bannerPos

- Minkpriserne bliver en gyser i 2019, men det vender

Årets pelsning på bedriften ved Hvalsø begyndte 9. november. Den er netop i weekenden blevet afsluttet. Foto: Lasse Ege Petersen.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
04-12-2018 09:00
- Priserne bliver en gyser i 2019 ligesom i 2018, tror jeg. Til gengæld så har jeg en tro på, at det vender i 2020, siger minkavler Henrik Svendsen.

Under Effektivt Landbrugs første besøg hos Henrik Svendsen i oktober fortalte han, at til trods for de aktuelle, lave priser for minkskind, så kører han ufortrødent videre med samme størrelse produktion som hidtil. Det sker, da han gerne vil være helt klar, når priserne på et tidspunkt vender.

Det er dog ikke ligefrem fordi Henrik Svendsen tror, at det store vendepunkt kommer i det nye år, vi snart er på vej ind i.

- Priserne bliver en gyser i 2019 ligesom i 2018, tror jeg. Til gengæld så har jeg en tro på, at det vender i 2020. Jeg forbereder mig i hvert fald både mentalt og økonomisk på, at vi skal have et møgår igen. Så kan jeg ikke blive helt skuffet. Vender det tidligere, så kan det kun blive en gevinst.

- De mink vi producerer i 2019 skal sælges i 2020. Når man parrer en minkhun i marts 2019, sælger man det sidste skind fra hendes hvalpe i september 2020, siger han.

Fra Henrik Svendsen lyder det, at det, han frygter allermest for den kommende sæson, er, at opkøberne ikke dukker op, når Kopenhagen Fur afholder auktioner i Glostrup. Den første auktion bliver afholdt til januar.

- Indtil videre er køberne dukket op. De, der er kommet, har også hentet de skind, som de har købt i Glostrup og taget dem med hjem. Det må tyde på, at de skal bruge dem. Det er sådan noget, som vi følger med i. Det vigtigste er altså, at de kommer og køber dem, siger Henrik Svendsen.

Stabile tendenser på svinemarkeder

Efter den uro, som fundet af afrikansk svinepest i Tyskland for et par uger siden skabte, ser det europæiske svinemarked ud til at have fundet fodfæste igen.

Klovkursus på levende ben

BoviCura tilbyder i oktober to klovkurser – et for nybegyndere, hvor der arbejdes med døde ben, og et for øvede, hvor man arbejder med levende ben.

Stære giver landmand store problemer

Det er svært at holde stære ude af kvægstalden. Det har landmand Michael Bossen Linnet fra Højer måttet konstatere.

Ekspanderer på biogasmarkedet: DBC Invest køber 'større' ejerandel i Outrup Biogas

DBC Invest foretager en tocifret millioninvestering i Outrup Biogas, hvilket dermed bliver selskabets fjerde investering i danske biogasanlæg.

Økologer går i samarbejde med vegetarer om nyt videnscenter

Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening etablerer pr. 1. oktober 2020 et nyt videnscenter: Plantebaseret Videnscenter. Det skal sætte turbo under den grønne omstilling på middagsbordet, lyder det.
Side 1 af 1932 (38626 artikler)Prev1234567193019311932Next