I seks år har Bent Juul Sørensen ikke kunnet udvikle Ærøs største kvægbedrift, som følge af en miljøsag, udsprunget af en naboklage.

- Den manglende miljøgodkendelse har bundet mig på hænder og fødder. Jeg har ikke kunnet lovliggøre mine gamle stalde, lave grønne investeringer eller deltage i strukturudviklingen. Det har været frustrerende, og tilmed forstår de lokale folk ikke min situation – eller i hvert fald ikke kommenterer den overfor mig.

Derfor er det for den ærøske mælkeproducent trods alt en lettelse, at beslutningen om at afhænde besætningen, som det blev beskrevet i forbindelse med Effektivt Landbrugs besøg i januar, endegyldigt er truffet.

- Nu skal jeg blot finde et sted at hoppe af karrusellen uden at slå mig voldsomt. Men det er meget svært med et sådant identitetsskifte til planteavler. Tankerne kører 24/7. Både appetitten og humøret er i bund, men det har varmet med forståelse fra kolleger og mejeribruget, og da en af mine bekendte spurgte, om hun skulle være bekymret.

Hel eller gradvis nedsmeltning?

Bent Juul Sørensen erkender, at det er med følelserne uden på tøjet, at der stadig ikke er kommet et svar fra kommunen, hvorvidt det bliver med en total nedsmeltning af kvægbedriften med udgangen af oktober måned i år, eller det kan ske gradvist frem til grovfoderlageret er udtømt til Skt. Hans næste år. Håbet er, at det bliver det sidstnævnte scenarie, måske med salg af avlsdyrene her i efteråret, og derefter gradvis afhændelse af de resterende køer samt kvier.

I hvert fald er majssåmaskinen sat til salg, og markmanden på Dunkærgård er nu i stedet i fuld gang med at tilså omkring 90 hektar med Planet maltbyg fra den lokale DLG-afdeling i den svære ærøske jord, der som grundgødning har fået et godt lag gylle.

- Det er en faglig udfordring for første gang at skulle dyrke vårbyg. Men heldigvis er der gode priser på produkterne nu. Samtidig fik jeg købt gødning i god tid, og har aftale om diesel resten af året, trøster Bent Juul Sørensen sig med.

Interesse for køerne

Også afhændelsen af de 475 jerseykøer ser han trods alt også fortrøstningsfuldt på. Således har der været en del henvendelser efter Effektivt Landbrugs omtale sidst i januar af det opsigtsvækkende besætningsophør.

- Interessen er især fra jyske mælkeproducenter, som enten vil udvide deres besætning eller omlægge til jersey, fortæller den tidligere formand for Mejeriforeningen, der efter 42 år som mælkeproducent på kollegernes vegne glæder sig over, at mælkeprisen nu for alvor ser ud til at holde et fornuftig, højt niveau.

De stigende foderpriser har dog gjort, at den store jerseybesætning på Dunkærgård må undvære beskyttet fedt i foderrationen, med en vigende mælkeydelse til følge. Samtidig blev kvaliteten af græsensilagen sidste år ikke optimal, da ensileringen kom sent i gang og med kun fire slæt. Til gengæld var der en kanon avl i majs på det høje Ærø-niveau i nærheden af 15.000 foderenheder pr. hektar.

Ø-udfordringer

Mens ø-klimaet har denne positive indvirkning på majsen, så er der andre udfordringer ved at være mælkeproducent på en ø.

- Vi inseminerer selv på hverdagene, og både inseminørafløsere og kontrolassistenterne kommer enten fra Fyn eller Sønderjylland. Samtidig må vi erkende, at mange af de kompetencer, vi har brug for, ikke længere findes på øen, siger Bent Juul Sørensen, der sammen med to andre landmænd på Ærø er i gang med at nedlægge mælkeproduktionen. Næste år vil der således kun være tre mælkeproducenter tilbage på øen.

Til afhentning af mælken har Arla tre chauffører på Ærø, som på skift i hverdagene afhenter og fragter mælken til Uhrenholdt Mejeri ved Faaborg, og i weekenden til Taulov-mejeriet.

- Folketinget kan ikke hjælpe mig

Affødt af Effektivt Landbrugs artikel i januar om nedlæggelsen af Ærøs største mælkeproduktion blandt andet med baggrund den langsommelige sagsbehandling indkaldte Erling Bonnesen (V) efterfølgende både fødevareministeren og miljøministeren i åbent samråd. Ved samrådet, som netop afholdes i dag, torsdag den 24. marts klokken 11.00, har Venstres landbrugsordfører bedt de to ministre svare på, »om og hvordan regeringen vil sikre grundlaget for strukturudviklingen i landbruget«.

- Intentionerne er gode nok, men det hjælper bare ikke mig. Det løb er kørt, både landspolitisk og lokalt, understreger gårdejer Bent Juul Sørensen.

- I stedet skal man åbenbart være københavnsk arkitekt på Ærø for at få politikernes velvilje, siger han med henvisning til en lokal sag om en nedlagt danserestaurant tæt på kysten, hvor Ærø Kommune netop har udtalt, at beskyttelse- og afstandsregler ikke gælder for Ærø.

Bent Juul Sørensen

● 63 år. Siden 1980 ejer af Dunkærgård, Dunkær ved Ærøskøbing. Fraskilt, to voksne børn

Mælkeproduktion:

● 475 jerseykøer i løsdriftsstalden fra 1999 på Dunkærgård. Goldkøer og ungdyr i stald i Stokkeby. Ydelse i 2020/21 på 9.284 kg EKM, 731 kg F+P. En del kvier er gennem årene solgt til eksport. Også flere tyrekalve opkøbt til avl af kvægavlsforeningen

Markdrift:

● 526 hektar, heraf 370 hektar ejet. I alt omkring 100 marker fordelt i en seks kilometer radius fra ejendommen. I efteråret er sået 80 ha raps og 149 ha hvede. Normalvis sås 125 ha majs, men i år sås i stedet 90 ha med vårbyg som følge af de kommende besætningsophør. Græsarealet er på 38 ha, samt 45 ha MVJ-græs, som lejes af Naturstyrelsen. I 2022 er arealet reduceret med 20 procent efter forpagtningsophør

Medarbejdere:

● Kvægdriftsleder, som har været ansat gennem 15 år, og markdriftsleder, som netop er ansat. Desuden seks udenlandske medarbejdere i stalden

Tillidshverv:

● Medlem af Ærø Kommunalbestyrelse siden 2010, formand for Ærø Forsyning

● I repræsentantskabet i Forenet Kredit siden 2017. Regionsformand for Fyn

● 1984 med i MD Foods’ repræsentantskab, formand for Region Fyn og 1998-2013 i bestyrelsen for Arla Foods

● 1999-2006 formand for Danske Andelsselskaber og medlem af Landbrugsraadets præsidium

● 2006-2009 formand for Mejeriforeningen

På Dunkærgård har der i næsten 15 år være ukrainere beskæftiget i kvægstalden. Derfor var det naturligt for Bent Juul Sørensen at skaffe husly for tre ansattes familier efter de i hast efter russernes invasion flygtede ud af landet. En fjerde og længst ansat kvindelig ukrainer har modsat valgt at tage til Ukraine for at være hos sin moder i det krigshærgede land.

Endvidere har Bent Juul Sørensen stillet en lade til rådighed for ærøboernes indsamlede tøj og fornødenheder til ukrainere, som er ankommet til øen.

- Lige nu er der vel kommet omkring 25 flygtninge, og der kommer nok mindst det dobbelte herover, vurderer gårdejeren, der tillige er kommunalbestyrelsesmedlem.

Fra østfronten til Ærø

Da Effektivt Landbrug var på Ærø i sidste uge var to kvinder med tre mindre børn netop ankommet efter den farlige og lange rejse fra det østlige Ukraine, blot 150 kilometer fra Krim-halvøen, som russerne indtog i 2014.

- De har lige vist mig en video fra hjembyen, som er totalt udbombet, fortæller Marina Galatius, der har boet på Ærø i 16 år og til dagligt arbejder på Ærøfærgerne.

Hun ser det som en naturlig opgave at hjælpe de ildestedte landsmænd. Foruden indsamling af tøj og legetøj til laden hos Bent Juul Sørensen, hvor ærøboer og den lokale Røde Kors har opmagasineret de mange effekter, har Marina Galatius skaffet de to unge kvinder og børnene et hus i Marstal, hvor de kan opholde sig, alt imens deres mænd er blevet i Ukraine for at kæmpe.

Kvæg