påvirke regnskabet og beregningen af din virksomheds emission, bør indsamles
- Konsistens; du bør anvende data, metoder, kriterier og antagelser, der gør det muligt at opgøre emissionen ens fra år til år
- Transparens; du bør offentliggøre klar og tilstrækkelig information, så modtageren nemt kan bedømme troværdigheden og pålideligheden af de opgjorte emissioner
- Nøjagtigheder; du bør reducere usikkerheder i størst muligt omfang
- Konservatisme; du bør gøre brug af konservative antagelser, værdier og procedurer når usikkerheden er høj, så du ikke underestimerer virksomhedens emissioner
Scopes
GHG protokollens tre fokusområder er inddelt i scopes.
I GHG-protokollen arbejdes der med tre scopes for udregningen af virksomhedens CO2 udledning.
Der skelnes mellem den direkte CO2-emission, som den enkelte virksomhed udleder fra virksomhedens egne lokaliteter og maskinel, for eksempel gennem afbrænding af benzin, diesel eller naturgas. Dette punkt kaldes scope 1.
Scoop 2 er de indirekte CO2-emissioner forbundet med produktion af den energi, virksomheden køber, for eksempel el og fjernvarme.
De indirekte CO2-emissioner forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i for eksempel i kraft af virksomhedens indkøb og salg, kaldes scope 3.
- Et eksempel kan være, at hvis en landmand udskifter belysning i sin stald til LED og investerer i teltoverdækning til sin gyllebeholder, så falder el-forbruget og ammoniakemissionen, forklarer Karen Feddersen.
- Hvis landmanden for eksempel er leverandør til et mejeri og udarbejder klimaregnskab, reduceres landmandens scope 2-udledning. Mejeriet opnår, som værdikædeaktør, gevinst i deres scope 3-opgørelser og bidrag til deres mål i forhold til SBTi jf. GHG-protokollen, forklarer hun.
- Kommunen, som landmanden bor i, kan registrere CO2-effekten i deres DK2020- regnskab, der har geografisk afsæt, og tiltaget indgår ligeledes i det nationalregnskab til statens opnåelse af Klimalovens mål i forhold til Paris-aftalen, siger Karen Feddersen.
Reduceret jordbearbejdning tæller
Det samme gør sig gældende ved jordbearbejdning. Her vil reduceret jordbearbejdning medføre en energibesparelse, en CO2-indlagring og lignende. Også her gælder det, at besparelsen vil reducere landmandens scope 2-udledning, aftageren af afgrøden vil opnå gevinsten i forhold til scope 3-opgørelsen og bidrag til deres mål i forhold til SBTi jævnfør GHG-protokollen.
- Det centrale er derfor at du får dig et samlet overblik over dine miljøindsatser og deres effekter, siger Karen Feddersen.
Man kan skabe sig et overblik ved at skabe en baseline for virksomhedens CO2-emissioner, hvorefter virksomheden vil få mulighed for at få »fradrag« i den samlede CO2-udledning, for eksempel hvis man optimerer processer, så der fremover udledes mindre CO2, eller hvis man reducerer virksomhedens CO2 emissioner ved at frasælge aktiver eller lukker produktionsenheder.
Dette »fradrag« er dog kun muligt at opnå, hvis udledningen fra disse processer, aktiver eller produktionsenheder tidligere har været inkluderet i virksomhedens CO2 indberetning. Derfor er det afgørende, at man så hurtigt som muligt får beregnet og dokumenteret virksomhedens samlede CO2-baseline i forhold til GHG-protokollen.
Karen Feddersen opfordring er derfor, at hvis man som landmand og virksomhedsejer ikke tidigere har brugt tid på energibesparelser, CO2-emission, scope 1, 2 og 3, så bør man for alvor sætte sig ind i emnet.
