Mange kommuner inviterer i tiden til forslag om nye vedvarende energi (VE) projekter, hvor kommunerne formulerer krav ud over den vedtagne lovgivning. De ekstraordinære krav gør omstillingen langsommere og betyder, at de målsætninger ,som landspolitikerne har fastsat, vanskeligere kan nås.
Af Henrik Damgren, VE-rådgiver hos Fjordland
I 40 år har det, med skiftende lovgivning, været muligt at rejse selvstændige vindmølleparker eller selvstændige solcelleparker i det åbne land. Officielt er der forsat mulighed for dette, og lige nu inviterer mange kommuner til VE-projekter, hvor kommunerne formulerer krav ud over den vedtagne lovgivning.
Et af de krav, som ikke har baggrund i lovgivningen, er lokalt medejerskab.
Ikke alle, men mange kommuner kræver, at ejerskabet til VE-anlæggene kommer naboområdet til gavn ud over de lovgivne krav, der er gengivet nedenfor.
Det kan være i form af årlige kontante tilskud til foreningsarbejde, samarbejde omkring direkte levering af strøm til en lokal varmeforsyning, samarbejde med eksisterende virksomheder via direkte linjer, en aftale om køb/salg af strøm til en fast pris eller det langt mere omfattende krav om, at den producerede strøm bruges lokalt af en nyetableret virksomhed eller et P2X (power to X-anlæg).
Lovgivningen er klar
Afstand: Det har gennem mange år været et krav, at afstanden fra en hvilken som helst mølle i en vindmøllepark til en beboelse skal være på mindst fire gange møllens totalhøjde. For tiden er de hyppigst rejste møller på land 150 meter fra fundament til vingespids i top, og det betyder, at der som minimum skal være 600 meter til nærmeste nabobeboelse.
Støj: Kravene til overholdelse af støj er skærpede for vindmøller i forhold til den støj, som naboer til for eksempel industrianlæg og støj fra veje må tåle. Der er forskellige støjkrav, der skal overholdes, hvad enten beboelsen er placeret i et landområde eller i en byzone. I det åbne land må en vindmølle maksimalt støje 42 eller 44 decibel ved henholdsvis seks og otte meter pr. sekund, og i byområder er det tilsvarende 37 og 39 decibel ved seks og otte meter pr. sekund. Støjen skal beregnes for et opholdsareal uden for beboelsen og altså ikke i beboelsen. Til sammenligning støjer nye opvaskemaskiner oftest mere end dette.
Lovpligtige kompensationer til naboer: Alle naboer indenfor otte gange møllernes totalhøjde har krav på en årlig kompensation, som afhænger af parkens samlede produktion af strøm. Den enkelte nabo har ret til værdien af 6,5 kilowatt-timer af den samlede parks generatoreffekts årlige produktion af strøm til den pris, der er opnået for strømmen. I praksis betyder det, at naboer til vindmølleparker, der er bedst placeret i forhold til vindressourcen, og hvor mølleejeren har solgt strømmen til den bedste pris, får den største VE-bonus.
For naboer til solcelleparker gælder tilsvarende regler, men her er det alene en afstand på 200 meter til solcelleparken, der afgør, om man har ret til VE-kompensation. I praksis ses det derfor oftest, at opstiller af solceller placerer anlægget mere end 200 meter fra en beboelse.
VE-kompensationen tilfalder i begge tilfælde beboeren i boligen, og alene ejeren, hvis denne beboer boligen.
Erstatning for værditab: Er en beboelse placeret indenfor seks gange totalhøjden, har husejeren ret til godtgørelse af et muligt værditab, hvis værditabet er større end en procent af den vurderede værdi på boligen. Energistyrelsen har uddannet et korps af værditabskyndige i forbindelse med VE-projekter, som gennemfører vurderingen. Beboere inden for seks gange totalhøjden kan samtidig med ansøgning om værditab søge om mulighed for at sælge boligen til ejerne af VE-anlægget inden for det første driftsår.
Ejere af beboelser uden for zonen seks gange møllehøjden kan også søge om værditab, men skal da selv betale for vurderingen.
Grøn pulje: I den kommune, hvor der opstilles et VE-anlæg, skal opstilleren indbetale 125.000 kroner pr. megawatt-generator eller inverter kapacitet, og den enkelte kommune beslutter selv, hvordan beløbet kan anvendes. Det ses ofte, at pengene tildeles foreninger eller borgergrupper, som har aktiviteter i de sogne, som ligger tæt på det aktuelle VE-projekt.
Vurdering af dine muligheder
Med hjælp fra et stærkt team af VE-rådgivere hos Fjordland kan du komme videre i processen for afklaring af dine muligheder, for enten sammen med en projektudvikler, eller selv i et samarbejde med naboer og lokalsamfund, at udvikle dit eget VE-projekt.
Fjordland rådgiver fra analyse af muligheder via ansøgning og udarbejdelse af plangrundlag til det færdige projekt.