Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemført et forsøg på en kommerciel produktion med fritgående kyllinger i Danmark og opnået en 80 procents nedsættelse af campylobacter i kyllingerne ved at supplere foderet med biokul.

- Vores resultater fremhæver biokuls potentiale – især for fritgående og økologiske kyllinger, hvor kontrol med bakterier er sværere end i konventionel fjerkræproduktion, siger seniorforsker Brian Lassen fra DTU Fødevareinstituttet, der leder forskningsprojektet SafeChicken.

Mange af den type studier udføres i laboratorier og viser positive resultater, men resultaterne er ofte svære at genskabe under virkelige driftsforhold på en gård. Men:

- Vi viser, at det er muligt at opnå en betydelig nedsættelse af campylobacter i fritgående kyllinger slagtet ved to måneders alderen, uden at det går ud over kyllingernes sundhed. Det har en stor betydning for produktioner, hvor kyllinger har adgang til udendørsarealer, hvilket øger deres eksponering for campylobacter fra miljøet, siger ph.d.-studerende Cristina Calvo-Fernandez, der har arbejdet på projektet som en del af sine ph.d.-studier.

Forskerne testede tilsætningsstoffer, som tidligere under eksperimentelle forhold har vist tegn på at kunne reducere campylobacter, til de fritgående kyllingers foder og vand. Forsøgene blev gennemført tre gange på den samme gård.

Cirkulær økonomi

- De bedste resultater kom fra brugen af biokul, der er fremstillet af organisk affaldsmateriale, som for eksempel træ, der omdannes til biokul gennem pyrolyse. Udover at nedsætte campylobacter i kyllingerne kan biokul hjælpe med at sænke CO2-udledningen og har potentiale til at blive en del af en cirkulær økonomi, siger Brian Lassen.

Biokul kan potentielt anvendes i økologisk kyllingeproduktion og kan implementeres hurtigt. Forskerne testede også organiske fedtsyrer tilsat kyllingernes drikkevand, da tidligere studier har vist, at fedtsyrerne kan nedsætte antallet af campylobacter.

- I vores forsøg så vi en 76 procents nedsættelse af campylobacter, når kyllingerne var 36 dage gamle – halvdelen af denne races slagtealder – men effekten aftog ved slagtealderen for de fritgående kyllinger tre uger senere. Det tyder på, at tidspunktet, hvor man giver fedtsyrerne, nok skal ændres, siger Cristina Calvo-Fernandez.

SafeChicken-projektet fortsætter til efteråret 2025 og undersøger flere metoder til bekæmpelse af campylobacter, herunder på slagterier.