Våd halm skal kunne bruges i biogasanlæg
I det grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, er man i fuld gang med et projekt, hvor målet er at udvikle et nyt procesanlæg, der kan nedbryde våd halm, så det kan bruges i biogasanlæg.
Ifølge Miljøstyrelsen vil et sådant procesanlæg gavne landmændene, der ellers må pløje betydelige mængder våde halm ned i jorden og gå glip af en indtægt.
- I de seneste år har vi oplevet flere voldsomme skybrud i Danmark. Alt tyder på, at fremtidens klima bliver endnu mere vådt. En udfordring, også landbruget ruster sig til. I takt med klimaforandringerne oplever landbruget for eksempel stigende problemer med våd halm på markerne. Halm bruges traditionelt som brændsel i halmfyr og er en central indkomstkilde for mange landmænd, pointerer styrelsen.
Halmen skal dog være af en vis standard for at kunne bruges til biobrændsel. Kraftvarmeværker har faste grænser for hvor meget fugt, der må være i halmballer til brændsel. Hvis fugtindholdet vurderes at være for højt, bliver halmen afvist.
Våd halm giver driftsstop
Forklaringen er, at den våde halm kan give driftstop. Derfor bliver den våde halm typisk pløjet tilbage i marken, hvilket betyder, at energien går til spilde, og landmændene går glip af en potentiel indkomst.
Derfor vil projektet udvikle et nyt procesanlæg, der kan neddele og fiberbryde den våde halm. Processen skal forvandle den våde halm til en velegnet biomasse til biogasproduktion med stor effekt og høj udnyttelsesgrad – vel at mærke uden at skulle bruge energi til tørring af halmen først.
- Vi har i indledende forsøg undersøgt, hvordan våd halm opfører sig i biogasreaktoren, hvis det bliver snittet og fiberbrudt, og her har resultaterne vist sig overraskende: Nemlig at et højt vandindhold i halmen forbedrer processen frem mod biogasanlægget og øger biogasudbyttet, fortæller Peter Andersen.
Han er projektleder og ejer af landbruget »Lynggård« på Sydsjælland.
Næringsstoffer tilbageføres
Ifølge landmanden vil man undersøge, hvordan biomassen reagerer, når det har været igennem et anlæg i fuld skala, så man kan sikre en bedre og effektiv udnyttelse af den våde halm fremadrettet.
Også gødningsværdien af den afgassede halm er god, så næringsstofferne kan tilbageføres til marken, når det matcher vækstsæsonen bedst til gavn for landmanden.
Fokus på pris og vedligehold
Ved at bruge fibernedbrudt, våd halm vil biogasproduktionen kunne øges, og landmanden opnå en ny indtjening ved at kunne afsætte tidligere usælgelig og våd halm, lyder det fra Miljøstyrelsen.
Procesanlægget til fibernedbrydning skal gerne udbredes og må derfor ikke blive for dyrt at sælge efterfølgende. Det har de øje for i projektgruppen, pointerer styrelsen.
- Vi har et stort fokus på at skabe bedre og billigere udstyr, der ikke kræver meget vedligeholdelse, så vi opnår en stor udbredelse af den nye teknik, siger projektleder og landmand Peter Andersen.
Projektet er støttet med 2,9 millioner kroner og ventes afsluttet i 2020, hvor prototype på nedbrydningsanlægget forventes at være færdig og klar til markedsføring.
