- Det er det fedeste i verden, lyder det fra driftsleder Niels Peter Iversen bag rattet i den spritnye New Holland Revelation-mejetærsker med et 12,5 meter MacDon-sejlskærebord.
Et stort smit breder sig over ansigtet på den 22-årige driftsleder Niels Peter Iversen, da avisens udsendte spørger, hvordan det er at være mejetærskerpilot på den helt nye New Holland-mejetærsker hos landbrugsvirksomheden Dynagro ved Aabenraa.
- Det er det fedeste i verden. Det er faktisk livsforlængende, siger Niels Peter Iversen, som kun har ros til overs for, at Dynagros ledelse overlader ham ansvaret for den spritnye maskine.