Dårligt bytteforhold, fugleinfluenza, brækkede brystben og historier om hurtigtvoksende kyllinger. Det til trods var stoltheden og optimismen intakt ved L&F Fjerkræs årsmøde i Vingsted.
Ligesom for den øvrige husdyrbranche var bytteforholdet et vigtigt emne, da Landbrug & Fødevarer Fjerkræ afholdt sit årsmøde i Vingsted.
Næstformand Jens Skovgaard-Jensen, som samtidig er formand for producenter af slagtefjerkræ, gjorde opmærksom på de høje foderpriser, og formand Martin Hjort Jensen undrede sig over, at forbrugerne tilsyneladende hellere betaler høje priser for hundemad end for egen mad.
Kvalitet koster
- Vi har alle sammen en opgave i at få fortalt danskerne, at kvalitet koster penge. Ikke kun når det drejer sig om hundemad – men i høj grad også, når det handler om vores egen mad, sagde Martin Hjort Jensen, der ellers glædede sig over stoltheden over sit erhverv:
- Det gør mig stolt, at vi ved hjælp af ærlighed og åbenhed kan vise tingene, som de er og dermed afmystificere produktionen af slagtekyllinger, sagde Martin Hjort Jensen. Han ønskede ikke at tale om det triste faktum: Det dårlige bytteforhold, for »vi ved jo alle sammen, at det er sådan«.
Dyrenes Beskyttelse truer med ikke længere at anbefale æg
Det overlod han dermed til næstformanden Jens Skovgaard-Jensen, der også kom ind på historier i pressen om brækkede brystben hos æglæggere.
Klogere på brystben
- Derfor er Københavns Universitet og Danske Æg gået sammen om at lave et nyt projekt og sendt en ansøgning til GUDP om støtte til videre forskning, hvor forskningen skal forsøge at finde årsagerne til dette problem, sagde Jens Skovgaard-Jensen, der understregede, at problemet skal løses, og at man også tidligere har forsøgt at gøre noget:
- Der er tidligere blevet sendt ansøgninger i både 2019, 2020 og i efteråret 2021, og alle tre gange har man fået afslag. Det kan vi ægproducenter ikke være tilfredse med, fastslog han.
Han understregede, at Danmark lige nu har en position som foregangsland på dette område. Og jeg ser ingen grund til, at Danmark ikke skulle bibeholde denne position ved at lede forskning i årsagen til brystbensfrakturers forekomster.
Brev fra ministeren
- Jeg hilser det derfor velkomment, at Danske Æg har sendt et brev til fødevareminister Rasmus Prehn, der derpå svarede, at man skulle søge igen i den nye runde, som har ansøgningsfrist i februar 2022.
- Det er nu. Og jeg håber og tror på, at vi i Danmark vil og kan gå forrest med det mål at løse problemet – både her og i resten af verden, sagde Jens Skovgaard-Jensen.
Empati for branchen
Også Martin Hjort Jensen kom ind på erhvervets udfordringer, da han fortalte om en oplevelse ved et selskab, hvor andre gæster anerkendte den hårde tid, som fjerkræbranchen befinder sig i lige nu.
- Mit blik begyndte at flakke lidt, fortalte Martin Hjort Jensen, for jeg tænkte, at de måtte hentyde til udfordringer med foderpriser, brystbensfrakturer og kampagner mod Ross 308-kyllinger.
Men det viste sig slet ikke at være tilfældet. I stedet var det fugleinfluenza, som selskabet var optaget af og som jo også har hærget branchen i den seneste tid.
Nyvalgt frilandsproducent
Ved valget til de to bestyrelser i L&F Fjerkræ var der blot en enkelt ændring, idet frilandsproducent Jacob Dall blev valgt ind i stedet for frilandsproducent Anders Nøhr.
Hørt i debatten
En slagtekyllingeproducent i salen mente, at man var for dårlige i branchen til at forsvare Ross 380-kyllingerne (hurtigtvoksende kyllinger, red), som der har været en del kritik af i pressen den seneste tid, og han påpegede, at de til gengæld er mere klimavenlige – netop fordi de vokser hurtigere.
Hertil svarede Martin Hjort Jensen, at han ikke kommer til at udskamme den ene del af produktionen frem for den anden, men at alle i stedet bør tale hinanden op.
- Der er fordele og ulemper ved alle produktionsformer, men den danske produktion er 120 procent i orden, understregede han og tilføjede, at det er den ultimative gode historie nu, hvor alle kan følge livestreamning af en Ross-380-produktion hos Solveig Nørgaard.
Frilandsægproducent Jacob Dall slog til lyd for, at man blev bedre til at markedsføre danske produkter frem for de udenlandske.
- Vi halter langt bag efter, og vi skal blive bedre til at brande vores unikke, danske produkter, mente Jacob Dall, som i øvrigt blev valgt ind i ægproducenternes bestyrelse.
Landbrugets tidligere førstemand Martin Merrild beklagede den organisatoriske splittelse, der er sket i slagtefjerkræbranchen de senere år, og han slog til lyd for sammenhold og at man arbejder for at få alle tilbage under én hat.