75 køer blev til 50.000 ænder

At 75 konventionelle malkekøer endte med at blive til en produktion på 50.000 økologiske slagteænder om året, havde Peter Nielsen fra Farsø i Himmerland nok heller ikke selv spået.

Da han overtog fødegården i 2003 var planen i hvert fald en noget anden.

- Vi ville gerne rive de gamle staldbygninger ned, og få bygget noget en ny stor stald, fortæller den nu forhenværende mælkeproducent.

Efter at have fået testet tålmodigheden med en miljøansøgning, der trak ud, og set finanskrisen gøre drømmen urealistisk, blev besætningen i stedet solgt til udlandet – størstedelen til levebrug i Letland, mens resten rejste til Holland. Sidste ko forlod således bedriften i 2013.

- Jeg var kørt træt i at være selvstændig og fremstille en bulkvare, som jeg havde svært ved at se, hvordan jeg nogen sinde ville tjene penge på, og jeg havde egentlig indstillet mig på en fremtid som lønmodtager, da en bekendt spurgte mig, om det ikke kunne være noget for mig at starte med at producere ænder.

Aldrig rørt fjerkræ

Der skulle tygges godt og grundigt på forslaget, før Peter Nielsen, besluttede sig.

- Lige da han spurgte, syntes jeg ikke rigtig, det var noget. Og i hvert fald ikke noget jeg havde overvejet inden. For på det tidspunkt havde jeg aldrig rørt ved fjerkræ. Ikke engang en forkølet høne, havde jeg haft med at gøre, fortæller han.

Alligevel endte det med, at Peter Nielsen tog kontakt til Martin Daasbjerg, der er direktør for Dansk And og også har en produktion af økologiske ænder, og siden har han ikke set sig tilbage.

- Vi fik ryddet kostalden og fik sat foder- og drikkeautomater op, og så var det ellers bare med at komme i gang, siger den forhenværende mælkeproducent, der nu har levet af ænderne siden 2016 – suppleret med et par arbejdsdage hos en lokal entreprenør.

Ingen fordomme

En ny start i en niche, som han på forhånd havde minimalt kendskab til har både haft sine fordele og ulemper, fortæller Peter Nielsen.

- Når man ikke kender noget til det, har man heller ingen fordomme, så jeg er gået ind til det hele med et åbent sind, forklarer han.

- Men som andeproducent har man den udfordring i forhold til rådgivning, at der ikke er andre at gå til end de få producenter der er. Og i forhold til at have ænder i samme mængde som her på friland, har jeg kun haft Martin Daasbjerg at gå til. Og så har jeg ellers måttet forsøge mig frem, siger han.

- Og man bliver nogle gange nødt til at være lidt en Ole Opfinder, for når vi ikke er så mange producenter, som tilbage i 60’erne og 70’erne, hvor jeg kan forstå, at ande- og kalkunfarme var noget mere almindelige, så findes der heller ikke mange fabrikslavede løsninger.

Nyt hold hver tredje uge

Det har dog været forholdsvist simpelt at komme i gang med andeproduktionen, mener himmerlændingen.

- Det vigtigste er, at man har et starthus, man kan varme op til 34 grader, når de daggamle ællinger kommer. Men det kan lade sig gøre i de fleste bygninger, hvis de ikke er alt for utætte.

Ællingerne kommer fra Danmarks eneste rugeri for landænder, der ligger på Fyn. Efter ankomsten til de 34 grader i Farsø, kigger Peter Nielsen de første døgn til dem hver tredje time døgnet rundt. Efter en uge har de kun brug for 20 graders varme, og efter 10-14 dage, blive de gennet videre over i voksehuset, hvor de selv kan bestemme, om de vil være inde eller ude. Når de er tre-fire uger kommer de ud på marken at gå indtil turen går afsted til Dansk Ands slagteri i Struer, når de er enten 8 eller 14 uger gamle.

Hver tredje uge flytter der 3.600 nye ællinger ind i stalden hos Peter Nielsen.

Hegn og fugleskræmsler

En af de største arbejdsopgaver har været at sætte hegn op omkring de 20 hektar mark, ænderne indtager. Et hegn der med tre strømførende tråde gerne skulle holde ræven ude. Det kræver desuden en tur med buskryderen hver 14. dag for at holde nederste tråd fri.

Mens de firbenede rovdyr er forholdsvis lette at holde ude, kræver truslerne fra luften flere grublerier.

- Det er måger og ravne, der er det værste problem. Vi prøver så godt, vi kan at holde dem væk med haglbøssen og en gaskanon, men vi arbejder også hele tiden på nye tiltag for de er utrolig intelligente og svære at slippe af med, fortæller landmanden, der havde håbet på, at få lov til at bruge en automatisk styret drone til at flyve over arealet som fugleskræmsel.

- Og selvom jeg har svært ved at se, at en computer skulle være mere usikker end en 15-årig dreng eller mig selv for den sags skyld, så kan man ikke få lov til at lade en drone flyve automatisk.

Dejlige dyr

Trods udfordringerne og udsigt til at skulle ud og sætte mere hegn op for at få bedre muligheder for at flytte rundt på ænderne, har Peter Nielsen aldrig fortrudt, at han kastede sig over nicheproduktionen.

- Ænderne har vist sig at være nogle rigtig dejlige dyr at arbejde med. De er sociale, og man bliver i godt humør af at have med dem at gøre.

Han fortæller at han måske endda nogle gange er lidt for gode venner med sin rappende besætning.

- I dagligdagen er det positivt, at de rigtig gerne vil snakke med mig, men det betyder også, at det er svært for mig at flytte dem rundt. Der har de ikke så meget respekt for mig, som de har for min 12-årige søn, som de ikke ser så tit, og derfor godt selv kan flytte dem. Det kan jeg ikke.

Prøv noget nyt

Peter Nielsen mener da også, at nicheproduktionen er vejen at gå for mange danske landmænd, og han håber, at fremtidens landmænd ikke vil være helt så fastlås i en tankegang som kun handler om køer og grise, som han selv har været.

- Det var svært for mig, at tænke ud af boksen efter et landmandsliv, hvor jeg kun har arbejdet med køer og grise – og en kort overgang med mink. Men når jeg nogle gange har besøg af unge mennesker fra landbrugsskolen, opfordrer jeg dem til at komme ud og arbejde med noget, de måske ikke umiddelbart har interesse for. For man ved ikke, om det måske kunne være noget, før man har prøvet det. I den forbindelse har jeg også kendskab til nogle, der er gået fra svineproduktion og i stedet har kastet sig over fjerkræ, fortæller han.

- Det har i hvert fald været en øjenåbner for mig at blive tvunget ud af den sædvanlige tankegang, og jeg synes også, der er noget tilfredsstillende over at fremstille et produkt, som ikke bare er en bulkvare, siger andeproducenten, der nu bare venter på, at flere forbrugere også får øjnene op for den kvalitet, de danske andefarmere kan byde på i forhold til de udenlandske konkurrenter.

- Det er tankevækkende at de danske forbrugere gerne vil betale ekstra for en Folkevogn, mens det er noget helt andet, når det kommer til fødevarer. Der er vi altid oppe imod, at folk synes, det er for dyrt. Men vi laver altså et produkt, der ikke er andre der kan lave. Danske ænder får mere plads og mere grovfoder, som betyder, at de er mere kødfulde og har mindre fedt end andre, forklarer han, og finder et af Dansk Ands nyeste forsøg til at gøre anden mere udbredt i de danske køkkener – også uden for højtiderne – en hel confiteret and, der kun tager 35 minutter at tilberede.

- Forhåbentlig kan det være med til at gøre efterspørgslen endnu større, at folk bliver klar over, at det ikke behøves at tage en hel dag at tilberede en and, siger han.